Er demokratiske ejerskabsstrukturer en løsning på det problem? 🤔 DR-vært på Prompt, Marcel Mirzaei-Fards konklusion er i hvert fald at det er risikabelt (og en gigantisk magt) at vi lægger samfundets tillid og sårbarhed i nogle få private tech-ejeres hænder. For kan man stole på ejernes fine ord og ædle principper, når det bliver svært, når det bliver fristende….? 🤔 Og kommer der mon et opfølgende program som undersøger hvordan tech-selskaber så i stedet bør ejes? Når nu tech har så stor indflydelse på vores allesammens sundhed, samværd og demokrati…? 💡 Husk at du altid selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret) elller på vores kanaler på Meningspunktet og Socii.dk/DTTalk 👍

Eksperter peger i stigende grad på, at udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier er en medvirkende årsag til den faldende fødselsrate. Det skyldes primært, at skærmene ændrer vores sociale vaner, forsinker parforhold og fører til mere isolation, hvilket resulterer i, at færre finder sammen og stifter familie. Sammenhængen mellem den faldende fødselsrate og udbredelsen af skærme kan forklares gennem disse hovedårsager: Mindre ansigt-til-ansigt socialisering: Smartphones og sociale medier har erstattet meget af den uformelle, fysiske kontakt mellem unge og voksne. Forskning, blandt andet fra University of Cincinnati, viser, at en udbredelse af højhastigheds-internet og smartphones falder sammen med et markant dyk i den fysiske sociale interaktion, hvor de fleste spontane, intime relationer og uplanlagte graviditeter traditionelt opstår. Færre og senere parforhold: Demografer fremhæver, at digitale platforme og dating-apps ændrer måden, vi danner par på. Mange oplever et "valg-overload", som kan gøre det sværere at binde sig og skabe langsigtede, stabile parforhold. Når folk etablerer sig senere i livet, mindskes det samlede antal børn, de når at få. Dårligere mental trivsel og øget ensomhed: Et højt forbrug af mobiltelefoner og tv kan føre til stress, søvnproblemer og ensomhed. Disse faktorer påvirker den mentale sundhed negativt og mindsker lysten og overskuddet til at indgå i nære parforhold og familieplanlægning. Mulig fysisk påvirkning af fertiliteten: Nogle studier undersøger, om stråling, varme fra laptops og det blå lys fra skærme sent om aftenen (der forstyrrer kroppens melatonin-produktion og søvn) kan have en negativ indflydelse på sædkvaliteten hos mænd og den hormonelle balance hos kvinder, hvilket dog fortsat debatteres i forskningskredse. Traditionelle faktorer som økonomi, karriere og boligpriser spiller stadig en afgørende rolle for, at vi får færre børn, men det teknologiske skifte har fundamentalt ændret den menneskelige adfærd og forudsætningerne for at mødes https://www.indiatoday.in/technology/story/birth-rates-are-falling-globally-your-smartphone-may-be-the-reason-behind-it-2913196-2026-05-18

<h2>😥 Man mister troen på at få hjælp, siger skuespiller Brian Lykke om datters forløb i psykiatrien.</h2>Hans datter har været i behandling i sundhedsvæsenet i seks-syv år, og familien kan ikke forstå hvordan der efter så lang tid stadig bliver stillet de samme rutine spørgsmål. Sover du dårligt om natten? Ser du for meget skærm? Spiser du ordentligt? De spørgsmål er blevet stillet til Brian Lykkes datter rigtig, rigtig mange gange og han bliver fyldt med følelsen af frustration og afmagt hver gang. - Man mister troen på, at man kan få hjælp, og man mister tilliden til autoriteten i det system, fortæller Brian Lykke i 'Go' morgen Danmark'. <h2>" Det er systemer, der åbenlyst ikke taler sammen</h2>Brian siger Lykke, skuespiller og komiker. #Socii #tillid #psykiatrien

Dagens Arne : Det tog mig ti år at gennemgå uddannelsen til gedehyrde. Der var så meget man skulle lære. Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper fra sammenfiltrede halehår. Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne. Det var begrænset hvor mange åbninger der var for gedehyrder inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen. Der var ingen ledige stillinger i Frederiksberg Have eller Fælledparken. Men hellere død end rådvild, så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps. og så var jeg iværksætter. Konceptet var ganske ligetil: Find din indre ged. Jeg sad i lotusstilling på en pude og spillede på panfløjte mens midaldrende kvinder vuggede følsomt. I brægende flokke fulgte de mig ud ad døren. De sidste sommerdage slog vi os ned i Kongens Have. Vi legede Store Bukke Bruse og Blindebuk Med satyrsmil slæbte jeg af med en fed og smilende forstadsfrue og indviede hende i bacchantiske riter bag en busk med kyske snebær. ©Arne Herløv Petersen

🏥 Er du en erfaren leder med passion for faglig organisering og mennesker? Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en ny kredschef til Kreds Syddanmark – en af landets største fagforeningskredse med over 16.000 medlemmer 👇 Her får du en central lederrolle med reel indflydelse på, hvordan DSR Kreds Syddanmark navigerer i fremtidens sundhedsvæsen 🌱 Som kredschef får du: 👥 Personaleansvar for 21 medarbejdere med vidt forskellige faglige baggrunde 💼 Det overordnede ansvar for kredskontorets daglige drift og økonomi 🤝 Et tæt samarbejde med den politiske ledelse om at omsætte visioner til praksis 🚀 Mulighed for at drive organisationsudvikling og nye teknologiske initiativer De leder efter dig, der: 🎓 Har en videregående uddannelse og solid erfaring med personaleledelse 🧭 Har erfaring med ledelse i politisk styrede organisationer 💡 Er analytisk stærk og kan omsætte strategi til konkrete resultater 🗣️ Kommunikerer klart og åbent – og skaber engagement gennem forandringer ⚖️ Kan balancere langsigtede mål med den daglige drift Kendskab til sygeplejefaget er en fordel – men ikke et krav 👌 Du træder ind i et kompetent og engageret team, der brænder for sygeplejerskernes sag og har stor faglig stolthed 🙌 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3025396/ #Ledelse #Kredschef #DanskSygeplejeråd #DSR #Syddanmark #Fagforening #Sundhed #Personaleledelse #JobOpslag #Danmark #Karriere #Organisationsudvikling

En lille huskeliste der er rar at have liggende når man forbereder næste sæson, eller skal gøre haven klar til i år. :) 1. Vælg modstandsdygtige plantesorter, der passer til vores klima og dine jordforhold. 2. Forbered jordens sundhed med #kompost, #ormegødning og dækafgrøder for at styrke planternes modstandsdygtighed. 3. Implementer vandeffektive strategier såsom #drypvanding og #regnvandsopsamling for at spare på vandet. 4. Anvend #naturlig skadedyrsbekæmpelse, f.eks. ved at indføre nyttige insekter og #sammenplantning. 5. Tilpas dig til skiftende de klimaforhold ved at indføre klimaresistente havearbejdsmetoder. 6. Planlæg og forbered dig til hver sæson for at optimere planters vækst og modstandsdygtighed. 7. Frem #biodiversitet gennem samplantning og valg af indfødte planter for at øge havens modstandsdygtighed. 8. Skab mikroklimaer for at tilpasse vækstbetingelserne til dine planters specifikke behov. 9. #Barkflis for at undertrykke ukrudt, regulere jordtemperaturen og bevare fugtigheden for forbedret modstandsdygtighed. 10. Tænk ud fra #bæredygtigHavearbejde for at opbygge langsigtet #modstandsdygtighed og miljømæssig #ansvarlighed.

Den mest fornuftige og perspektivrige artikel jeg har kunnet finde her til morgen. Det ser ud til der kan være store fordele ved at holde øje med de borgere der har brugt deres sundhedsforsikring, altså positivt øje! Helt op til 14000 flere på arbejdsmarkedet, altså alene fordi man kan fange mange sygdomsforløb inden de resulterer i langtidssygemeldelser! Politikerne (og os andre) burde klappe i de små hænder, der er reformer der ikke behøves at blive rullet ud. https://politiken.dk/del/E1UlykAHRZZw

Jeg har tabt 12kg på ca 2½ år. Min metode: * Motioner mindre * Spis mere kage * Fjern alle personlige allergener fra diæten * Ingen alkohol * Få neuropatisk medicin mod smerter * Hav mindre stresset job * Få styr på stofskiftet (= fjern unødvendig hormonbehandling) #diæt #vægttab #sundhed #VelværeErSundt

<h2>Ukraine-lån handler ikke kun om krudt og kugler:</h2>De 90 milliarder euro fra EU skal også bruges på blandt andet at udbetale løn til offentligt ansatte i sundheds- og skolevæsnet.

Præsident Trumps politik prioriterer økonomiske interesser over naturbeskyttelse og videnskab gennem en række konkrete tiltag. Trump bruger ikke videnskabelige fakta og opfinder sine egne for at lade store virksomheder og energiinteresser tjene penge på bekostning af natur og sundhed. Svækkelse af love for truede arter: På den amerikanske hjemmefront arbejder Trump på at svække lovgivningen, der beskytter truede dyre- og plantearter. Han har ikke lagt skjul på, at formålet med dette er at give erhvervslivet mulighed for at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de truede arter lever. Fjernelse af restriktioner for drivhusgasser: Trump har erklæret, at det amerikanske miljøagentur (EPA) ikke længere må anse CO2 og andre drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette tiltag, som energilobbyen længe har kæmpet for, fjerner grundlaget for at fastsætte grænser for udledninger fra biler, lastvogne og kraftværker. Det gavner nogle få etablerede økonomiske interesser, men skader befolkningen generelt. Stop for støtte til international naturbeskyttelse: Han har desuden valgt at trække den amerikanske støtte til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN og stoppet amerikanske forskeres deltagelse i FN's biodiversitetspanel IPBES. Dette går direkte ud over naturbeskyttelsesinitiativer i mindre bemidlede lande. Benægtelse af videnskabelig konsensus: For at retfærdiggøre disse økonomisk drevne prioriteringer, sår Trump aktivt tvivl om den gængse videnskab. Han påstod eksempelvis, at der var "ingen basis i fakta" ('no basis in fact') for at anse drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette gør han på trods af, at der findes enorme mængder beviser for, at emissioner forårsager hjertekar- og lungesygdomme, og at WHO betegner klimaforandringer som den største sundhedstrussel i det 21. århundrede. Læs artiklen af @Katherine Richardson : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19225520.ece