Praktik til efteråret i København? 🌱📰 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger praktikant til Kommunikation & Presse til efterårssemestret 2026. Vil du være med til at fortælle historien om Danmarks største grønne arealomlægning og få erfaring med kommunikation midt i maskinrummet? 📍Nyropsgade 30, Kbh V Som praktikant får du: ~ Erfaring med at formidle komplekse emner om natur, miljø og landbrug på en let måde ✍️ ~ Opgaver med nyhedsbreve, LinkedIn~indhold og hjemmeside/intranet ~ Indblik i pressearbejde – også når journalister ringer om ulve 🐺☎️ ~ Sparring fra et engageret team og plads til at stille spørgsmål De forestiller sig, at du: ~ Læser kommunikation, journalistik, statskundskab, dansk eller lign. på CBS eller andet sted 🎓 ~ Har en bred kommunikationsværktøjskasse og lyst til at lære ~ Arbejder struktureret, selvstændigt og er god til samarbejde Det praktiske: Ulønnet praktik i 37 timer/ugen, tilpasset dit studie ✌️ Erkendtlighed på 3.770 kr. om måneden Hensyn til eksamen og praktikopgaver Frugtordning, træningsfaciliteter, kantine og aktiv personaleforening Klar til et semester med mening, læring og grøn dagsorden? Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3048071/ #Praktik #Praktikant #Kommunikation #Presse #SGAV #GrønOmstilling #Journalistik #Statskundskab #CBS #Efterår2026 #Studiejob #København #PraktikSøges #LedigPraktik

Vil du bruge din velfærdsfaglighed i en salgsrolle med mening? 🤝 Carelink Gruppen søger 1-2 salgskonsulenter til Workwiser – en digital læringsplatform til velfærdssektoren. Platformen er fra august 2024 og bruges allerede i knap 70 organisationer 💡 Din rolle: - Opsøge kunder i kommuner, regioner og private organisationer 📞 - Afdække behov, stå for implementering og oplæring - Være key account manager for eksisterende kunder De leder efter dig, der: - Har baggrund fra social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet - Er proaktiv, relationsskabende og kommunikerer klart ✍️ - Er nysgerrig på SaaS og IT-implementering – erfaring er ikke et krav - Salgserfaring er et plus, men din faglige indsigt er vigtigst Du får: Ambitiøst onboarding med mentor 🚀 Tæt ledelsessamarbejde og kort vej til handling Mulighed for at sætte aftryk i en lille organisation under Danmarks største velfærdskoncern Løn efter kvalifikationer Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3044035 #Salgskonsulent #Workwiser #CarelinkGruppen #Velfærd #SaaS #B2B #KeyAccount #DigitalLæring #JobIDK #SalgMedMening #LedigtJob

Godmorgen på en smuk forårsmorgen 🌞 Her en fin og godt bedugget larve af Strand-Ringspinder Malacosoma castrensis😃

https://arbejderen.dk/debat/mit-land-er-under-trussel-om-direkte-militaer-aggression-fra-usas-regering/

Jeg har lige prøvet at opdatere hvilken by man kommer fra, og så kunne jeg ikke en gang nøjes med at skrive "Kom så de hviii" .. Undskyld mig, men vi er altså DANMARKS MESTRE og der må sgu da falde lidt VIP ydelser af ..... 🤔 🤪

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

Nedbrydning af klimamyter og strategisk handlingslammelse - Det er aldrig for sent at beskytte det, der er værd at redde. I en opmærksomhedsøkonomi er uvidenhed den dyreste post, og mange ledere lader sig styre af narrativer, der modarbejder deres økonomiske interesser. Artiklen ”Six climate myths, busted” af Robert Langkjær-Bain (Imagine5) dekonstruerer den ”dodgy information”, der blokerer for strategisk handling. 3 vigtigste pointer Økonomisk realisme: Vi subsidierer fossile brændstoffer med 7 billioner dollars. Klimahandling koster ca. 2 % af BNP, men skaderne ved passivitet er seks gange højere (Nature, 2024). At vi ikke har råd, er en matematisk fejlslutning. Aktivistisk pragmatisme: Hykleri-argumentet er en afledningsmanøvre. Du skal ikke bo i en hytte i skoven for at kræve forandring. Vi har ikke brug for få perfekte miljøforkæmpere, men en verden af uperfekte stemmer, der udfordrer status quo. Energisikkerhed: Myter om hvalmord (afvist af NOAA) skygger for fakta. Ved blackouts i Spanien i 2025 fejlede konventionelle værker i at styre spændingsudsving – trods de blev betalt for det. Læs mere: https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/

Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere! Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande. Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!

SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen