• Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

    Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

    Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

    Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

    Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

    Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
    kl 10:00 - 15:00

    Mobilfoto: Carsten H
    Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag. Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet. Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet. Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage. Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne. kl 10:00 - 15:00 Mobilfoto: Carsten H
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 306 Visninger
  • Det var så Copenhagen Comics 26, og det var FORRYGENDE! Tak til alle! :-D Jeg løb tør for "Ragnas Søn: AFgrunden", men man kan altid købe den her: https://hw-art.dk/vare/afgrunden/. Fotos viser ven og kollega Ingo Milton og jeg i interessant tegneseriesamtale, og min standmakker Mikael Nielsen (Saxoart) med hånden på min bror, Niels Kaare Westh. #copenhagencomics26 #tegneseriefestival #comics
    Det var så Copenhagen Comics 26, og det var FORRYGENDE! Tak til alle! :-D Jeg løb tør for "Ragnas Søn: AFgrunden", men man kan altid købe den her: https://hw-art.dk/vare/afgrunden/. Fotos viser ven og kollega Ingo Milton og jeg i interessant tegneseriesamtale, og min standmakker Mikael Nielsen (Saxoart) med hånden på min bror, Niels Kaare Westh. #copenhagencomics26 #tegneseriefestival #comics
    Love
    Like
    Yay
    8
    1 Kommentarer 0 Delinger 412 Visninger
  • Har vi større problemer end en manglende regering?
    Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

    Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

    Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

    Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

    Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

    Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

    “Nu må der gøres noget.”

    Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
    Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

    Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
    “Jeg skrev faktisk noget om det.”
    “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
    “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

    Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
    Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
    Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

    Vi mangler ikke kun en regering.
    Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Har vi større problemer end en manglende regering? Ja. Det tror jeg faktisk, vi har. Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats. Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.” Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen. Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter. Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt. “Nu må der gøres noget.” Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse. Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder. Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag. “Jeg skrev faktisk noget om det.” “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.” “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.” Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering. Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling. Vi mangler ikke kun en regering. Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Like
    Yay
    11
    5 Kommentarer 0 Delinger 323 Visninger
  • 5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

    - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



    For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



    I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



    Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

    Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



    Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

    En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



    Spørgsmålet er nu:

    Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







    Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



    https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 741 Visninger
  • Dagens Arne :

    Den straf, som guden pålagde Kassandra:
    - hun talte sandt, men ingen ville høre -
    den gælder stadig som et evigt mantra:
    at sandhed mødes af et lukket øre.

    Der er kun ét, vi ved om vores skæbne:
    Vi vandrer stadig frem mod vores død.
    Men blindhed lader nådigt sindet væbne
    sig med en tro på evighedens glød.

    Vi stod i angsten for et Hiroshima
    og ånded’ ud, da faren drev forbi.
    Nu har vi sønderslået vores klima
    men ænser ikke faren, vi er i.

    For sandhed visner altid hen i tørke.
    Vi søger blindhed – trygheden ved mørke.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Den straf, som guden pålagde Kassandra: - hun talte sandt, men ingen ville høre - den gælder stadig som et evigt mantra: at sandhed mødes af et lukket øre. Der er kun ét, vi ved om vores skæbne: Vi vandrer stadig frem mod vores død. Men blindhed lader nådigt sindet væbne sig med en tro på evighedens glød. Vi stod i angsten for et Hiroshima og ånded’ ud, da faren drev forbi. Nu har vi sønderslået vores klima men ænser ikke faren, vi er i. For sandhed visner altid hen i tørke. Vi søger blindhed – trygheden ved mørke. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Like
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 313 Visninger
  • <b>Hvor dumme tro I egentlig vi er?</b>

    Hverken Grønlændere eller Danskere hopper på den der. Det siger han kun for at dæmpe gemytterne, og få os til at sænke paraderne. Før man slår til.

    Kan USA da for helvede ikke bare pisse ad helvede til, der er ikke andet end krig, død og ødelæggelse og frygt i kølvandet af dem.

    Synes faktisk Grønland skulle smide dem alle ud, og så kan vi gøre det samme.

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ambassadoer-afsloerer-trump-har-droppet-det/11185353
    <b>Hvor dumme tro I egentlig vi er?</b> Hverken Grønlændere eller Danskere hopper på den der. Det siger han kun for at dæmpe gemytterne, og få os til at sænke paraderne. Før man slår til. Kan USA da for helvede ikke bare pisse ad helvede til, der er ikke andet end krig, død og ødelæggelse og frygt i kølvandet af dem. Synes faktisk Grønland skulle smide dem alle ud, og så kan vi gøre det samme. https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ambassadoer-afsloerer-trump-har-droppet-det/11185353
    Like
    Yay
    4
    4 Kommentarer 0 Delinger 713 Visninger
  • <h2> Gigantisk blå kovending:</h2>Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister og gøre det lettere for kongelig undersøger, at forhandle sig frem til en blå regering med ham som statsminister, har Liberal Alliance og Konservative slugt en kamel i sværvægterklassen.

    De to partier er gået væk fra et helt centralt valgløfte, som har været et stort og omdiskuteret emne for danskerne og i Folketingssalen.

    Det er folketingsmedlemmet Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, der skriver på det sociale medie X, at Liberal Alliance og Konservative for at gøde jorden for en blå regering ledet af Troels Lund Poulsen har accepteret, at store bededag ikke bliver genindført.

    #Socii #regeringsdannelse #BlåRegering #TroelsLundPoulsen
    <h2>🤔 Gigantisk blå kovending:</h2>Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister og gøre det lettere for kongelig undersøger, at forhandle sig frem til en blå regering med ham som statsminister, har Liberal Alliance og Konservative slugt en kamel i sværvægterklassen. De to partier er gået væk fra et helt centralt valgløfte, som har været et stort og omdiskuteret emne for danskerne og i Folketingssalen. Det er folketingsmedlemmet Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, der skriver på det sociale medie X, at Liberal Alliance og Konservative for at gøde jorden for en blå regering ledet af Troels Lund Poulsen har accepteret, at store bededag ikke bliver genindført. #Socii #regeringsdannelse #BlåRegering #TroelsLundPoulsen
    PRESSE-FOTOS.DK
    Gigantisk blå kovending: Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister
    For at gøre det muligt for Troels Lund Poulsen (V) bliver statsminister, har flere blå partier foretaget en fuldstændig kovending på en sag, som har været
    Haha
    Angry
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 575 Visninger
  • 14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt

    - Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg.



    I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022.



    Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting:

    Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte.



    Fakta taler tydeligt:

    Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg

    Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28%

    Norge er tæt på fuld elektrificering med 97%

    Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt

    USA stagnerer omkring 1,2 mio.



    Det mest interessante er tempoet:

    Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt.



    Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg.



    2026: Elbiler runder et nyt gear



    I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler



    Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering.

    Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber
    14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt - Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg. I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022. Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting: Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte. Fakta taler tydeligt: Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28% Norge er tæt på fuld elektrificering med 97% Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt USA stagnerer omkring 1,2 mio. Det mest interessante er tempoet: Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt. Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg. 2026: Elbiler runder et nyt gear I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering. Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber
    0 Kommentarer 0 Delinger 534 Visninger
  • Vilnius får min anbefaling. Det er nok ikke byen der umiddelbart indbyder til fest og ballade, men historiens vingesus viser sig (stadig) alle vegne.
    Forsømte bygninger, flot restaurerede bygninger, og masser af nybyggeri, der ligner resten af Europa.
    Kirker alle vegne, alskens kristne afarter.
    Flink befolkning der stadig er glade for turister, og en del kan gøre sig forståelig på engelsk.
    Jeg har specielt søgt det mest oprindelige, markeder, små butikker, spor efter gammel kultur og skik.

    Størst glæde har det givet at jeg har fået kontakt med dem der har opretholdt de gamle paganistiske traditioner og ritualer.

    De har blandt andet fundet en gammel hellig ceremoni plads, den dukkede frem under et byggeri.

    Der er nu skabt et lille område med nogle af de symboler samt en form for alter der har haft stor betydning i de tidligere traditionelle animistiske samfund.

    Stenen jeg har fotograferet havde den funktion at den skulle opsamle regnvand inden det ramte jorden, og derved blev 'forurenet'
    Det hellige vand havde en speciel betydning i de gamle paganistiske traditioner.

    Alt det ved jeg nu, da en af dem fra troessamfundet var ved at vedligeholde det da jeg fandt stedet.
    Vilnius får min anbefaling. Det er nok ikke byen der umiddelbart indbyder til fest og ballade, men historiens vingesus viser sig (stadig) alle vegne. Forsømte bygninger, flot restaurerede bygninger, og masser af nybyggeri, der ligner resten af Europa. Kirker alle vegne, alskens kristne afarter. Flink befolkning der stadig er glade for turister, og en del kan gøre sig forståelig på engelsk. Jeg har specielt søgt det mest oprindelige, markeder, små butikker, spor efter gammel kultur og skik. Størst glæde har det givet at jeg har fået kontakt med dem der har opretholdt de gamle paganistiske traditioner og ritualer. De har blandt andet fundet en gammel hellig ceremoni plads, den dukkede frem under et byggeri. Der er nu skabt et lille område med nogle af de symboler samt en form for alter der har haft stor betydning i de tidligere traditionelle animistiske samfund. Stenen jeg har fotograferet havde den funktion at den skulle opsamle regnvand inden det ramte jorden, og derved blev 'forurenet' Det hellige vand havde en speciel betydning i de gamle paganistiske traditioner. Alt det ved jeg nu, da en af dem fra troessamfundet var ved at vedligeholde det da jeg fandt stedet.
    Yay
    Like
    8
    1 Kommentarer 0 Delinger 674 Visninger
  • Egentlig vil jeg gerne slå et slag for https://snu.dk/ Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Her kommer jeg også til mange interessante fordrag. Både på Københavns Universitet og DTU.
    Egentlig vil jeg gerne slå et slag for https://snu.dk/ Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Her kommer jeg også til mange interessante fordrag. Både på Københavns Universitet og DTU. 😀
    SNU.DK
    | snu.dk
    Selskabet for Naturlærens Udbredelse, i daglig tale kaldet SNU blev stiftet tilbage i 1824 af H.C. Ørsted med formålet af styrke naturvidenskabens stilling i Danmark og udbrede kendskabet til naturvidenskaben til den brede befolkning gennem den nyeste og bedste formidling i form af foredrag. SNU belønner også fremragende forskning og formidling gennem H.C. Ørsted Medaljer i […]
    Like
    Yay
    5
    0 Kommentarer 1 Delinger 451 Visninger
Flere resultater