TID TIL FRED - aktiv mod krig er et netværk af fredsaktivister. Vi laver primært banner-aktioner, gade-oplysning og fredscafeer. Skriv til vores mail dgl@tidtilfred.nu hvis du vil på vores mailliste.
-
Offentlig gruppe
-
8 Indlæg
-
3 Fotos
-
0 Videoer
-
Anmeldelser
-
Andet
Søg
English
Forsiden
-
Gadekor for fred
Gadekoret øver på torsdag kl 15 i Xperimentet, Jyllandsgade 30 (gå ind igennem Bluesette og op ad trappen bag baren)
Vi fortsætter på torvet til flagning kl 16.30.
Vi er så heldige at have Sofie Drejer med til at øve stemmer denne gang. Jeg håber mange af jer kan, og vil prioritere det. Det er langt lettere for mig når vi er to, til at indstudere stemmerne. Vi fokusere i første omgang på de to sange jeg har send til Gadekoret i Århus , som vi forhåbentlig skal fremføre sammen med dem til Nakba.
Kender du nogen du tænker kunne have lyst til at være med, så invitere endelig.
Jo flere jo bedre til i vores kor for fred
Det kræver ingen skills, alle kan være med. Mit motto har, siden jeg hørte min sanglærer på Den ny dramaskole, for mange mange år siden, få en gut der sang enormt falsk til at synge klokke klart rent på blot et kvarter, at alle kan synge. Det handler om at lytte. Så tøv ikke. Kom bare med om du er garvet eller begynder, har fået at vide at du ikke kan synge, eller ej. Jo flere vi er, des bedre blir det. Vi skal nok supporte jer.
Tilmelding er ikke nødvendig, men giv gerne et prej når du ved om du kommer.
Kh Gadekoret for fred
0 Kommentarer 1 Delinger 159 Visninger1
-
Det er det her det hele handler om for mig ✌🏽
Hvad handler det om for dig?Det er det her det hele handler om for mig ✌🏽 Hvad handler det om for dig?Jeg læser “Magt indsigt, aktindsigt “ af My Carla Sommer. Og jeg bliver, ligesom da jeg læste hendes første (faktisk anden, da den aller første er udgivet under et andet navn) indigneret på hendes og så mange - ja faktisk også lidt på egne vegne.
Følelsen af ulighed er i hvert fald genkendelig.
Den findes alle steder i verden. I psykiatrien, på bosteder, behandlingshjem, når du går til lægen/tandlægen, hos social forvaltningen, i landbruget, på (heste) opstaldningsteder, i hjemmene, i apartheidregimer…. Trangen til at have magt over andre væsner. Over jorden. Den kolonistiske tankegang vi mennesker er gennemsyrede af især her i vesten. Følelsen af at vi er mere værd end andre. Ved bedre end andre. Gør os kloge på andres liv. Føler os berettiget til at udnytte. Om det er dyr, menneske(dyr) eller jord. Vi har glemt vi alle er én. At vi er en del af noget større. Vi har glemt at tage ansvar for hindanden, og dermed også for os selv. Eller er det omvendt? Vi har fjernet os selv fra vores oprindelige kerne. Vores medfødte empati. Ansvarsfølelsen.
Noget af det My skriver er netop at de “godhjertede” behandlere og ansatte i psykiatrien, der kom til at udnytte deres magt, var dem der ikke var opmærksom på deres egne dynamikker.
Jeg har aldrig helt forstået at man kan få lov til at arbejde med mennesker (eller dyr) uden at have en form for uddannelse i sig selv og sine egne traumer, mønstre, dynamikker. Det er faktisk kun psykoterapeuter der arbejder med sig selv undervejs i deres uddannelse. Du kan blive psykolog, psykiater, læge, socialrådgiver…. uden nogen sinde at beskæftige dig med dig selv og dine egen traumer. For vi har alle trauma. Det kan være både iøjnefaldende traumer, og little t traumas, som bl.a. Gabor Maté taler om. Dem vi alle sammen har, og som kan stagge sig oven på hinandens hvis vi ikke har redskaberne til at få dem forløst. Og hvis du har magt over andre væsner, kan du komme til at gøre rigtig meget skade - helt ubevidst. Med den bedste intention om at hjælpe.
Eller du kan komme til at slide dig selv op, så du hverken kan hjælpe andre eller dig selv.
Faktisk tænker jeg at verden vil blive et bedre sted, hvis det ikke kun var “mennesker der vil arbejde med mennesker”, der fik den form for “uddannelse” i sig selv. Jeg tror på at verden vil komme til at se helt anderledes ud, når vi alle lære at mærke os selv, og dermed også andre.
Den bølge der i visse kredse har floreret i mange år, som netop handel om selvkærlighed, er i min optik bypassed. For det bliver ofte til en navlepillede selvoptagethed. Det handler ikke om at være selvoptaget. Det handler om empati. Med verden - og med sig selv. For vi er ikke i stand til at føle empati med noget uden for os selv, hvis vi ikke har den til os selv. Ikke sådan helt rigtigt. Ikke uden at komme til at fare vild. Fare vild i at ville gøre noget godt for andre.
Kan vi tage den hjem, uden at blive selvoptagede?
Kan vi tage ansvar for vores eget liv, sådan at vi kan tage ansvar for verden?
Hvis vi lære det tror jeg på at vi kan blive en verden af empatiske mennesker. Og i en verden af empatiske mennesker, har både dyr, mennesker og jorden det godt. Og det er meningen at vi skal have det godt. Alle sammen. Det hele. For vi er en del af et hele. Så egoisme vil aldrig føre til at nogen har det sådan rigtig godt. Heller ikke selvom de prøver at blide sig selv og omverdenen det ind.
Tør vi være ærlige over for os selv?
Over for verden?
Tør vi vise kærlighed? Kan vi rumme kærlighed midt i alt det forfærdelige der sker i vores verden?
Kan vi blive så resiliente at vi kan hele verden?
#vieralleen
#vierallelige
#empati
#liberation
#freedom
#equality
#frihedfredogkærlighed
#frihed
#Fred
#kærlighed
#fredpåjord
#FreePalestine0 Kommentarer 1 Delinger 168 Visninger -
https://www.facebook.com/share/1FQQrXBqTL/?mibextid=wwXIfr0 Kommentarer 0 Delinger 223 Visninger1
-
Lizette Lassens tale idag til 8. marts arrangement på Nørrebros Runddel.
Jeg taler på vegne af TiD TIL FRED – aktiv mod krig
Vi taler her for at slå fast at kvindekamp er fredskamp.
Mens diplomater sad ved forhandlingsbordet i Genève, valgte USA og Israel at bombe Iran.
Endnu et eksempel på skin-forhandlinger, hvor krigen er bestemt på forhånd.
For hver konflikt, der eskalerer, vokser våbenindustriens milliardkontrakter.
For hver oprustningspakke stiger aktiekurserne.
Krig er ikke bare geopolitik - Det er økonomi.
Og hvad gør den danske regering, når verden brænder?
Den investerer.
Milliarder flyttes fra velfærd til våben.
Fra hospitaler til kanoner.
Fra pædagoger til kampfly.
Vi får at vide, at det er ansvarligt.
At det er nødvendigt - At det er realisme.
Men realismen er denne:
Der er altid penge til krig - Men aldrig penge nok til omsorg.
Det er ikke tilfældigt - Det er prioritering.
Militariseringen rykker tættere på.
Militæret ind på gymnasierne.
Rekruttering forklædt som oplysning.
Unge mennesker omtalt som “ressourcer”.
Og nu kalder de det ligestilling, at kvinder også skal omfattes af værnepligt.
Som om feminisme betyder lige ret til at blive sendt i krig for statens og kapitalens interesser.
Folketinget vedtog juni måned sidste år baseaftalen med USA.
De kalder det sikkerhed - Men det er desværre ikke sikkerhed for befolkningen de taler om.
Det er sikkerhed for USA's base-imperium, sikkerhed for en global våbenøkonomi, der kræver konstant spænding for at vokse, det er sikkerhed for et kæmpemæssigt miljø-svineri, sikkerhed for en enorm regning til den danske befolkning for at sikre infrastruktur til det amerikanske militær, sikkerhed for at amerikanske soldater kan begå kriminalitet i Danmark uden at kunne blive retsforfulgt at de danske domstole, sikkerhed for at borgere i landet kan blive antastet og anholdt af det amerikanske militær – hvis de finder de nødvendigt, sikkerhed for at der på ingen måde kan føres kontrol med base-aktiviteter, hverken i forbindelse med deres politiske fanger eller ved deres udstationering af atomvåben, sikkerhed for at der vil kunne føres amerikansk krig fra dansk jord, og ja - sikkerhed for at der vil være tre legitime amerikanske bombemål i Danmark. Derfor må og skal kampen mod de amerikanske baser fortsætte hvor den kan.
Vi ser ind i et kommende folketingsvalg, Rosa Luxemburg skrev, at man ikke kan stemme sig til frihed, hvis magtforholdene forbliver urørte.
Og vi kan tilføje: Man kan heller ikke stemme sig til fred, hvis krigsøkonomien fortsætter uantastet.
Når pensionskasser investerer i våbenproduktion.
Når arbejdspladser gøres afhængige af militære kontrakter.
Når politisk ansvar måles i, hvor meget man kan levere til oprustning.
Så bliver krig ikke en undtagelse - Så bliver den en struktur.
Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre til at skrive under på Fredsinitiativets nystartede underskriftsindsamling mod de amerikanske baser på dansk jord. Der er desuden underskriftsindsamlingen for Stop af ATP’s investeringer i våbenproducenter, der medvirker til folkeretsbrud, og et borgerforslag for at vores tvungne pensionsmidler (ATP) skal investeres etisk og ansvarligt.
D. 8. marts er kampdag og kvindekamp uden fredskamp er halvt arbejde.
For når der oprustes, skæres der i velfærd.
Når der investeres i krig, underinvesteres der i liv.
Det rammer alle - og presser endnu mere på dem der løfter og holder samfundet sammen, mens politikere hensynsløst taler om nødvendighedens strategiske interesser.
De siger, vi skal være realistiske.
Så lad os være realistiske, for herude i den virkelige verden er det åbenlyst
Et system, der tjener på krig, vil producere krige.
Et system, der måler styrke i militær dominans, vil skabe fjender.
Et system, der sætter profit over mennesker, vil ofre mennesker.
Militariseringen sker ikke, fordi vi mangler alternativer.
Den sker, fordi nogen tjener på den.
Hvis vi vil stoppe den, kræver det mere end at være enige.
Magt flytter sig ikke af gode argumenter alene.
Den flytter sig, når mennesker organiserer sig.
Vi siger Nej til kvindelig værnepligt.
Nej til militarisering af vores uddannelser.
Nej til amerikanske krigsbaser på dansk jord.
Nej til at gøre Danmark til brik i en global krigsøkonomi.
Ja til gensidig respekt og ansvar, ja til velfærd, retfærdighed og fred.
Det ønsker vi for alle folkeslag, fra Mellemøsten til Mellem- og Sydamerika, fra Asien til Arktis, fra USA til Rusland, fra Australien til Europa, fra Vest-Sahara til Venezuela, fra Cuba til Canada, fra floden til havet, fra Gaza til Grønland, fra Libanon til lille Danmark - Lad os styrke den internationale solidaritet
Vi bliver alle sammen nødt til at finde ud af, hvordan vi finder tid, overskud og kræfter til at handle i et samfund, der presser os til grænsen.
Tak for ordet[lizette_lassen]s tale idag til 8. marts arrangement på Nørrebros Runddel. Jeg taler på vegne af TiD TIL FRED – aktiv mod krig Vi taler her for at slå fast at kvindekamp er fredskamp. Mens diplomater sad ved forhandlingsbordet i Genève, valgte USA og Israel at bombe Iran. Endnu et eksempel på skin-forhandlinger, hvor krigen er bestemt på forhånd. For hver konflikt, der eskalerer, vokser våbenindustriens milliardkontrakter. For hver oprustningspakke stiger aktiekurserne. Krig er ikke bare geopolitik - Det er økonomi. Og hvad gør den danske regering, når verden brænder? Den investerer. Milliarder flyttes fra velfærd til våben. Fra hospitaler til kanoner. Fra pædagoger til kampfly. Vi får at vide, at det er ansvarligt. At det er nødvendigt - At det er realisme. Men realismen er denne: Der er altid penge til krig - Men aldrig penge nok til omsorg. Det er ikke tilfældigt - Det er prioritering. Militariseringen rykker tættere på. Militæret ind på gymnasierne. Rekruttering forklædt som oplysning. Unge mennesker omtalt som “ressourcer”. Og nu kalder de det ligestilling, at kvinder også skal omfattes af værnepligt. Som om feminisme betyder lige ret til at blive sendt i krig for statens og kapitalens interesser. Folketinget vedtog juni måned sidste år baseaftalen med USA. De kalder det sikkerhed - Men det er desværre ikke sikkerhed for befolkningen de taler om. Det er sikkerhed for USA's base-imperium, sikkerhed for en global våbenøkonomi, der kræver konstant spænding for at vokse, det er sikkerhed for et kæmpemæssigt miljø-svineri, sikkerhed for en enorm regning til den danske befolkning for at sikre infrastruktur til det amerikanske militær, sikkerhed for at amerikanske soldater kan begå kriminalitet i Danmark uden at kunne blive retsforfulgt at de danske domstole, sikkerhed for at borgere i landet kan blive antastet og anholdt af det amerikanske militær – hvis de finder de nødvendigt, sikkerhed for at der på ingen måde kan føres kontrol med base-aktiviteter, hverken i forbindelse med deres politiske fanger eller ved deres udstationering af atomvåben, sikkerhed for at der vil kunne føres amerikansk krig fra dansk jord, og ja - sikkerhed for at der vil være tre legitime amerikanske bombemål i Danmark. Derfor må og skal kampen mod de amerikanske baser fortsætte hvor den kan. Vi ser ind i et kommende folketingsvalg, Rosa Luxemburg skrev, at man ikke kan stemme sig til frihed, hvis magtforholdene forbliver urørte. Og vi kan tilføje: Man kan heller ikke stemme sig til fred, hvis krigsøkonomien fortsætter uantastet. Når pensionskasser investerer i våbenproduktion. Når arbejdspladser gøres afhængige af militære kontrakter. Når politisk ansvar måles i, hvor meget man kan levere til oprustning. Så bliver krig ikke en undtagelse - Så bliver den en struktur. Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre til at skrive under på Fredsinitiativets nystartede underskriftsindsamling mod de amerikanske baser på dansk jord. Der er desuden underskriftsindsamlingen for Stop af ATP’s investeringer i våbenproducenter, der medvirker til folkeretsbrud, og et borgerforslag for at vores tvungne pensionsmidler (ATP) skal investeres etisk og ansvarligt. D. 8. marts er kampdag og kvindekamp uden fredskamp er halvt arbejde. For når der oprustes, skæres der i velfærd. Når der investeres i krig, underinvesteres der i liv. Det rammer alle - og presser endnu mere på dem der løfter og holder samfundet sammen, mens politikere hensynsløst taler om nødvendighedens strategiske interesser. De siger, vi skal være realistiske. Så lad os være realistiske, for herude i den virkelige verden er det åbenlyst Et system, der tjener på krig, vil producere krige. Et system, der måler styrke i militær dominans, vil skabe fjender. Et system, der sætter profit over mennesker, vil ofre mennesker. Militariseringen sker ikke, fordi vi mangler alternativer. Den sker, fordi nogen tjener på den. Hvis vi vil stoppe den, kræver det mere end at være enige. Magt flytter sig ikke af gode argumenter alene. Den flytter sig, når mennesker organiserer sig. Vi siger Nej til kvindelig værnepligt. Nej til militarisering af vores uddannelser. Nej til amerikanske krigsbaser på dansk jord. Nej til at gøre Danmark til brik i en global krigsøkonomi. Ja til gensidig respekt og ansvar, ja til velfærd, retfærdighed og fred. Det ønsker vi for alle folkeslag, fra Mellemøsten til Mellem- og Sydamerika, fra Asien til Arktis, fra USA til Rusland, fra Australien til Europa, fra Vest-Sahara til Venezuela, fra Cuba til Canada, fra floden til havet, fra Gaza til Grønland, fra Libanon til lille Danmark - Lad os styrke den internationale solidaritet Vi bliver alle sammen nødt til at finde ud af, hvordan vi finder tid, overskud og kræfter til at handle i et samfund, der presser os til grænsen. Tak for ordet0 Kommentarer 0 Delinger 230 Visninger1
-
-
Vi er meget nye i at bevæge os væk fra meta, så forvent desværre ikke den store aktivitet herfra i første omgang. Vi gør vores vores bedste, men ønsker allermest bare at bruge vores begrænsede ressourcer ude i den virkelige verden.Vi er meget nye i at bevæge os væk fra meta, så forvent desværre ikke den store aktivitet herfra i første omgang. Vi gør vores vores bedste, men ønsker allermest bare at bruge vores begrænsede ressourcer ude i den virkelige verden.
3 Kommentarer 1 Delinger 517 Visninger
3
Flere historier