Født i Helsingør, opvokset i Helsingør, Helsingborg og Rødovre.
Udenrigs-, transport-, digitaliserings-, IT- og kommunikationsordfører for KristenDemokraterne.
Bestyrelsesmedlem i FN-forbundet Fyn og Rådet for Bæredygtig Trafik.
Søg
Forsiden
  • Du kan finde mig på stemmesedlen til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.
    Jeg stiller op for KristenDemokraterne, liste K, hvor jeg står som nummer to på listen.

    Jeg håber naturligvis på din stemme, men ønsker dig en rigtig god valgdag, uanset hvor du sætter dit kryds.
    Du kan finde mig på stemmesedlen til regionsrådsvalget i Region Syddanmark. Jeg stiller op for KristenDemokraterne, liste K, hvor jeg står som nummer to på listen. Jeg håber naturligvis på din stemme, men ønsker dig en rigtig god valgdag, uanset hvor du sætter dit kryds. 🗳️
    0 Kommentarer 0 Delinger 222 Visninger
  • Tager et par delvise fridage fra valgkampen og besøger de svenske Kristdemokrater på deres landsmøde i Linköping. Her har jeg netop været præsenteret for de delegerede og står ved siden af deres formand, Sveriges vicestatsminister og erhvervs- og energiminister, Ebba Busch og Arvid Karell fra de finske Kristendemokrater, nyvalgt præsident 2026 for Ungdommens Nordisk Råd.
    Tager et par delvise fridage fra valgkampen og besøger de svenske Kristdemokrater på deres landsmøde i Linköping. Her har jeg netop været præsenteret for de delegerede og står ved siden af deres formand, Sveriges vicestatsminister og erhvervs- og energiminister, Ebba Busch og Arvid Karell fra de finske Kristendemokrater, nyvalgt præsident 2026 for Ungdommens Nordisk Råd.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 276 Visninger
  • I dag er det ti år siden, Paris blev ramt af et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie. Angrebene mod Bataclan, Stade de France og flere caféer og gader tog 130 menneskeliv og sårede hundreder.

    Det var et angreb på uskyldige mennesker, på frihed, på hverdagen, på alt det, der gør vores åbne samfund værd at leve i.

    Jeg mindes de dræbte, de pårørende og alle dem, der stadig bærer traumerne med sig. Og jeg mindes også sammenholdet, solidariteten og den enorme menneskelige varme, der opstod midt i alt det ubærlige.

    Der var især ét udtryk, der samlede Paris dengang: “Fluctuat nec mergitur” - byens gamle motto, som minder os om, at selv når bølgerne slår hårest, går man ikke ned.

    I en tid hvor Europa igen udfordres af ekstremisme og had, er det værd at holde fast i, at vores fælles værdier, frihed, demokrati og menneskelivets ukrænkelighed, aldrig må tages for givet, men heller aldrig må bøjes af frygt.

    I dag er det ti år siden, Paris blev ramt af et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie. Angrebene mod Bataclan, Stade de France og flere caféer og gader tog 130 menneskeliv og sårede hundreder. Det var et angreb på uskyldige mennesker, på frihed, på hverdagen, på alt det, der gør vores åbne samfund værd at leve i. Jeg mindes de dræbte, de pårørende og alle dem, der stadig bærer traumerne med sig. Og jeg mindes også sammenholdet, solidariteten og den enorme menneskelige varme, der opstod midt i alt det ubærlige. Der var især ét udtryk, der samlede Paris dengang: “Fluctuat nec mergitur” - byens gamle motto, som minder os om, at selv når bølgerne slår hårest, går man ikke ned. I en tid hvor Europa igen udfordres af ekstremisme og had, er det værd at holde fast i, at vores fælles værdier, frihed, demokrati og menneskelivets ukrænkelighed, aldrig må tages for givet, men heller aldrig må bøjes af frygt. 🕯️🇫🇷
    Like
    Sad
    4
    4 Kommentarer 0 Delinger 286 Visninger
  • Det er skønt at have tag over hovedet, og det er noget, jeg sætter særligt pris på i disse uger, hvor jeg nærmest kun er kort hjemme mellem rejser til Bruxelles, Linköping og Aarhus.

    Men glæden falmer, når jeg tænker på alle dem, der er langt mere udsatte end mig. Regeringen valgte, med åbne øjne og ører og med bred opbakning, at gennemføre en kontanthjælpsreform, som et hav af organisationer advarede imod. De påpegede, at reformen ville betyde, at mennesker ville miste deres hjem. Alligevel blev den hastet igennem.

    Det er dybt forkasteligt. Folketingsmedlemmer mangler som bekendt ikke tag over hovedet, og måske er det netop derfor, det kan være svært for nogle at forstå, hvor alvorlige konsekvenser denne reform har for mennesker, der i forvejen står på kanten.

    Når jeg tænker på dem, forsvinder enhver irritation over min egen travlhed. Et hjem er ikke en luksus. Det er en forudsætning for at kunne leve et værdigt liv. Og det burde være helt grundlæggende i et land som vores.
    Det er skønt at have tag over hovedet, og det er noget, jeg sætter særligt pris på i disse uger, hvor jeg nærmest kun er kort hjemme mellem rejser til Bruxelles, Linköping og Aarhus. Men glæden falmer, når jeg tænker på alle dem, der er langt mere udsatte end mig. Regeringen valgte, med åbne øjne og ører og med bred opbakning, at gennemføre en kontanthjælpsreform, som et hav af organisationer advarede imod. De påpegede, at reformen ville betyde, at mennesker ville miste deres hjem. Alligevel blev den hastet igennem. Det er dybt forkasteligt. Folketingsmedlemmer mangler som bekendt ikke tag over hovedet, og måske er det netop derfor, det kan være svært for nogle at forstå, hvor alvorlige konsekvenser denne reform har for mennesker, der i forvejen står på kanten. Når jeg tænker på dem, forsvinder enhver irritation over min egen travlhed. Et hjem er ikke en luksus. Det er en forudsætning for at kunne leve et værdigt liv. Og det burde være helt grundlæggende i et land som vores.
    0 Kommentarer 0 Delinger 430 Visninger
  • I dag har jeg været på Odense Katedralskole sammen med Caroline Amena Lauritsen for at holde et oplæg fra FN-forbundet om Verdensmålene, som formidles gennem et spændende brætspil.

    De studerende blev udfordret med spørgsmål om verden omkring os og skulle samtidig tage stilling til en række dilemmaer, alt sammen med fokus på de 17 Verdensmål og deres betydning i praksis.
    Der kom mange sjove situationer og gode diskussioner ud af det, og flere studerende gik derfra med nye perspektiver og noget at tænke over.

    FN-forbundet er en tværpolitisk NGO, og i bestyrelsen i FN-forbundet Fyn sidder medlemmer, der også er aktive i seks forskellige partier.
    Caroline Amena Lauritsen kommer fra Venstre, og jeg selv fra KristenDemokraterne.
    Alligevel står vi sammen om det fælles mål: at udbrede kendskabet til Verdensmålene og styrke forståelsen for globalt ansvar og samarbejde.

    #Verdensmål #FNforbundet #OdenseKatedralskole #BæredygtigUdvikling #TværpolitiskSamarbejde #KristenDemokraterne
    I dag har jeg været på Odense Katedralskole sammen med Caroline Amena Lauritsen for at holde et oplæg fra FN-forbundet om Verdensmålene, som formidles gennem et spændende brætspil. De studerende blev udfordret med spørgsmål om verden omkring os og skulle samtidig tage stilling til en række dilemmaer, alt sammen med fokus på de 17 Verdensmål og deres betydning i praksis. Der kom mange sjove situationer og gode diskussioner ud af det, og flere studerende gik derfra med nye perspektiver og noget at tænke over. FN-forbundet er en tværpolitisk NGO, og i bestyrelsen i FN-forbundet Fyn sidder medlemmer, der også er aktive i seks forskellige partier. Caroline Amena Lauritsen kommer fra Venstre, og jeg selv fra KristenDemokraterne. Alligevel står vi sammen om det fælles mål: at udbrede kendskabet til Verdensmålene og styrke forståelsen for globalt ansvar og samarbejde. 🌍✨ #Verdensmål #FNforbundet #OdenseKatedralskole #BæredygtigUdvikling #TværpolitiskSamarbejde #KristenDemokraterne
    Like
    Love
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 411 Visninger
  • I dag, den 11. november, er det Våbenstilstandsdagen.
    Den dag i 1918, klokken 11:00, hvor kampene i Første Verdenskrig ophørte, og en ufattelig menneskelig tragedie fik sin ende.

    Danmark deltog ikke officielt i krigen , men det Danmark, vi kender i dag, eksisterede ikke dengang.
    Efter nederlaget i 1864 var hertugdømmet Slesvig blevet en del af Tyskland. Det betød, at befolkningen i Nordslesvig, det område vi i dag kalder Sønderjylland, nu var tyske statsborgere, selvom de følte sig danske, talte dansk og ofte havde familie nord for grænsen.

    Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, blev mange af disse dansksindede mænd tvunget i tysk krigstjeneste. Alt for mange vendte aldrig hjem. Andre kom hjem med dybe ar, både på krop og sjæl.

    I dag mindes jeg alle krigens ofre , men særligt de mange sønderjyder, der blev ofre for en krig, som ikke var deres.

    I dag, den 11. november, er det Våbenstilstandsdagen. Den dag i 1918, klokken 11:00, hvor kampene i Første Verdenskrig ophørte, og en ufattelig menneskelig tragedie fik sin ende. Danmark deltog ikke officielt i krigen , men det Danmark, vi kender i dag, eksisterede ikke dengang. Efter nederlaget i 1864 var hertugdømmet Slesvig blevet en del af Tyskland. Det betød, at befolkningen i Nordslesvig, det område vi i dag kalder Sønderjylland, nu var tyske statsborgere, selvom de følte sig danske, talte dansk og ofte havde familie nord for grænsen. Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, blev mange af disse dansksindede mænd tvunget i tysk krigstjeneste. Alt for mange vendte aldrig hjem. Andre kom hjem med dybe ar, både på krop og sjæl. I dag mindes jeg alle krigens ofre , men særligt de mange sønderjyder, der blev ofre for en krig, som ikke var deres. 🕊️🇩🇰
    Like
    Love
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 247 Visninger
  • Man opdager hurtigt, at kameraerne har godt styr på det, når man stikker næsen frem
    Således også da jeg i sidste uge var hos European People’s Party i Bruxelles
    #EPP #Bruxelles #EuropeanPeoplesParty #Politics #BehindTheScenes
    Man opdager hurtigt, at kameraerne har godt styr på det, når man stikker næsen frem 🎥😅 Således også da jeg i sidste uge var hos European People’s Party i Bruxelles 🇪🇺🤝 #EPP #Bruxelles #EuropeanPeoplesParty #Politics #BehindTheScenes
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 237 Visninger 5
  • Jeg har netop tilbragt et par intense - og selvbetalte - fridage i Bruxelles, hvor jeg repræsenterede KristenDemokraterne i etableringen af et nyt internt netværk under Det Europæiske Folkeparti (EPP). Vi er med helt fra starten, og det er ikke helt uvæsentligt.

    Selvom vi er et lille parti i Danmark, så er vi en del af Europas største politiske familie. Det giver adgang til noget, man ikke får ved at stå alene: international sparring, organisatorisk udvikling, fælles kampagneerfaringer og konkrete værktøjer, som kan styrke vores arbejde hjemme i Danmark.

    For mig personligt giver det også noget værdifuldt: reel erfaring med internationalt samarbejde, netværksopbygning, strategisk kommunikation og organisationsudvikling i et europæisk miljø. Alt sammen kompetencer, der rækker længere end partikontoret og kan bruges i en karriere både indenfor og udenfor politik.

    På billedet står jeg sammen med Dolors Montserrat, generalsekretær for EPP, tidligere spansk minister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, en vigtig drivkraft bag det nye netværk, og en af dem, jeg nu får mulighed for at arbejde tættere sammen med.

    Det her var kun første skridt. Der venter mere arbejde, nye relationer og flere muligheder for at bringe europæisk erfaring med tilbage til Danmark, både politisk og professionelt.
    Jeg har netop tilbragt et par intense - og selvbetalte - fridage i Bruxelles, hvor jeg repræsenterede KristenDemokraterne i etableringen af et nyt internt netværk under Det Europæiske Folkeparti (EPP). Vi er med helt fra starten, og det er ikke helt uvæsentligt. Selvom vi er et lille parti i Danmark, så er vi en del af Europas største politiske familie. Det giver adgang til noget, man ikke får ved at stå alene: international sparring, organisatorisk udvikling, fælles kampagneerfaringer og konkrete værktøjer, som kan styrke vores arbejde hjemme i Danmark. For mig personligt giver det også noget værdifuldt: reel erfaring med internationalt samarbejde, netværksopbygning, strategisk kommunikation og organisationsudvikling i et europæisk miljø. Alt sammen kompetencer, der rækker længere end partikontoret og kan bruges i en karriere både indenfor og udenfor politik. På billedet står jeg sammen med Dolors Montserrat, generalsekretær for EPP, tidligere spansk minister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, en vigtig drivkraft bag det nye netværk, og en af dem, jeg nu får mulighed for at arbejde tættere sammen med. Det her var kun første skridt. Der venter mere arbejde, nye relationer og flere muligheder for at bringe europæisk erfaring med tilbage til Danmark, både politisk og professionelt.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 400 Visninger
  • Vi taler tit om globalt udsyn, eksport og internationale markeder, men for mig begyndte det et helt andet sted: i de lokalsamfund, jeg har boet i, og endda i de steder, jeg kun har besøgt som turist. For relationer skabes ikke kun i store mødelokaler, men i nysgerrigheden efter at forstå mennesker dér, hvor de er.

    De senere år er det rykket op i en anden liga. Lige nu er jeg i Bruxelles til møde i EPP - European People's Party, hvor vi bygger broer, udveksler erfaringer og diskuterer politik på tværs af lande, partier og virkeligheder. Det minder mig om, hvor afgørende sprog, kulturforståelse og personlige relationer er. Ikke som pynt, men som fundament for samarbejde.

    Og netop i Region Syddanmark ved vi, hvad det betyder i praksis. Vi lever side om side med grænselandet og det tyske mindretal, vi arbejder og studerer på tværs af landegrænsen, og vi er vant til at tænke Danmark og Europa samtidig. Her er det tydeligt, at sproget ikke kun åbner døre, men også skaber naboskab, tryghed og tillid.

    Når vi går mod regionsrådsvalg, handler det derfor ikke kun om sundhedsvæsen, infrastruktur og arbejdsmarked. Det handler også om, hvordan vi forstår hinanden, og hvordan vi bruger vores geografiske placering og kulturelle styrker som en fordel. Region Syddanmark er et knudepunkt – men kun hvis vi vælger at være det.

    Sprog åbner døre
    Relationer holder dem åbne
    I grænselandet er samarbejde ikke teori, men dagligdag
    Vi taler tit om globalt udsyn, eksport og internationale markeder, men for mig begyndte det et helt andet sted: i de lokalsamfund, jeg har boet i, og endda i de steder, jeg kun har besøgt som turist. For relationer skabes ikke kun i store mødelokaler, men i nysgerrigheden efter at forstå mennesker dér, hvor de er. De senere år er det rykket op i en anden liga. Lige nu er jeg i Bruxelles til møde i EPP - European People's Party, hvor vi bygger broer, udveksler erfaringer og diskuterer politik på tværs af lande, partier og virkeligheder. Det minder mig om, hvor afgørende sprog, kulturforståelse og personlige relationer er. Ikke som pynt, men som fundament for samarbejde. Og netop i Region Syddanmark ved vi, hvad det betyder i praksis. Vi lever side om side med grænselandet og det tyske mindretal, vi arbejder og studerer på tværs af landegrænsen, og vi er vant til at tænke Danmark og Europa samtidig. Her er det tydeligt, at sproget ikke kun åbner døre, men også skaber naboskab, tryghed og tillid. Når vi går mod regionsrådsvalg, handler det derfor ikke kun om sundhedsvæsen, infrastruktur og arbejdsmarked. Det handler også om, hvordan vi forstår hinanden, og hvordan vi bruger vores geografiske placering og kulturelle styrker som en fordel. Region Syddanmark er et knudepunkt – men kun hvis vi vælger at være det. 🌍 Sprog åbner døre 🤝 Relationer holder dem åbne 🇩🇰🇩🇪 I grænselandet er samarbejde ikke teori, men dagligdag
    0 Kommentarer 0 Delinger 352 Visninger
  • Jeg har haft kørt en serie andetsteds, hvor jeg har forsøgt at skyde 14 myter om KristenDemokraterne og kristendemokrati ned. 15. og sidste opslag er lidt en opsamling, jeg synes jeg lige ville dele her også:

    Myte 15: “Kristendemokraterne er et lille nicheparti, som ingen rigtig forstår - og derfor heller ikke skal tages alvorligt.”

    Sandhed:
    Det meste af den modstand, vi møder, handler ikke om uenighed - men om misforståelser.

    I løbet af denne serie har jeg forsøgt at behandle et 14 myter om KristenDemokraterne:

    At vi er naive, gammeldags, imod videnskab, imod minoriteter, kun taler om værdier, er ligeglade med økonomi, vil blande religion ind i lovgivning osv.

    Men når først man ser, hvad kristendemokratisme faktisk handler om - menneskelig værdighed, bæredygtighed, social ansvarlighed, internationalt samarbejde og frihed med hensyn – så sker der ofte noget:
    Folk opdager, at de allerede er enige i langt mere af vores politik, end de troede.

    KristenDemokraterne er ikke et protestparti, og vi er ikke et nostalgisk parti. Vi er et forandringsparti med løsninger på nutidens udfordringer:
    - forebyggelse frem for symptombehandling i sundhed og trivsel
    - ansvarlig økonomi uden at ofre mennesker
    - styrket civilsamfund og lokaldemokrati
    - teknologineutral og ansvarlig energipolitik
    - internationalt samarbejde og demokratisk solidaritet
    - grøn og retfærdig transport
    - digital suverænitet og databeskyttelse
    - forsvar af frihedsrettigheder og levende demokrati - også digitalt
    - uddannelse med fokus på dannelse, mental trivsel og reel adgang for alle
    - menneskelig værdighed før markedslogik i velfærd og samfundsudvikling
    - lokalt forankrede løsninger frem for centralisering og systemtænkning
    - bæredygtig udvikling, der forener klimaansvar med social retfærdighed

    Tak til alle, der har fulgt med gennem 15 opslag.

    Hvis du stadig sidder med en myte, du ikke har fået svar på - så skriv den i kommentarfeltet.
    Jeg har haft kørt en serie andetsteds, hvor jeg har forsøgt at skyde 14 myter om KristenDemokraterne og kristendemokrati ned. 15. og sidste opslag er lidt en opsamling, jeg synes jeg lige ville dele her også: Myte 15: “Kristendemokraterne er et lille nicheparti, som ingen rigtig forstår - og derfor heller ikke skal tages alvorligt.” Sandhed: Det meste af den modstand, vi møder, handler ikke om uenighed - men om misforståelser. I løbet af denne serie har jeg forsøgt at behandle et 14 myter om KristenDemokraterne: At vi er naive, gammeldags, imod videnskab, imod minoriteter, kun taler om værdier, er ligeglade med økonomi, vil blande religion ind i lovgivning osv. Men når først man ser, hvad kristendemokratisme faktisk handler om - menneskelig værdighed, bæredygtighed, social ansvarlighed, internationalt samarbejde og frihed med hensyn – så sker der ofte noget: Folk opdager, at de allerede er enige i langt mere af vores politik, end de troede. KristenDemokraterne er ikke et protestparti, og vi er ikke et nostalgisk parti. Vi er et forandringsparti med løsninger på nutidens udfordringer: - forebyggelse frem for symptombehandling i sundhed og trivsel - ansvarlig økonomi uden at ofre mennesker - styrket civilsamfund og lokaldemokrati - teknologineutral og ansvarlig energipolitik - internationalt samarbejde og demokratisk solidaritet - grøn og retfærdig transport - digital suverænitet og databeskyttelse - forsvar af frihedsrettigheder og levende demokrati - også digitalt - uddannelse med fokus på dannelse, mental trivsel og reel adgang for alle - menneskelig værdighed før markedslogik i velfærd og samfundsudvikling - lokalt forankrede løsninger frem for centralisering og systemtænkning - bæredygtig udvikling, der forener klimaansvar med social retfærdighed Tak til alle, der har fulgt med gennem 15 opslag. Hvis du stadig sidder med en myte, du ikke har fået svar på - så skriv den i kommentarfeltet.
    0 Kommentarer 0 Delinger 408 Visninger
Flere historier