-
Nyhedsfeed
- GÅ PÅ OPDAGELSE
-
Sider
-
Grupper
-
Begivenheder
-
Støt Socii.dk 💸
Socii er (næsten) som de sociale medier du kender
- din egen profil
- væggen med opslag fra folk du kender og følger
- opret eller deltag i grupper
- følg spændende sider
- opdag og opret begivenheder.
Men på Socii.dk er vi ved at opbygge et nyt og bedre socialt medie. Så Socii er også: demokratisk styret, ejet af en forening, fri for skadelige algoritmer, underlagt europæisk og dansk lov, og gratis for alle. Og vi sælger naturligvis ikke vores data.
Det tror vi at mange danskere ønsker og gerne vil være en del af. Også selvom Socii.dk kun har fokus på Danmark og endnu er for de få.
Vær med i ejerskabet
Du kan blive medlem af Foreningen Sociial, som er ejerforeningen bag Socii.dk for blot 101 kr./år:
Bliv medlem
-
1. oktober 20261. oktober 20261 Kommentarer 0 Delinger 89 Visninger1
Log venligst ind for at like, dele og kommentere! -
Naturinvesteringer: Fra niche til global milliardindustri
Investeringer i natur fungerer som et direkte værn mod konkrete fysiske driftsrisici som jordforringelse, oversvømmelsesrisiko, tørke og vandsikkerhed.
Naturinvesteringer har bevæget sig fra niche-eksperiment til en skalerbar aktivklasse.
Rapporten "Gaining Ground: State of Private Investment in Nature 2026" fra Forest Trends og The Nature Conservancy (NatureVest) dokumenterer en 5-dobling af privat kapital – fra $2,8 mia. i 2016 til over 14 mia. i 2025 (>61,4 mia. Akkumuleret).
Central markedsudvikling
Eksponentiel skala
Bæredygtig forvaltning dækker ~105 mio. hektar (~2x Spaniens areal).
Indtægtsdiversificering
Landbrug ($32,8 mia.) og skovbrug giver værn mod inflation. 54 % af handlerne benytter sammensatte indtægtsstrømme (multi-stream revenue) ved at kombinere råvarer med kulstof- og biodiversitetskreditter for at afdække markedsrisiko.
Institutionel kapital
Store investorer har placeret $22 mia. fordelt på 233 handler (gennemsnitlig deal-størrelse vokset fra $70 mio. i 2017 til $167 mio. i 2025).
88 % forventer positiv sammenhæng mellem afkast og impact, understøttet af rapporteringsrammer som TNFD og SFDR.
Natur behandles i stigende grad som kritisk økonomisk infrastruktur.
Udsigterne for perioden 2026–2028 peger på fortsat acceleration, idet investorer allerede har udmeldt over 183,5 milliarder USD i planlagte fremtidige allokeringer.
Læs rapporten :
Gaining-Ground-State-of-Private-Investment-in-Nature-2026-1.pdf
Investeringer i Natur 2026
Hør videooverblik over rapporten
https://notebook.google.com/notebook/8c54acc6-f6c7-4796-8852-d9a4bd0a0903/artifact/330ce4ab-2ffa-4bfc-b7c4-38ea5126cbf5
Se, læs, lyt og lær lektion
( bedst på pc'er pga læringselementerne)
https://notebook.google.com/notebook/8c54acc6-f6c7-4796-8852-d9a4bd0a0903/artifact/939a7f61-242a-4996-abcb-acc119b16101Naturinvesteringer: Fra niche til global milliardindustri Investeringer i natur fungerer som et direkte værn mod konkrete fysiske driftsrisici som jordforringelse, oversvømmelsesrisiko, tørke og vandsikkerhed. Naturinvesteringer har bevæget sig fra niche-eksperiment til en skalerbar aktivklasse. Rapporten "Gaining Ground: State of Private Investment in Nature 2026" fra Forest Trends og The Nature Conservancy (NatureVest) dokumenterer en 5-dobling af privat kapital – fra $2,8 mia. i 2016 til over 14 mia. i 2025 (>61,4 mia. Akkumuleret). Central markedsudvikling Eksponentiel skala Bæredygtig forvaltning dækker ~105 mio. hektar (~2x Spaniens areal). Indtægtsdiversificering Landbrug ($32,8 mia.) og skovbrug giver værn mod inflation. 54 % af handlerne benytter sammensatte indtægtsstrømme (multi-stream revenue) ved at kombinere råvarer med kulstof- og biodiversitetskreditter for at afdække markedsrisiko. Institutionel kapital Store investorer har placeret $22 mia. fordelt på 233 handler (gennemsnitlig deal-størrelse vokset fra $70 mio. i 2017 til $167 mio. i 2025). 88 % forventer positiv sammenhæng mellem afkast og impact, understøttet af rapporteringsrammer som TNFD og SFDR. Natur behandles i stigende grad som kritisk økonomisk infrastruktur. Udsigterne for perioden 2026–2028 peger på fortsat acceleration, idet investorer allerede har udmeldt over 183,5 milliarder USD i planlagte fremtidige allokeringer. Læs rapporten : Gaining-Ground-State-of-Private-Investment-in-Nature-2026-1.pdf Investeringer i Natur 2026 Hør videooverblik over rapporten https://notebook.google.com/notebook/8c54acc6-f6c7-4796-8852-d9a4bd0a0903/artifact/330ce4ab-2ffa-4bfc-b7c4-38ea5126cbf5 Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc'er pga læringselementerne) https://notebook.google.com/notebook/8c54acc6-f6c7-4796-8852-d9a4bd0a0903/artifact/939a7f61-242a-4996-abcb-acc119b161010 Kommentarer 0 Delinger 152 Visninger -
Torsdag d. 8. oktober kl. 19-21:
Helikon, Hovedgaden 37A i Birkerød præsenterer foredraget
"𝗕𝗹𝗶𝗻𝗱 𝗽𝗮̊ 𝘀𝗸𝗶 𝘁𝗶𝗹 𝗦𝘆𝗱𝗽𝗼𝗹𝗲𝗻"
Foredrag med videoklip ved Arne Christensen, der fortællerom sin baggrund, forberedelserne, udfordringerne, og om oplevelserne fra Arctic Circle Race og ekspeditionen til Sydpolen.
72-årige Arne Christensen er trods manglende syn vild med idræt og passioneret langrendsløber. Arne har deltaget i De Paralympiske Lege i langrend og skiskydning 5 gange, og i 2016 gennemførte han Arctic Circle Race i Grønland - verdens hårdeste skiløb på 160 km.
Siden 2017 har Arne og hans Team Blind arbejdet på at arrangere en ekspedition til Nordpolen. Efter adskillige benspænd besluttede de at tage til Sydpolen i stedet, og i 2024 lykkedes det Team Blind South Pole at gennemføre en 8 dage lang ekspedition på ski til Sydpolen. De nåede frem i 28 graders frost den 13. januar 2024. Arne vil fortælle om sin baggrund, om forberedelserne, om udfordringerne, om oplevelserne og vise video fra Arctic Circle Race og fra ekspeditionen til Sydpolen.
Arne Christensen har været blind siden 1980 og har været ansat som socialrådgiver på Instituttet for Blinde og Svagsynede i 40 år.Torsdag d. 8. oktober kl. 19-21: Helikon, Hovedgaden 37A i Birkerød præsenterer foredraget "𝗕𝗹𝗶𝗻𝗱 𝗽𝗮̊ 𝘀𝗸𝗶 𝘁𝗶𝗹 𝗦𝘆𝗱𝗽𝗼𝗹𝗲𝗻" Foredrag med videoklip ved Arne Christensen, der fortællerom sin baggrund, forberedelserne, udfordringerne, og om oplevelserne fra Arctic Circle Race og ekspeditionen til Sydpolen. 72-årige Arne Christensen er trods manglende syn vild med idræt og passioneret langrendsløber. Arne har deltaget i De Paralympiske Lege i langrend og skiskydning 5 gange, og i 2016 gennemførte han Arctic Circle Race i Grønland - verdens hårdeste skiløb på 160 km. Siden 2017 har Arne og hans Team Blind arbejdet på at arrangere en ekspedition til Nordpolen. Efter adskillige benspænd besluttede de at tage til Sydpolen i stedet, og i 2024 lykkedes det Team Blind South Pole at gennemføre en 8 dage lang ekspedition på ski til Sydpolen. De nåede frem i 28 graders frost den 13. januar 2024. Arne vil fortælle om sin baggrund, om forberedelserne, om udfordringerne, om oplevelserne og vise video fra Arctic Circle Race og fra ekspeditionen til Sydpolen. Arne Christensen har været blind siden 1980 og har været ansat som socialrådgiver på Instituttet for Blinde og Svagsynede i 40 år.0 Kommentarer 0 Delinger 221 Visninger
7
-
#jegfølger 274 profiler på SOCii.
(Og så tester jeg lige hashtag / # )#jegfølger 274 profiler på SOCii. (Og så tester jeg lige hashtag / # )3 Kommentarer 0 Delinger 236 Visninger
5
-
Er det nullerne, der betyder noget?Er det nullerne, der betyder noget?0 Kommentarer 0 Delinger 225 Visninger
7
-
Her er orglet i Gammel Sogn Kirke. Fint nok, men det interessante er det, der mangler: 20 stk Folkestolen med fletsæde. De var der igår, men manglede i morges. Åh, hvor det tærer på tillidskulturen!Her er orglet i Gammel Sogn Kirke. Fint nok, men det interessante er det, der mangler: 20 stk Folkestolen med fletsæde. De var der igår, men manglede i morges. Åh, hvor det tærer på tillidskulturen!1 Kommentarer 0 Delinger 228 Visninger7
-
3.500 læste bøger?3.500 læste bøger?0 Kommentarer 0 Delinger 267 Visninger
7
-
Klimaprogram 2026: Kasseeftersyn af Danmarks Klimamål
- ''Vi har ikke blot arvet kloden fra vores forældre. Vi har lånt den af vores børn, og det er kommende generationers frihed, der er på spil''. ( citat Samira Nawa)
Regeringens seneste kasseeftersyn viser, at fokus skal flyttes fra politiske aftaler til eksekvering.
2025-målet overgås (57 pct. / 33,9 mio. ton CO2e), og 2030-målet anskueliggøres opfyldt – med en smal margen på 0,4 mio. ton CO2e.
3 vigtige pointer
Smal 2030-margen og 2035-mål
0,4 mio. ton i råderum gør 2030-målet sårbart. For 2035 skønnes en manko på 1,9 mio. ton CO2e for det bindende 82 pct.-mål og 4,3 mio. ton for 85 pct.-ambitionen.
Implementeringsstatus
12,1 mio. ton CO2e er forvaltningsmæssigt implementeret og 1,4 mio. ton undervejs. Risikoen ligger nu i den faktiske gennemførelse i samfundet.
Sektorrisici
Landbrug, CCS og pyrolyse bærer stor usikkerhed. Genbesøg (bl.a. afgift på kulstofrige jorde og kvælstof) skal sikre indfrielsen.
Konklusion
En margen på 0,4 mio. ton CO2e giver nul plads til forsinkelser i elnet, havvind og CCS.
- Risikostyring er afgørende, og klimahandling er i dag også sikkerhedspolitik.
Regeringen skal hvert år udgive et klimaprogram.
Det står i Klimaloven, som Folketinget vedtog i 2020. Det er en del af årshjulet, som sikrer løbende opfølgning på, hvordan det går med at nå klimamålene.
Link til
https://www.kefm.dk/klima/klimaprogram-2026Klimaprogram 2026: Kasseeftersyn af Danmarks Klimamål - ''Vi har ikke blot arvet kloden fra vores forældre. Vi har lånt den af vores børn, og det er kommende generationers frihed, der er på spil''. ( citat Samira Nawa) Regeringens seneste kasseeftersyn viser, at fokus skal flyttes fra politiske aftaler til eksekvering. 2025-målet overgås (57 pct. / 33,9 mio. ton CO2e), og 2030-målet anskueliggøres opfyldt – med en smal margen på 0,4 mio. ton CO2e. 3 vigtige pointer Smal 2030-margen og 2035-mål 0,4 mio. ton i råderum gør 2030-målet sårbart. For 2035 skønnes en manko på 1,9 mio. ton CO2e for det bindende 82 pct.-mål og 4,3 mio. ton for 85 pct.-ambitionen. Implementeringsstatus 12,1 mio. ton CO2e er forvaltningsmæssigt implementeret og 1,4 mio. ton undervejs. Risikoen ligger nu i den faktiske gennemførelse i samfundet. Sektorrisici Landbrug, CCS og pyrolyse bærer stor usikkerhed. Genbesøg (bl.a. afgift på kulstofrige jorde og kvælstof) skal sikre indfrielsen. Konklusion En margen på 0,4 mio. ton CO2e giver nul plads til forsinkelser i elnet, havvind og CCS. - Risikostyring er afgørende, og klimahandling er i dag også sikkerhedspolitik. Regeringen skal hvert år udgive et klimaprogram. Det står i Klimaloven, som Folketinget vedtog i 2020. Det er en del af årshjulet, som sikrer løbende opfølgning på, hvordan det går med at nå klimamålene. Link til https://www.kefm.dk/klima/klimaprogram-20261 Kommentarer 0 Delinger 289 Visninger1
-
Psykologisk opvågnen - Når billedet af dig selv begynder at krakelere.Psykologisk opvågnen - Når billedet af dig selv begynder at krakelere.
0 Kommentarer 0 Delinger 265 Visninger4
-
Klart signal til erhvervslivet og Christiansborg
- Hold fast i klimamålene trods usikkerhed
Geopolitisk uro og økonomisk usikkerhed må ikke føre til tøven – i dansk erhvervspolitik er grøn omstilling og forsyningssikkerhed ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger.
Siden Klimaloven forpligtede Danmark til 70 pct. reduktion i 2030, og målet om klimaneutralitet blev fremrykket til 2045, har energikrisen og geopolitisk uro skabt øget fokus på forsyningssikkerhed.
En ny analyse fra Dansk Erhverv (maj 2026, n=1.011) viser dog, at befolkningen står urokkeligt fast.
Her er 3 centrale nedslag fra analysen:
Massivt flertal på 64 pct.
25 pct. er helt enige og 40 pct. overvejende enige i at fastholde ambitiøse klimamål trods økonomisk usikkerhed. Kun 22 pct. er uenige.
Hovedstaden og Fyn fører an
Opbakningen er signifikant højest i København og omegn (75 pct.) samt Fyn (69 pct.), mens den er lavere i Nordsjælland (55 pct.) og Nordjylland (56 pct.).
Bred demografisk forankring
Der er ingen signifikant forskel på tværs af køn eller alder. Klimadagsordenen samler befolkningen som en tværgående prioritet.
Dette klare befolkningsmandat giver politikere og erhvervsledere grønt lys til ikke at slække på ambitionerne.
Analysen af danskerne holdning til klimakampen:
https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/17-diverse/klima/danskerne-onsker-at-holde-fast-i-ambitiose-klimamal-trods-okonomisk-usikkerhed.pdfKlart signal til erhvervslivet og Christiansborg - Hold fast i klimamålene trods usikkerhed Geopolitisk uro og økonomisk usikkerhed må ikke føre til tøven – i dansk erhvervspolitik er grøn omstilling og forsyningssikkerhed ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Siden Klimaloven forpligtede Danmark til 70 pct. reduktion i 2030, og målet om klimaneutralitet blev fremrykket til 2045, har energikrisen og geopolitisk uro skabt øget fokus på forsyningssikkerhed. En ny analyse fra Dansk Erhverv (maj 2026, n=1.011) viser dog, at befolkningen står urokkeligt fast. Her er 3 centrale nedslag fra analysen: Massivt flertal på 64 pct. 25 pct. er helt enige og 40 pct. overvejende enige i at fastholde ambitiøse klimamål trods økonomisk usikkerhed. Kun 22 pct. er uenige. Hovedstaden og Fyn fører an Opbakningen er signifikant højest i København og omegn (75 pct.) samt Fyn (69 pct.), mens den er lavere i Nordsjælland (55 pct.) og Nordjylland (56 pct.). Bred demografisk forankring Der er ingen signifikant forskel på tværs af køn eller alder. Klimadagsordenen samler befolkningen som en tværgående prioritet. Dette klare befolkningsmandat giver politikere og erhvervsledere grønt lys til ikke at slække på ambitionerne. Analysen af danskerne holdning til klimakampen: https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/17-diverse/klima/danskerne-onsker-at-holde-fast-i-ambitiose-klimamal-trods-okonomisk-usikkerhed.pdf1 Kommentarer 0 Delinger 309 Visninger1
Flere historier
© 2026 Socii.dk - Sociale medier (næsten) som du kender det. Dansk. Ejet af fællesskabet.
Dansk