En Sct. Hans Arne :

Sankt Hansvise

Dine skridt på havens stier; sommersummelystne bier
skaber lysets litanier over solvarm steppejord.
Sagte svøber solens klæde sig om kirsebær og kvæde,
skaber damp af fugt og væde, driver duft af blomsterflor,
drager sindet frem til glæde, driver dug af blomsterflor
i en sommer uden ord

Havens rede ligger lun i solen, spurvebo med dun i,
svøber, skærmer os i juni med en tropevarmes pragt.
Intet hindrer sindets svulmen, der slår op af bålets ulmen
med en døsigt diset dulmen, med en sælsomt smidig magt
med en panters sagte gliden, med en sælsomt smidig magt
i en sommers lyse vagt

Denne have, hække hegner, her hvor tyste træer tegner
sig når aftenskyen blegner mod en himmels ametyst,
lukker lyset i en dråbe, svøber kærlighedens kåbe
over mer end man tør håbe, der hvor natten sitrer lyst.
Kaster slør af duft og toner, der hvor natten sitrer lyst
mod en lydløs sommerkyst

Hyldens skumsprøjt gennem luften, og bedøvende slår duften
skår af vanvid i fornuften, stiller selve tanken mat.
Så vi synker saligt sammen ned i græsset under stammen,
flakser ind som møl mod flammen i en stund, der er besat.
Synker ned i dugvådt græs og fletter lemmer som besat
i den lyse sommernat.

©Arne Herløv Petersen