Nogle gange svært at forklare "nuet", men hvad sker der lige der?
Billedet viser en satirisk og absurd situation på en restaurant eller bar, hvor flere uventede detaljer bytter om på de vante roller og forventninger:
Spørgsmålet er: Kan DU forklare hvad der sker lige der i nuet, er der en pointe?

Manden med regningen: Den ældre, velhavende mand i habit sidder med et helt chokeret og målløst udtryk, mens han kigger på en meget lille regning.
Tjeneren og flasken: Tjeneren står forundret ved siden af og viser en vinflaske, hvor etiketten er gennemsigtig eller helt tom.
Kvinden ved bordet: Kvinden sidder helt roligt, smiler og lurer, mens hun læser i en bog med titlen "Fables of Money" ("Penge eventyr"), og nøjes med et enkelt glas vand.
Baggrunden: I baggrunden ligger der en opslået Bibel på bardisken, og ved et andet bord sidder en mand med en gigantisk stabel bøger og ryger pibe.

Pointen og humoren i billedet ligger i den bizarre stemning, hvor manden forventede en tårnhøj regning (måske for at imponere eller fordrevet af kvindens selskab), men i stedet udspiller der sig en næsten helt uforudsigelig og uforklarlig scene.

Jeg vil ikke ødelægge din søndag og give dig bekymringer, blot udfordre dig med dette "puslespil".

Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Du kan ikke se det store billede, før du fokuserer på detaljerne.
Det store billede virker uoverskueligt... indtil du fokuserer på én enkelt brik.
Mit liv føltes engang som et #puslespil, hvor tusind brikker manglede – jeg ville have, at alt skulle ændre sig på én gang, men kom ingen vegne.

Så, en stille morgen, holdt jeg op med at jagte hele billedet og begyndte i stedet at indføre én lille vane – én brik ad gangen.
Så småt blev mine morgener mere rolige, mine valg mere skarpe, og den udgave af mig selv, der plejede at give op, begyndte i stedet at træde i karakter.

Hvis DU føler dig overvældet af alt det, du "burde" gøre, så start med én brik i dag. Gem dette til de dage, hvor du har brug for en påmindelse.

Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

DET TILBAGEVENDENDE TEMA

Et tema, som jeg godt selv kan se, vender tilbage igen og igen i mit forfatterskab, og måske i hele min måde at opbygge karakter i mine værker på, er det åbne spørgsmål: Hvor godt kender vi egentlig hinanden?

Eller os selv for den sags skyld.

Vi består af lag på lag, og der kan være langt fra det ydre lag til det indre, og det gør det ikke lettere, at vi kan have lag, som vi ikke vil kendes ved eller vide af, måske fordi de dele ikke rimer med det billede, vi selv godt kan lide at have af os selv, måske fordi de ikke er acceptable i den sociale sammenhæng, vi lever i, måske fordi de er begravet så dybt, at vi ikke engang selv ved, at de findes.

Man kan billedeligt sige, at menneskesindet er sammensat af puslebrikker, men fra forskellige puslespil i et motiv, der ofte ikke giver mening.

Vi er komplekse størrelser, og vores sociale mønstre, intriger og spil tegnes sjældent med lineal. Og vi sætter os spor i hinanden, former hinanden, på godt og ondt.

Begrebet out of character (det ville han jo aldrig gøre), er kun sandt, når vi befinder os i trygge og vante omgivelser. Den karakter, man forbinder et menneske med, er mere end en fast medfødt personlighed. Levet liv, opvækst, omgivelser, sociale omstændigheder, traumer, erfaringer osv. bygger på eller fylder i rygsækken, og vi har disse ting med os videre. Om vi forsøger at håndtere dem eller ej, er de med, bare på forskellige måder. Dertil spiller de mennesker, vi omgiver os med, også en stor rolle for, hvem vi er, og hvem vi bliver, og til slut bringer forskellige situationer forskellige sider af os frem.

Så hvor godt kan vi overhovedet kende hinanden?

Det er en led tanke, fordi den rummer de grimme sider af livet og det at være menneske og udfordrer den tryghed, mange af os higer efter, prikker til livets kim af ensomhed og frygten for at blive udstødt og ladt alene.

Så vi bygger en virkelighed op omkring os, hvor vi kender os selv, vi kender hinanden, vi forstår verden og samfundet, og vi kan være trygge. Det er vi nødt til. Ellers bryder vi sammen.

Men af en eller anden grund er det modsatte gerne centralt i gode historier. Der er meget få historier, der bare handler om, at alt er, som vi tror, alle har det godt, det var en god dag, og så er historien slut. Virkeligheden føles tit tættere på den tanke, end de fleste historier gør.

For der sker jo noget. En forstyrrelse bringes i spil. Og når det sker, opdager vi ‘nye’ sider af os selv og hinanden eller ser måske blot det hele i et andet lys.

De første udgaver af ‘Stikker’ havde sætningen ‘Hvem stoler du på?’ på forsiden, og det er problemet i en nøddeskal, for når forstyrrelsen kommer, når alt spidser til, når du ved, at nogen har gang i noget fordækt, men ikke hvem, og det kan have en høj pris at tage fejl, så er det ad helvede til i virkeligheden, men gribende at læse om.

I ‘Ralf’, min nye roman, der udkommer på torsdag, er det tema igen i spil. Den udløsende forstyrrelse, der sætter det hele i gang, er, at Robert rejser til Thailand for at møde den far, han aldrig har kendt. Det er sådan en situation, hvor ens selvbillede vil forandre sig, for før var han en mand, der aldrig havde haft en far, og snart vil han have en. Samtidig er han også en mand, der dårligt har haft tid til at sørge over tabet af sin mor, der døde året før.

Nu står han så der, med det småspegede afsæt, at der måske også kan komme en bog ud af oplevelsen. Han har sin egen 19-årige søn med, som han ikke har haft så nært et forhold til de seneste år, og sammen skal de så møde … Ralf.

En mand, de måske ikke har andet tilfælles med en nogle gener.

Og et hul i livet, hvor han skulle have været.

Men da de når frem, er han der ikke …

PUSLESPILLET

vi troede at vi vidste hvem verden var hvor den var henne
hvad den ville

Vi troede den var blevet mæt af alle fortidens krige og rædsler og havde lært sin abc

Nu er det som om at den har smidt en håndgranat og efterladt alt i frygt og kaos

måske skulle vi række ud finde ud af hvem vi er hvad vi vil uden det puslespil vi ikke kommer til at samle

Et digt jeg skrev for en del tid siden
God mandag

Ny kæmpedinosaur identificeret: 27 meter lang og 27 tons tung


Kære Socii – her kommer en nyhed, der rækker 100 millioner år tilbage i tiden!

Forskere har netop identificeret en helt ny art af gigantisk, langhalset dinosaur. Den er blevet døbt en nagatitan – og den var noget af en mundfuld! .

Fossilerne blev faktisk fundet for ti år siden i det nordøstlige Thailand. Men først nu har videnskaben kunnet fastslå, at der er tale om en hidtil ukendt art .

En sand kæmpe

Nagatitanen var ifølge forskerne:

· 27 meter lang – længere end to bybusser
· 27 tons tung – lige så meget som ni asiatiske elefanter

Den tilhører gruppen af langhalsede dinosaurer (sauropoder), som omfatter nogle af de største landdyr, der nogensinde har gået på Jorden.

Hvorfor er det en nyhed nu?

Selvom benene har ligget i jorden i et årti, kræver det tid og omhyggeligt arbejde at:

· Udgrave fossilerne
· Rense og samle knoglerne
· Sammenligne dem med kendte arter
· Fastslå, at det er en helt ny art

Det er dette arbejde, der nu er færdigt – og resultatet er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift .

Hvorfor er det vigtigt?

· Vi bliver klogere på livets historie – hvert nyt dinosaurfund giver os brikker til at forstå, hvordan verden så ud for millioner af år siden
· Thailand får sin egen kæmpe – nagatitanen er opkaldt efter nagaer, mytiske slangevæsner i thailandsk og hinduistisk mytologi
· Videnskaben lever – selv gamle knogler kan stadig overraske os

Kæmpe cadeau til forskerne, der har gravet, renset og samlet brikkerne til et 100 millioner år gammelt puslespil!

Vidste I, at der stadig bliver opdaget helt nye dinosaur-arter – selv fra fossiler fundet for årtier siden?

#Dinosaur #Nagatitan #Palæontologi #Thailand #Videnskab #Fossil #NyArt #Kæmpedinosaur #PositiveNyheder #Socii #Danmark

Kilde:

· TV2 Kort Nyt – Ny gigantisk dinosaur identificeret i Thailand (15. maj 2026)

Endnu et kunst-puslespil. Denne gang er det The Ambassadors af Hans Holbein. Masser af specielle detaljer, men den vilde er det store skelethoved som er malet med tanke på at den skal ses i et andet perspektiv end resten.

https://zebraescapes.com/puzzle/the-ambassadors

Et maleri med en kat - som puslespil? Det kan man altid bruge.

https://zebraescapes.com/puzzle/bouquet-cat

Et par store puslespil om sanserne

https://zebraescapes.com/puzzle/hearing-touch-taste
https://zebraescapes.com/puzzle/sight-smell

Fattigdommen i Danmark malet af H. A. Brendekilde er temaet for dagens puslespil.

https://zebraescapes.com/puzzle/people-road

Dagens puslespil har jeg valgt at lave fordi det passer til min dag.

Er regnen hørt op? er malet af L. A. Ring.

https://zebraescapes.com/puzzle/stopped-raining