• Det medicin jeg får gør min hud ekstremt lysfølsom, så jeg er nødsaget til at sidde, og kukkelure indendøre. Her er en af barokkens mestre: Tomaso Albinoni.
    https://www.youtube.com/watch?v=nGrnHRbpgrI
    Det medicin jeg får gør min hud ekstremt lysfølsom, så jeg er nødsaget til at sidde, og kukkelure indendøre. Her er en af barokkens mestre: Tomaso Albinoni. https://www.youtube.com/watch?v=nGrnHRbpgrI
    Like
    Yay
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 233 Visninger
  • Menneskets rolle i AI-tidsalderen


    AI overtager ikke bare opgaver – den overtager din kognition. Historisk erstattede teknologien muskler og rutiner. Nu rammer bølgen vidensarbejde som jura, programmering og medicinsk diagnose.

    For ledelsen er dette det ultimative filter for fremtidig relevans:
    Intention, dømmekraft og ansvar.



    Analysen fra Thomas Ritter og Carsten Lund Pedersen peger på tre uerstattelige faktorer:

    Intention:

    AI agerer kun inden for mål sat af mennesker. Selv autonome agenter kræver en menneskelig vilje og et defineret formål.

    Dømmekraft:

    AI fejler i komplekse dilemmaer uden facit. Menneskelig vurdering er afgørende for at navigere i gråzoner og afsløre "hallucinationer".

    Ansvar:

    En maskine kan aldrig drages til ansvar. Det juridiske og moralske ejerskab for teknologiens handlinger forbliver 100 % menneskeligt.





    Ledelse er et menneskeligt håndværk. Din vigtigste opgave er ikke at mestre koden, men at eje intentionen og ansvaret bag den.

    Det er fundamentet for en fornuftig fremtid.

    Læs hele analysen fra Ritter og Pedersen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/tre-opgaver-ai-aldrig-kan-tage-fra-os
    Menneskets rolle i AI-tidsalderen AI overtager ikke bare opgaver – den overtager din kognition. Historisk erstattede teknologien muskler og rutiner. Nu rammer bølgen vidensarbejde som jura, programmering og medicinsk diagnose. For ledelsen er dette det ultimative filter for fremtidig relevans: Intention, dømmekraft og ansvar. Analysen fra Thomas Ritter og Carsten Lund Pedersen peger på tre uerstattelige faktorer: Intention: AI agerer kun inden for mål sat af mennesker. Selv autonome agenter kræver en menneskelig vilje og et defineret formål. Dømmekraft: AI fejler i komplekse dilemmaer uden facit. Menneskelig vurdering er afgørende for at navigere i gråzoner og afsløre "hallucinationer". Ansvar: En maskine kan aldrig drages til ansvar. Det juridiske og moralske ejerskab for teknologiens handlinger forbliver 100 % menneskeligt. Ledelse er et menneskeligt håndværk. Din vigtigste opgave er ikke at mestre koden, men at eje intentionen og ansvaret bag den. Det er fundamentet for en fornuftig fremtid. Læs hele analysen fra Ritter og Pedersen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/tre-opgaver-ai-aldrig-kan-tage-fra-os
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 634 Visninger
  • Jeg har tabt 12kg på ca 2½ år. Min metode:
    * Motioner mindre
    * Spis mere kage
    * Fjern alle personlige allergener fra diæten
    * Ingen alkohol
    * Få neuropatisk medicin mod smerter
    * Hav mindre stresset job
    * Få styr på stofskiftet (= fjern unødvendig hormonbehandling)

    #diæt #vægttab #sundhed #VelværeErSundt
    Jeg har tabt 12kg på ca 2½ år. Min metode: * Motioner mindre * Spis mere kage * Fjern alle personlige allergener fra diæten * Ingen alkohol * Få neuropatisk medicin mod smerter * Hav mindre stresset job * Få styr på stofskiftet (= fjern unødvendig hormonbehandling) #diæt #vægttab #sundhed #VelværeErSundt
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 724 Visninger
  • Hej alle her på socii
    jeg hedder Erik, og bor i Horsens. Jeg har lungekræft, men får noget medicin, der virker godt.
    Jeg elsker gåture i naturen, mest Nørrestrand, da jeg ikke har bil.
    Hej alle her på socii jeg hedder Erik, og bor i Horsens. Jeg har lungekræft, men får noget medicin, der virker godt. Jeg elsker gåture i naturen, mest Nørrestrand, da jeg ikke har bil.
    Like
    Yay
    Wow
    6
    5 Kommentarer 0 Delinger 541 Visninger
  • AI-chatbots og mentalt helbred

    Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud:
    Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham.

    Risiko for psykose:
    Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose.

    Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser:
    Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker.

    Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger:
    Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet.

    Algoritmisk bias og upassende rådgivning:
    Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation.

    På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge.

    https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment
    AI-chatbots og mentalt helbred Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud: Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham. Risiko for psykose: Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose. Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser: Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker. Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger: Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet. Algoritmisk bias og upassende rådgivning: Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation. På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment
    Like
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • <h2>Skaber brugen af Wegovy i sig selv afhængighed hos patienten?</h2>Brugen af vægttabsmedicin er steget markant de seneste år, og nu indføres der en ændring i behandlingen med Wegovy, som kan få betydning for mange patienter.

    Fra den 14. april er der indført nye retningslinjer for Wegovy, som er et af de mest udbredte vægttabsmidler. En ny ændring i behandlingen med vægttabsmedicinen Wegovy kan få betydning for tusindvis af patienter.

    Tidligere har patienter skulle tage op til tre injektioner på samme dag for at nå den maksimale ugentlige dosis. Med den nye løsning bliver det muligt at nøjes med én enkelt sprøjte.
    Den nye pen indeholder 7,2 mg semaglutid, som er den højeste vedligeholdelsesdosis, og den gives én gang om ugen.

    Ændringen gælder voksne med svær overvægt, typisk med et BMI på 30 eller derover.
    <h2>Skaber brugen af Wegovy i sig selv afhængighed hos patienten?</h2>Brugen af vægttabsmedicin er steget markant de seneste år, og nu indføres der en ændring i behandlingen med Wegovy, som kan få betydning for mange patienter. Fra den 14. april er der indført nye retningslinjer for Wegovy, som er et af de mest udbredte vægttabsmidler. En ny ændring i behandlingen med vægttabsmedicinen Wegovy kan få betydning for tusindvis af patienter. Tidligere har patienter skulle tage op til tre injektioner på samme dag for at nå den maksimale ugentlige dosis. Med den nye løsning bliver det muligt at nøjes med én enkelt sprøjte. Den nye pen indeholder 7,2 mg semaglutid, som er den højeste vedligeholdelsesdosis, og den gives én gang om ugen. Ændringen gælder voksne med svær overvægt, typisk med et BMI på 30 eller derover.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Kæmpe ændring i Wegovy-behandling: Rammer tusindvis af brugere
    Brugen af vægttabsmedicin er steget markant de seneste år, og nu indføres der en ændring i behandlingen med Wegovy, som kan få betydning for mange
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 341 Visninger
  • OFF-BEAT NOVO…???
    “Når man vælger OpenAI som strategisk partner, vælger man også deres baggage. OpenAI startede som nonprofit med det formål at sikre at AI gavner hele menneskeheden. Siden har selskabet bevæget sig markant mod kommercielle og politiske interesser senest med en Pentagon-kontrakt under Trump-administrationen.
    Og flere insider-kilder hævder, at OpenAI aktivt tilbageholder forskning der viser AIs negative konsekvenser, mens positive fund prioriteres. Det er særligt alvorligt når man er ved at give den samme partner adgang til sin samlede forsknings- og dataarkitektur.

    Sam Altman siger: "This collaboration with Novo Nordisk will help them accelerate scientific discovery and redefine the future of patient care." Det lyder godt, men tillid er ikke et spørgsmål om retorik. Det er et spørgsmål om track record.

    Det store spørgsmål er ikke om AI hører hjemme i healthcare. Det gør det. Spørgsmålet er om vi er parate til at acceptere at big tech sætter dagsordenen for hvordan fremtidens medicin innoveres og for hvem.

    Novo Nordisk er et dansk, fondsbaseret selskab med et eksplicit samfundsformål. OpenAI er et amerikansk tech-selskab under massive kapitalinteresser, dybt forbundet med den amerikanske militær- og regeringsdagsorden. Det er ikke bare et teknologivalg. Det er et geopolitisk valg. Og det fortjener en offentlig samtale.” Citat: Louise Sparf

    Husk at du kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på SOCii .dk og Meningspunktet .
    OFF-BEAT NOVO…??? “Når man vælger OpenAI som strategisk partner, vælger man også deres baggage. OpenAI startede som nonprofit med det formål at sikre at AI gavner hele menneskeheden. Siden har selskabet bevæget sig markant mod kommercielle og politiske interesser senest med en Pentagon-kontrakt under Trump-administrationen. Og flere insider-kilder hævder, at OpenAI aktivt tilbageholder forskning der viser AIs negative konsekvenser, mens positive fund prioriteres. Det er særligt alvorligt når man er ved at give den samme partner adgang til sin samlede forsknings- og dataarkitektur. Sam Altman siger: "This collaboration with Novo Nordisk will help them accelerate scientific discovery and redefine the future of patient care." Det lyder godt, men tillid er ikke et spørgsmål om retorik. Det er et spørgsmål om track record. Det store spørgsmål er ikke om AI hører hjemme i healthcare. Det gør det. Spørgsmålet er om vi er parate til at acceptere at big tech sætter dagsordenen for hvordan fremtidens medicin innoveres og for hvem. Novo Nordisk er et dansk, fondsbaseret selskab med et eksplicit samfundsformål. OpenAI er et amerikansk tech-selskab under massive kapitalinteresser, dybt forbundet med den amerikanske militær- og regeringsdagsorden. Det er ikke bare et teknologivalg. Det er et geopolitisk valg. Og det fortjener en offentlig samtale.” Citat: Louise Sparf 💡 Husk at du kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret) eller på vores kanaler på SOCii .dk og Meningspunktet .
    2 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • <b>Mælk satte mig lige i det filosofiske hjørne..</b>

    Nå så fandt jeg da lige ud af at jeg fremover kun køber mælk fra Thiese majeri. Så kan Arla og andre beholde deres Bovaer køer for dem selv.

    Det egentlig ufatteligt at vi mennesker bliver ved med at pumpe kemikalier i de dyr vi skal spise, i stedet for at lade kød og mælk mv. være naturligt.

    Vi sprøjter vores marker med kemikalier, vi overfodre dyrene med medicin, vi behandler dyrene elendigt, har store grise til at gå i små bokse i store stalde og vade i deres eget urin og afføring, ikke en gang ordentlig udluftning, vi har køer til at gå i små bure i store stalde og vade rundt i deres eget urin og afføring, det samme med alle mulige andre dyr, som Mink. Dem holder man i det der vel svarer til et fuglebur, bare for senere at flå deres skind af, så en eller anden rig bred røvet Madamme kan rende rundt i sin Mink pels og selv synes hun er en dejlig skabning .. (<i>Jeg blev i øvrigt en gang smidt ud af en butik fordi jeg spyttede på en kvindes Mink pels, men det er en anden historie... </i>)

    Og ikke nok med det, så transportere vi dyrene i store lastbiler i flere timer ad gangen hvor de står stuvet sammen, igen i deres eget urin og afføring. Og når de så skal slagtes så kan vi ikke en gang slagte dem alle humant, nej, på de fleste slagterier får en stor del af køerne og fårene skåret halsen over så de kan ligge og forbløde i religionens navn..

    Egentlig fuldstændig forrykt at man slagter dyr "humant" når man behandler dem inhumant.

    Mennesket er i sandhed klodens mest selvdestruktive og ubestridte ondskabsfulde skabning.

    Sådan, nu fik jeg lige luftet lidt ud...
    <b>Mælk satte mig lige i det filosofiske hjørne..</b> Nå så fandt jeg da lige ud af at jeg fremover kun køber mælk fra Thiese majeri. Så kan Arla og andre beholde deres Bovaer køer for dem selv. Det egentlig ufatteligt at vi mennesker bliver ved med at pumpe kemikalier i de dyr vi skal spise, i stedet for at lade kød og mælk mv. være naturligt. Vi sprøjter vores marker med kemikalier, vi overfodre dyrene med medicin, vi behandler dyrene elendigt, har store grise til at gå i små bokse i store stalde og vade i deres eget urin og afføring, ikke en gang ordentlig udluftning, vi har køer til at gå i små bure i store stalde og vade rundt i deres eget urin og afføring, det samme med alle mulige andre dyr, som Mink. Dem holder man i det der vel svarer til et fuglebur, bare for senere at flå deres skind af, så en eller anden rig bred røvet Madamme kan rende rundt i sin Mink pels og selv synes hun er en dejlig skabning .. (<i>Jeg blev i øvrigt en gang smidt ud af en butik fordi jeg spyttede på en kvindes Mink pels, men det er en anden historie... </i>) Og ikke nok med det, så transportere vi dyrene i store lastbiler i flere timer ad gangen hvor de står stuvet sammen, igen i deres eget urin og afføring. Og når de så skal slagtes så kan vi ikke en gang slagte dem alle humant, nej, på de fleste slagterier får en stor del af køerne og fårene skåret halsen over så de kan ligge og forbløde i religionens navn.. Egentlig fuldstændig forrykt at man slagter dyr "humant" når man behandler dem inhumant. Mennesket er i sandhed klodens mest selvdestruktive og ubestridte ondskabsfulde skabning. Sådan, nu fik jeg lige luftet lidt ud...
    Like
    Yay
    7
    7 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • <h2>Der er noget riv rav ruskende galt!</h2>
    Hvis det virkelig er så enkelt, så er jeg 110% sikker på, at alle os der er på'en m.h.t. åreforkalkning, vi ville få ordineret, ordre på, sat stolen for døren, pistolen for panden, miste medicintilskud til kolesterolsænkende medicin.
    <h2>Der er noget riv rav ruskende galt!</h2> Hvis det virkelig er så enkelt, så er jeg 110% sikker på, at alle os der er på'en m.h.t. åreforkalkning, vi ville få ordineret, ordre på, sat stolen for døren, pistolen for panden, miste medicintilskud til kolesterolsænkende medicin.
    4 Kommentarer 0 Delinger 452 Visninger
  • <i>Forslag til lov om :</i>
    <b>Kaffebønnekald</b>
    Jeg foreslår, at der ift. Almindelig Dannelse
    og generel større indsigt i befolkningen
    indføres en Daglig Kaffepause på ½ time!

    ... hvor man sætter sig ned i hyggelige omgivelser
    og SKAL drikke en rigtig god kop kaffe!
    Samtidig SKAL man tale med en person af anden etnisk herkomst end én selv ( i en ½ time)

    Dvs. at eks. Muslimer SKAL tale ½ time med f.eks. en Buddhist fra Asien
    Eller en etnisk dansker SKAL tale med en Jøde i en ½ time ... og så videre

    Man kunne måske godt lave lidt kompensation og tillade, at de i stedet drak Te - eller gik på Grillbar sammen
    - eller lign.

    Man kunne lave et tilsvarende tiltag ved at den rigeste 1 procent af befolkningen SKULLE tale med nogle af de fattigste i befolkningen, f.eks. om Økonomi og personligt Råderum?
    Dette projekt kunne så hedde BØNNE-AFKALD?

    I starten ville det nok fremkalde noget angst - men på sigt, ville samfundet helt generelt så måske kunne spare store beløb på Angstdæmpende medicin - til den enkelte, når de første nerver var faldet lidt til ro

    <i>Forslag til lov om :</i> <b>Kaffebønnekald</b> Jeg foreslår, at der ift. Almindelig Dannelse og generel større indsigt i befolkningen indføres en Daglig Kaffepause på ½ time! ... hvor man sætter sig ned i hyggelige omgivelser og SKAL drikke en rigtig god kop kaffe! Samtidig SKAL man tale med en person af anden etnisk herkomst end én selv ( i en ½ time) Dvs. at eks. Muslimer SKAL tale ½ time med f.eks. en Buddhist fra Asien Eller en etnisk dansker SKAL tale med en Jøde i en ½ time ... og så videre Man kunne måske godt lave lidt kompensation og tillade, at de i stedet drak Te - eller gik på Grillbar sammen - eller lign. Man kunne lave et tilsvarende tiltag ved at den rigeste 1 procent af befolkningen SKULLE tale med nogle af de fattigste i befolkningen, f.eks. om Økonomi og personligt Råderum? Dette projekt kunne så hedde BØNNE-AFKALD? I starten ville det nok fremkalde noget angst - men på sigt, ville samfundet helt generelt så måske kunne spare store beløb på Angstdæmpende medicin - til den enkelte, når de første nerver var faldet lidt til ro 😄
    Yay
    Like
    4
    6 Kommentarer 0 Delinger 648 Visninger
Flere resultater