• Med fred i den ene hånd og krig i den anden...

    Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften).

    Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie.

    Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon.

    Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på.

    Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen?

    Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den.

    I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv.

    Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme.

    Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele)..

    Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her.

    Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den?

    Hvor begynder vi?

    Er det utopi?



    Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine

    Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten
    Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten
    WWW.DR.DK
    LIVE Krigen i Ukraine
    Få seneste nyt fra krigen i Ukraine.
    Love
    1
    5 Kommentarer 0 Delinger 531 Visninger
  • https://www.visitaarhus.dk/aarhusregionen/planlaeg-ferien/egaa-engsoe-gdk653372

    #blomster #insekter #have #natur
    #flowers #insects #garden #nature
    #blumen #insekten #garten #natur
    #Gardening #schmetterling #sommerfugl #butterfly #naturalist
    https://www.visitaarhus.dk/aarhusregionen/planlaeg-ferien/egaa-engsoe-gdk653372 #blomster #insekter #have #natur #flowers #insects #garden #nature #blumen #insekten #garten #natur #Gardening #schmetterling #sommerfugl #butterfly #naturalist
    Like
    Yay
    12
    0 Kommentarer 0 Delinger 603 Visninger
  • DEADLINE FOR SGAV’S NATURGENOPRETNINGSPLAN TIL EU ER I DAG.

    I dag -hvor al opmærksomhed er rettet mod traktordemonstration og Gødskningslovforhandling - skal vi minde om, at der i dag er deadline for Danmarks indsendelse af en naturgenopretningsplan til EU jf Naturgenopretningsforordningen.

    Men det er ikke sket. Danmark hænger som sædvanligt i bremsen og et udkast er end ikke udsendt i offentlig høring.

    DVN har som medlem af Det Grønne Kontaktudvalg for længe siden tilsendt Folketinget en kritik af det sløve forløb sammen med kontaktudvalgets medlemsorganisationers forslag til indhold af en dansk Naturgenopretningsplan.

    Kort fortalt skal planen konkretisere, hvordan Danmark senest i 2030 har iværksat genopretning af mindst 30% af den hav - og landnatur, der er i ikke-god tilstand samt i senest 2040 på mindst 60% af hver naturtype.

    Grundlæggende handler forordningen om, at vi skal give et bedre hav og landnatur med sunde økosystemer videre til de kommende generationer.

    Og det handler Gødskningsloven i al beskedenhed jo også om…

    Vi ser frem til, at den nye regering får tid til at fremlægge en ambitiøs og fuldt finansieret plan, der lever op til EU forpligtelserne om at genoprette naturen i havet og på land.
    DEADLINE FOR SGAV’S NATURGENOPRETNINGSPLAN TIL EU ER I DAG. I dag -hvor al opmærksomhed er rettet mod traktordemonstration og Gødskningslovforhandling - skal vi minde om, at der i dag er deadline for Danmarks indsendelse af en naturgenopretningsplan til EU jf Naturgenopretningsforordningen. Men det er ikke sket. Danmark hænger som sædvanligt i bremsen og et udkast er end ikke udsendt i offentlig høring. DVN har som medlem af Det Grønne Kontaktudvalg for længe siden tilsendt Folketinget en kritik af det sløve forløb sammen med kontaktudvalgets medlemsorganisationers forslag til indhold af en dansk Naturgenopretningsplan. Kort fortalt skal planen konkretisere, hvordan Danmark senest i 2030 har iværksat genopretning af mindst 30% af den hav - og landnatur, der er i ikke-god tilstand samt i senest 2040 på mindst 60% af hver naturtype. Grundlæggende handler forordningen om, at vi skal give et bedre hav og landnatur med sunde økosystemer videre til de kommende generationer. Og det handler Gødskningsloven i al beskedenhed jo også om… Vi ser frem til, at den nye regering får tid til at fremlægge en ambitiøs og fuldt finansieret plan, der lever op til EU forpligtelserne om at genoprette naturen i havet og på land.
    Sad
    2
    0 Kommentarer 1 Delinger 479 Visninger
  • Hvis der skulle sidde nogen, der savner lidt inspiration til nogle gymnastiske morgenøvelser, kommer her nogle forslag fra naturens verden.....
    Hvis der skulle sidde nogen, der savner lidt inspiration til nogle gymnastiske morgenøvelser, kommer her nogle forslag fra naturens verden.....😅
    Like
    Yay
    Love
    14
    4 Kommentarer 0 Delinger 352 Visninger
  • Og hvorfor bliver El niño kraftigere og kraftigere?

    https://www.nature.com/articles/d41586-026-02717-9?utm_source=Live+Audience&utm_campaign=c87701b1fc-nature-briefing-daily-20260828&utm_medium=email&utm_term=0_-33f35e09ea-499306457
    Og hvorfor bliver El niño kraftigere og kraftigere? https://www.nature.com/articles/d41586-026-02717-9?utm_source=Live+Audience&utm_campaign=c87701b1fc-nature-briefing-daily-20260828&utm_medium=email&utm_term=0_-33f35e09ea-499306457
    WWW.NATURE.COM
    Why are El Niños getting stronger? 1,000-year-coral record points to climate change
    A reconstruction of Pacific Ocean sea surface temperatures adds to the evidence that human-caused warming is boosting El Niño events.
    Like
    Sad
    3
    2 Kommentarer 0 Delinger 498 Visninger

  • Nu forlanger industribønderne både længere tidsfrister, mindre kvælstofreduktion og store kompensationer.
    Og Landbrug & Fødevarer skubber Danmarks alt for få producenter af frugt og grønt foran sig. Grøntsagsproduktionen, der optager 0,3 procent af det danske landbrugsareal, har nok en større kvælstofudvaskning per hektar end produktionen af korn og foderafgrøder, og grøntsagsproducenterne ser ud til at blive ramt særlig hårdt af den nye regulering.

    Det vil være let at give frugt og grøntsagsproduktionen bedre arbejdeforhold uden at ødelægge den grønne trepart, men L&F vil hellere bruge deres situation til at få det hele til at bryde sammen, så de kan fortsætte med at nedbryde naturens kredsløb.

    https://www.information.dk/indland/leder/2026/08/staa-fast-bondeoproeret?check_logged_in=1
    Nu forlanger industribønderne både længere tidsfrister, mindre kvælstofreduktion og store kompensationer. Og Landbrug & Fødevarer skubber Danmarks alt for få producenter af frugt og grønt foran sig. Grøntsagsproduktionen, der optager 0,3 procent af det danske landbrugsareal, har nok en større kvælstofudvaskning per hektar end produktionen af korn og foderafgrøder, og grøntsagsproducenterne ser ud til at blive ramt særlig hårdt af den nye regulering. Det vil være let at give frugt og grøntsagsproduktionen bedre arbejdeforhold uden at ødelægge den grønne trepart, men L&F vil hellere bruge deres situation til at få det hele til at bryde sammen, så de kan fortsætte med at nedbryde naturens kredsløb. https://www.information.dk/indland/leder/2026/08/staa-fast-bondeoproeret?check_logged_in=1
    WWW.INFORMATION.DK
    Stå fast over for bondeoprøret
    Nu skal landbruget betale regningen for årtiers obstruktion af forsøgene på at bremse den kvælstofforurening, som igen i år rammer livet i havet
    Like
    Sad
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 350 Visninger
  • Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko

    Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse.

    Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet.
    Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik.

    De vigtigste erkendelser:

    Systemisk kollaps
    Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050.

    Fødevaresikkerhed
    Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer.

    Geopolitiske kaskaderisici
    Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet.

    Konsekvenserne af et kollaps
    Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering.
    Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan.

    Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid.

    Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige?

    Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf
    Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse. Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet. Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik. De vigtigste erkendelser: Systemisk kollaps Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050. Fødevaresikkerhed Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer. Geopolitiske kaskaderisici Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet. Konsekvenserne af et kollaps Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering. Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan. Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid. Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige? Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf
    Sad
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 868 Visninger
  • Er Jylland tæt på italienske tilstande?
    Italien har omkring 3.500 ulve, mens den officielle jyske bestand tæller omkring 50 dyr. Men målt i forhold til både areal og befolkning er der stadig langt til italienske tilstande i Jylland.

    Italien har omkring syv gange så mange ulve pr. kvadratkilometer – og omkring tre gange så mange i forhold til befolkningstallet.
    Ja, men ulvene lever primært i naturen hvor langt fra beboede områder eller meget tyndt befolket - modsat Danmark, hvor vi bor "dør om dør".

    Hvor mange ulve tror du skal der være, før mødet mellem mennesker og ulve ændrer karakter?
    Jeg indrømmer gerne at jeg helst så at vi gør som hore forfædre gjorde for 200 år siden.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Er Jylland tæt på italienske tilstande? Italien har omkring 3.500 ulve, mens den officielle jyske bestand tæller omkring 50 dyr. Men målt i forhold til både areal og befolkning er der stadig langt til italienske tilstande i Jylland. Italien har omkring syv gange så mange ulve pr. kvadratkilometer – og omkring tre gange så mange i forhold til befolkningstallet. Ja, men ulvene lever primært i naturen hvor langt fra beboede områder eller meget tyndt befolket - modsat Danmark, hvor vi bor "dør om dør". Hvor mange ulve tror du skal der være, før mødet mellem mennesker og ulve ændrer karakter? Jeg indrømmer gerne at jeg helst så at vi gør som hore forfædre gjorde for 200 år siden. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    NETNATUR.DK
    Ulv: Er Jylland tæt på italienske tilstande? - Netnatur
    Italien har omkring 3.500 ulve, mens den jyske bestand tæller omkring 50 dyr. Men hvor langt er Jyllands ulvebestand fra den italienske – målt på areal og befolkning?
    0 Kommentarer 0 Delinger 469 Visninger
  • Da jeg elsker naturen så meget, har jeg oprettet en profil her:
    arter.dk og dof.dk
    Du kan finde mig der under mit navn.
    Da jeg elsker naturen så meget, har jeg oprettet en profil her: arter.dk og dof.dk Du kan finde mig der under mit navn.
    Yay
    Like
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 401 Visninger
  • Foto fra min have
    #blomster #insekter #have #natur
    #flowers #insects #garden #nature
    #blumen #insekten #garten #natur
    #Gardening #schmetterling #sommerfugl #butterfly #naturalist
    Foto fra min have #blomster #insekter #have #natur #flowers #insects #garden #nature #blumen #insekten #garten #natur #Gardening #schmetterling #sommerfugl #butterfly #naturalist
    Like
    Yay
    Love
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 677 Visninger
Flere resultater