Dagens Arne :

Når jeg kigger ud ad vinduet
og ser aftenlyset over haven
får jeg kriblefornemmelser i huden
over alt det, der så gerne vil ind i mig,
alt det der vil ses og høres

Fotoner som haglgeværer
lydbølger der banker mod trommehinderne
Hvis jeg gik udenfor
ville lugtene mase sig ind i mig.

Der er kun denne hinde af hud
til at holde verden på afstand.

Verden og jeg er forbundne kar.
Den presser sig ind i mig og fylder mig
op til øjenbrynene.
Så sidder jeg der
som en tilfældig pose
proppet fuld af pindsvin
egetræer og bogfinker.

Og det
der engang var mig
er nu en svingfjer på musvitten
et af vinbjergsneglens følehorn
og tre små violer
plukket af dig
og sat i en vase på bordet.

©Arne Herløv Petersen