Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen

I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på.

“Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.”

For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord.

Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til.
– “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.”
forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening.

Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen

Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/

#uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis

Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen

I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på.

“Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.”

For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord.

Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til.
– “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.”
forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening.

Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen

Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/

#uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis

Her er et skriv om resultatet af et indværende eksklusivt KIRSEBÆRVINS-alkoholforbrug - midti en 24 årig periode (der nu er slut for snart 11 år siden)

https://www.youtube.com/watch?v=q5kPxlRNu-k&list=RDq5kPxlRNu-k&start_radio=1

Elsker dig forevigt
Skrevet af Knud Kjølhede Petersem

Konstant i trance
når jeg tænker på dig -
en ekvilibristisk romance,
drømmer jeg?
Men i aften vil jeg igen
drikke som et svin.

Se livet i nuancer
med et grin
Jeg vil knække halsen
på 3-4 flasker vin
Og høre hjertet sukke dit navn,
jeg vil være din
For jeg savner dig sygeligt!

Jeg kan ikke holde op,
dit navn er på mine læber,
når jeg går i seng,
og når vågner op, og
uanset hvad der sker,
vil jeg mere, mere og mere

Så kom der svar fra Kunststyrelsen og vi fik støtte til Flavia Teocs vidunderlige roman De sidste ni dage. Den glæder vi os meget til at arbejde videre med og udgive i det nye år.

Så kom der svar fra Kunststyrelsen og vi fik støtte til Flavia Teocs vidunderlige roman De sidste ni dage. Den glæder vi os meget til at arbejde videre med og udgive i det nye år.

Club 27 – myte eller statistik?

Selv om Club 27 er den mest kendte, viser statistikken faktisk noget andet:
Flere musikere dør som 28- eller 56-årige end som 27-årige.

Myten om Club 27 lever, men tallene peger på, at det er mere rock'n'roll-romantik end virkelighed. Måske burde vi tale om Club 28 og Club 56 i stedet – de er bare ikke lige så mytiske.

Jeg er meget stolt over at få oversat nogle af mine tekster til rumænsk, og ikke mindst til det her fantastiske magasin. At få mine tekster oversat af Flavia Teoc er jeg både glad og taknemmelig over, for de er i så trygge og kyndige hænder. Det er et uddrag af min roman Her er jeg, der er fra 2021.

DR Drama havde allerede produceret et radiohørespil bygget over en anden af mine romaner (‘Fluernes hvisken‘) året før, så det var egentligt ikke meningen, at de skulle lave mere af mig, i hvert fald ikke så kort efter, men samarbejdet med en anden forfatter var brudt sammen og måtte opgives, og jeg havde vist været okay at samarbejde med, så de tog fat i mig igen.

De havde allerede besluttet sig for, at det skulle være ‘Kat‘ denne gang, hvilket jeg må sige undrede mig noget. Det var trods alt en krimi-serie, de mente at arbejde på, og selvom ‘Fluernes hvisken‘ heller ikke var en krimi, så rummede den i det mindste massive krimielementer, hvor ‘Kat‘ er fuldblodshorror. Jeg foreslog, at de valgte ‘Stikker‘ i stedet, det var trods alt den, de havde fået anbefalet til at starte med, men nej, en højere på strå mente, at den var for kompliceret med alt det med dæknavne og sådan. Så det blev ‘Kat‘.

De var dertil i voldsom tidsnød pga. forløbet med den anden forfatter, så de var mere eller mindre allerede i gang, og jeg ville ikke blive inddraget i produktionen, som jeg havde været året før med ‘Fluernes hvisken’, men hey, jeg blev betalt, og en bog mere blev radiodramatiseret.

Radiohørespillet blev sendt i fire afsnit. Det første havde premiere den 24. oktober 2005. Det havde nykomponeret musik af Anders Koppel, sunget af Marie Carmen Koppel.

‘Kat’ blev instrueret af Ole Kröll, mens hovedrollerne blev spillet af Sonja Richter, Ditte Hansen og Jens Jacob Tychsen.

Jeg var måske ikke helt så begejstret for resultatet, som jeg havde været for ‘Fluernes hvisken‘ året før, hvilket fik mig til at overveje, om det var bogen, der var noget galt med, for filmatiseringen af samme fire år tidligere var heller ikke ubetinget vellykket. Til gengæld håbede jeg meget at komme til at arbejde mere med DR Drama, for hørespil er en stærk genre, når det kommer til gys, og jeg kunne virkelig godt lide samarbejdet, men sådan blev det ikke. Danmarks Radio forlod kort efter Radiohuset på Rosenørns Allé og flyttede ud i nye store, flotte og dyre bygningen i DR-Byen, og det blev mere eller mindre enden på DR Dramas radiohørespil. I hvert fald for mit vedkommende. Dem, jeg havde arbejdet sammen med, søgte andre steder hen, og sigtet blev igen sørgeligt elitært.

Okay, her kommer den;

Jeg synes, det er vigtigt at tale om, hvordan nogle mennesker kan sidde fast i en romantisering af en bestemt periode i deres liv. Ligesom folk med angst har brug for hjælp til at håndtere deres frygt, så tænker jeg, at det også kan være nødvendigt for dem, der idealiserer fortiden så meget, at det næsten bliver en tryghedszone, de ikke kan slippe ud af.

For eksempel, hvis man hele tiden drømmer sig tilbage til "den perfekte tid" og ikke kan se noget negativt ved den, så kan det ende med at begrænse én i nuet. Man kan blive så opslugt af den her idé om, at alt var bedre dengang, at man ikke tør prøve noget nyt – som at spise et andet sted, flytte til en ny by eller bare tage i en anden biograf. Det bliver en slags mental blokering, der kan være lige så usund som angst.

Jeg tror, det handler om, at man søger stabilitet og tryghed i noget, der føles sikkert og velkendt. Og det er jo helt naturligt, men hvis det går så langt, at man ikke kan træffe nye valg eller se fremad, så er det måske et tegn på, at man har brug for hjælp. For det kan jo ikke være sundt at leve i en konstant idealisering af noget, der ikke længere eksisterer – det kan næsten blive en form for angst i sig selv.

Så jeg mener bare, at vi skal tage det seriøst, når folk sidder fast i en romantisering af fortiden. Det kan være lige så vigtigt at få hjælp til det, som det er for dem, der kæmper med frygt og angst.

Mikala Rosenkilde har jeg efterhånden fået et særdeles tæt samarbejde med som redaktør. ‘Niøje’ er den tredje bog af hende, som jeg har været redaktør på, og oven i det har hun også bidraget til antologien ‘Kvinder skriver gys’, som jeg også redigerede, og det er ingen hemmelighed, at jeg sætter stor pris på samarbejdet.

I morgen udkommer så den første roman af Mikala Rosenkilde, som jeg har fået mulighed for at udgive. Den er både en kryptozoologisk thriller og en original lillebys krimi. Du kan læse mere om den her https://steenlangstrup.wordpress.com/mine-arbejder/redaktoer/mikala-rosenkilde-nioeje/

Du kan godt glæde dig. Det er Rosenkilde for fuld udblæsning.