Jeg er nu ikke så overrasket... Folk vil ikke se på at grise ligger i stuvet sammen i små overbelortede bure, hvor de ikke kan bevæge sig - Det er heldigvis ved at være slut nu. Og det er måske nok mest takke være de unge der siger fra - højlydt. Personligt har jeg aldrig kunnet fordrage at se det. Ud på markerne med dem, det er der de hører til. Det samme gælder køerne og andre dyr. Jeg har ved Gud aldrig kunnet forstå hvordan en bonde kunne stå for åben skærm og sige, med et glat ansigt, at dyrene har det godt, og de får den velfærd de skal have, de får mad (ja smidt lige ned i deres egen afføring og tis), klippet halen fordi de går på så lidt plads at de vil bide hinanden i halen. Da jeg var en ung vred knægt, havde jeg den holdning at alle bønder der holdt dyr på den måde skulle gennembankes og derefter tvinges til at leve på samme måde - detn eneste forskel på dengang og nu er, at nu er jeg bare en sur gammel stodder (som Kim Larsen ville have sagt det). Jeg synes faktisk at Lars Lykke har fat i det helt rigtige når han siger at vi kun skal producere til os selv, for overproduktion er skadeligt hele vejen rundt. Tag ikke fejl, bønder gør ikke det de gør af kærlighed til dyrene - de gør det af kærlighed til penge. Giv støtte til de landmænd der passer på naturen, og som lader deres dyr gå frit på marker osv. og tag ALT støtte fra dem der bruger de modbydelige stalde, og som går og fodre dyrene med bovaer og andre kemiske stoffer. Jeg er glad for at de unge er så højrystede og nogle tilfælde måske endda extreme i deres metoder - kære unge mennesker, fortsæt endelig, naturen og dyrevelfærd er det værd. https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-overrasket-over-danskernes-dom-over-svineproduktionen

Det kan vi takke medierne for... At der er flere og flere der er i mod Ulven, kan vi 100% takke medierne og en gruppe populistiske Politikere for. Det er ved at være sindssyg trættende at se hvordan medierne (Tv2/DR/EB.dk/BT mv) fremstiller Ulven som en glubsk djævle der bare myrder løs, og en dag ender med at æde små børn der render og leger.. Nu har DR så fået lavet en undersøgelse der viser at flere Danskere er imod Ulven i 2026 end sidste år .. her er det så jeg begynder at blive lidt vred på DR, for DR nævner ikke to ekstremt vigtige detaljer. 1. I hvilke område er meningsmålingerne taget i (sidste år og i år) 2. Hvor mange er blevet spurgt. Det er så dejlig nemt at dreje en meningsmåling derhen hvor man gerne vil have den. Jeg synes ærlig talt at Danmark er ved at bevæge sig et sted hen hvor det er alt for Amerikansk forstået på den måde at man grejer en meningsmåling efter det resultat man vil have. Det er en glidebane, og den store taber er sandheden. Medierne synes jeg, burde oplyse folk om fakta, gøre folk klogere i stedet for at fordumme folk med meningsmålinger med Politisk grundlag (Mikrofonholderi), så oplys med fakta om Ulven. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er 100% for Ulven - for jeg er 100% for naturen, længere er den ikke, men uanset så synes jeg medierne er gået for langt - og stadig går for langt. De er snart mere meningsdannere end noget andet. Mht. DR undre det mig ikke at de er kommet dertil, de har jo også Bjarne Corydon som øverste chef... en tidligere Politiker....... den lader jeg så bare hænge der til eftertanke. Medierne har fuldstændig glemt hvad de er sat i verden for. Og det i sig selv er en trussel mod ethvert samfund og demokrati. Og Danskerne bliver nød til en gang for alle at forstå, at hvis man vil have vild natur - så kan man ikke bare sige hvad man vil have og ikke have, det er ikke en bland selv slik butik. Det er enten eller. Der var en gang noget der hed OBS (Oplysning til Borgere og Samfund) måske vi skulle få det indført igen. Oplysning og fakta er mediernes opgave. Ikke noget andet. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/reels/er-der-plads-til-ulven-naboerne-er-uenige

Kan vi bygge byer, der holder i 500 år? Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling. Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder. Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu. Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom: Genopdag "byen på bakken" Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer. Fra fæstning til fleksibilitet Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det. Langsigtet ansvarlighed Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab. Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer. Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen. Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut) https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04 Rapporten og materialet Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder. https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/ Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”. https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/

Mia gearer ned i efteråret ligesom naturen: 'Det kan spare os for meget stress' Vi bør gøre det samme som naturen lige nu: Geare ned og finde ro, mener forfatter - men spørgsmålet er, hjælper det og kan det lade sig gøre for alle? Mias bedste råd til dig lige nu Lav en anti-todo-liste! Lav en liste over, hvad du kan lade være med at gøre, så du får mere tid til at hvile og gå en tur i naturen, så man kan være mere til stede. 1. Skru forventningerne til dig selv og din præstation ned - forvent ikke, at du har samme energi niveau som om sommeren. 2. Gør dit hjem ekstra rart at være i - fyld det med efterårsfarver, find uldtæpperne frem og sov lidt mere. 3. Lav dine egne ritualer, så du markerer årstidernes skifte. På den måde husker du at tjekke ind hos naturen - og dig selv. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Naturens skulptur - svamp set i Lyngby

🥀 Hvad der ligger under vores fodtrin... #naturens vilkår. Det, der overses, forsvinder ikke. Under vores fodspor folder skrøbelige verdener sig ind i jorden og absorberer vægten af ​​vores bevægelse, mens de fortsætter deres stille transformation. Græs, rødder, jord og usete former bøjer sig, sprænger, regenererer og indskriver langsomt deres tilstedeværelse tilbage i landskabet. "What Lies Beneath Our Steps" udforsker de sarte territorier, der eksisterer uden for almindelig opmærksomheds rækkevidde: det nedtrampede, det skjulte og det næsten usynlige. Den reflekterer over udholdenhed ikke som en stor gestus, men som en subtil og vedvarende tilblivelseshandling. Selv under pres fortsætter livet med at omstrukturere sig selv og skaber nye overlevelsessprog på de steder, vi passerer uden at bemærke det. Værket inviterer os til at stoppe op foran et uberørt terræn præget af usynlig passage, hvor stilhed rummer erindringen om bevægelse, og jorden bliver en symbolsk tærskel mellem uskyld, tilstedeværelse og skyggerne af det, der måtte være på vej. "Hvert #fodspor bliver både en afbrydelse og et møde, der afslører et levende arkiv af modstandsdygtighed, sårbarhed og fornyelse. Det, der forbliver usynligt, er ikke fraværende. Det venter, tilpasser sig og vender stille tilbage og minder os om, at selv de mindste verdener bærer deres egen erindring, handlekraft og evne til at holde ud". Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Optimistens guide til planeten Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2 Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see. Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I sæson 1 blev det udforsket blandt andet: Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet. Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer. Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven. Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet. Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål. Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881

#Thailand #Natur #Dyreliv #Elefant Vild elefant reddet fra septiktank ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍ En vild elefant er kommet uskadt tilbage til skoven efter at være faldet ned i en gammel septiktank. Læs og se nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/naturen/vild-elefant-reddet-fra-septiktank/

Vandkøbing – Vejen til fremtidens klimatilpasning Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer. Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl. Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri". Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser. 3 vigtigste pointer: Økonomisk rationale ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr. Grænseløs synergi Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen. Silo-barrierer Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter. Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret. Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering. Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens. Planlagt tilbagetrækning Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod. Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning. I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning. Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel. Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing? Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset. Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem? Læs rapporten her : https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing

Jeg er skeptisk over for de store monoteistiske religioner, alene af den grund at de fjerner det væsentlige i livet fra naturen og livet på jorden. På trods af det anerkender jeg at der er virkeligt meget menneskeligtvidende mennesker der har et det religiøse udgangspunkt. Løgstrup og Lene Andersen er to fyrtårne fra den verden, de kan få mig ud i de hjørner i tankeuniverset der udvider mit perspektiv på livet. I den her podcast snakker radioværten med Lene Andersen om de udfordringer vi står over for nu, den samtale kan godt sætte tanker i gang, blandt andet om undervisning, og hvad der må være målsætningen. https://www.dr.dk/lyd/p1/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers-2025/paa-himmelske-dage-fremtiden-11042506247