Midt sidste facebookopslag, 27/09-2025 Det kan jo passende være mit første her. For ti år siden lavede jeg et lidt langt fødselsdagsindlæg her på Facebook, og opdagede at det kunne jeg faktisk gode lide. Så hvert år siden har jeg gået i ugen op til min fødselsdag og reflekteret over året der gik. Og den øvelse værdsætter jeg fortsat, nu da jeg fylder igen i morgen. Samme år, 10 år siden, forsvarede Dorte sin PhD, og OnlineFundraising (Fundraisingbureauet) blev sit eget firma. Fra en spæd start, står vi nu fuldt etablerede. Som praksisnærforsker i eget felt og i en velfungerende voksende virksomhed. Fra børneliv til teenagebørn og en på efterskole. Det er på mange måder som om et helt distinkt kapitel af livet er blevet skrevet og levet. Da vi startede firma op, besluttede vi, at vi skulle operere på en måde, hvor vi ikke ville stå bagefter og fortryde en for stor regning betalt af familien imens. Og når jeg kigger på det kapitel af vores liv, så føler jeg det er lykkedes. Jeg har ikke lyst til en ommer. Tværtimod, så er der så meget at være taknemmelig over. Måske er det også i sig selv et valg, eller en muskel der skal trænes. For ja der også komplicerede og hårde ting der sker, såsom sygdom i forskellig art, der kommer uanmeldt. Men det der står tilbage for mig, er lykken der opstår i de små omstændigheder og gode valg. Som når jeg flere gange i år har sejlet i mange timer med en god ven, og kunnet træde ind og ud af en meningsfuld samtale hele dagen. At få lov at blive betroet noget svært af sine børn. Give highfives efter et vildt squashrally eller discgolfkast. Gå hånd i hånd med Dorte ved kysten i Marstal. Blive for hurtigt gennemskuet i et spil af gode venner, fordi de kender dig for godt. Gå en alt for lang gåtur med søskende, og håbe dagen var længere. Så ja, livet skylder mig ikke noget. Det er ren overskud herfra. I år mødte jeg min nye helt, selvom jeg ikke fik det sagt til ham. En 89 årig mand med nu dårlig hørelse, der gik rundt og forårsklargjorde sin båd ved siden af vores båd. Så meget gåpåmod og livsglæde vil jeg sætte mig i skarp træning til at fastholde længst muligt. Næste kapitel er som sådan i gang, men med de venner, den familie og et meningsfuldt virke at fortsætte, så kan det kun blive godt. Så må tiden vise hvad næste kapitlet skal hedde. Jeg har i +20 år haft dette billede hængende, der hedder "The Birth of a Dream", som altid har inspireret mig. Jeg har elsket ideen om at ville noget nok til at arbejde videre på det, også om aftenen. I billedet har jeg set mine firmaaspirationer, men også viljen til at bygge det liv man selv synes er drømmen. Og lige nu tænker jeg bilen er bygget og er kommet godt ud at køre, men destinationen er heldigvis ukendt 🙂

Hello World! Lets get this party started