Man høre ofte om at, Transpersoner er "ensomme".
Emnet er også behandlet af div. psykologer og LGBT foreninger. Jeg mener at have set, at den samlede konklusion er at, det er externe årsager - altså at årsagerne skal findes andre steder end hos den der føler sig ensom.
Der i er jeg uenig 90 % at vejen.

Jeg har gennem mange år haft mange mange samtaler med transpersoner og i nogle tilfælde også deres koner/kærester/familie.
Nu er det ikke sådan jeg er psykolog eller vil agere som sådan, men jeg har dog gennem mit arbejde haft psykologi på lidt mere end blot "basis-niveau".

Ensomhed, har jeg i mange tilfældet set som et bi-produkt af Transpersoners rædsel for at dele deres Transvestisme eller transkønnethed med andre og især deres partner.
Det at "dele" den intime del af sig selv kan være endog meget svær eller vanskelig. Men føler, at hvis man deler den f.eks. feminine side af sig selv, så vil hele ens liv gå i stykker. Det afholder rigtig mange MTF (altså mænd der klæder sig i dametøj) fra at fortælle det, til sin partner.
Og netop hér kommer aspektet ind, at man kommer til at leve en del at sine år i en kuffert, vanskeligheder med at komme hjemme fra, omklædning, etc etc.
Dette kan i rigtig mange tilfælde igen sætte sig til, at man føler sig ensom i den feminine sfære.
Dette er meget forståeligt.

Fortsættes......