• Forslag om nulemissionszone på Vesterbro er blevet stemt igennem i udvalg.

    Det mangler endelig godkendelse.

    Et flertal i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune har mandag eftermiddag vedtaget nulemissionszonen.

    Benzin- og dieselbiler bliver formentlig i fremtiden et mere sjældent syn i den københavnske bydel Vesterbro.

    https://www.berlingske.dk/danmark/koebenhavnsk-bydel-naermer-sig-afsked-med-benzinbiler
    Forslag om nulemissionszone på Vesterbro er blevet stemt igennem i udvalg. Det mangler endelig godkendelse. Et flertal i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune har mandag eftermiddag vedtaget nulemissionszonen. Benzin- og dieselbiler bliver formentlig i fremtiden et mere sjældent syn i den københavnske bydel Vesterbro. https://www.berlingske.dk/danmark/koebenhavnsk-bydel-naermer-sig-afsked-med-benzinbiler
    WWW.BERLINGSKE.DK
    Københavnsk bydel nærmer sig afsked med benzinbiler
    Forslag om nulemissionszone på Vesterbro er blevet stemt igennem i udvalg. Det mangler endelig godkendelse.
    5 Kommentarer 0 Delinger 369 Visninger
  • Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg!
    Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden.

    Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu!

    At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft.

    I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes!

    Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder:

    Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende.
    De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering.

    Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor.

    Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor.
    Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet.

    Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne.
    Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år.

    Notabene: Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt?

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Kan vi bygge byer, der holder i 500 år?

    Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling.

    Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder.

    Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu.

    Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom:

    Genopdag "byen på bakken"
    Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer.

    Fra fæstning til fleksibilitet
    Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det.

    Langsigtet ansvarlighed
    Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab.
    Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer.

    Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen.

    Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut)

    https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04

    Rapporten og materialet
    Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder.

    https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/

    Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”.

    https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/
    Kan vi bygge byer, der holder i 500 år? Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling. Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder. Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu. Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom: Genopdag "byen på bakken" Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer. Fra fæstning til fleksibilitet Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det. Langsigtet ansvarlighed Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab. Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer. Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen. Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut) https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04 Rapporten og materialet Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder. https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/ Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”. https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/
    0 Kommentarer 0 Delinger 622 Visninger
  • Boligejere er i chock tilstand... "BOLIGSKAT" - Hvad er det regeringen skal skovle penge ind til - med op til 25 procents stigning 1. januar 2027.
    Ejendoms vurderings systemet er blevet et mareridt for både nuværende- og kommende boligejere.

    Op til 25 procents stigning - og stigningen sker helt konkret i forbindelse med, at en regulering af boligskatten træder i kraft den 1. januar 2027.
    Der henviser til en analyse som Realkredit Danmark har lavet af Skattestyrelsens beregninger og prisindeks.

    Ifølge oplysninger topper Rødovre Kommune listen for parcelhuse.
    Efterfølgende kommer Københavns Kommune, Brøndby Kommune og Ballerup Kommune.

    Det er dog ikke kun parcelhuse, der bliver ramt.
    For ejerlejligheder kommer Frederiksberg Kommune til at toppe med 24 procent.
    Kommunen bliver efterfulgt af Dragør Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune.

    Den gennemsnitlige stigning på landsplan kommer til at ligge på otte procent.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    🤔 Boligejere er i chock tilstand... "BOLIGSKAT" - Hvad er det regeringen skal skovle penge ind til - med op til 25 procents stigning 1. januar 2027. Ejendoms vurderings systemet er blevet et mareridt for både nuværende- og kommende boligejere. Op til 25 procents stigning - og stigningen sker helt konkret i forbindelse med, at en regulering af boligskatten træder i kraft den 1. januar 2027. Der henviser til en analyse som Realkredit Danmark har lavet af Skattestyrelsens beregninger og prisindeks. Ifølge oplysninger topper Rødovre Kommune listen for parcelhuse. Efterfølgende kommer Københavns Kommune, Brøndby Kommune og Ballerup Kommune. Det er dog ikke kun parcelhuse, der bliver ramt. For ejerlejligheder kommer Frederiksberg Kommune til at toppe med 24 procent. Kommunen bliver efterfulgt af Dragør Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Den gennemsnitlige stigning på landsplan kommer til at ligge på otte procent. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Boligejere i granatchok: Enorm stigning sker snart
    En stor stigning er på vej, og der er særligt dårligt nyt, hvis du er eller skal være boligejer. Stigningen er forskellig alt efter, hvor i landet man
    0 Kommentarer 0 Delinger 362 Visninger
  • Dette foto viser noget andet, end du tror!

    Det er to "turister" fra gadeteater (arrangeret af frivillige, betalt af kommunen og med hjælp fra butik) sammen med maskot (fra frivillig fodboldklub sponseret af butik).
    Så faktisk er det et foto af samarbejde på kryds og tværs - og det jo netop det, som kulturnatten er!
    Dette foto viser noget andet, end du tror! Det er to "turister" fra gadeteater (arrangeret af frivillige, betalt af kommunen og med hjælp fra butik) sammen med maskot (fra frivillig fodboldklub sponseret af butik). Så faktisk er det et foto af samarbejde på kryds og tværs - og det jo netop det, som kulturnatten er!
    Love
    Yay
    Like
    15
    1 Kommentarer 0 Delinger 400 Visninger

  • Bristol sætter en ny standard for grøn byudvikling

    Bristol er blevet den første britiske by, der forbyder reklamer for fast fashion. Det er et modigt skridt i kampen mod miljøbelastende industrier.

    Byer regulerer nu det visuelle rum for at accelerere den grønne omstilling. Bristol City Council har som den første britiske by forbudt reklamer for fast fashion.

    Det udbygger en voksende trend mod annoncering for højkulstof-produkter, som over 20 UK-kommuner allerede har tilsluttet sig.



    Det grønt-ledede byråd går endnu videre og blokerer nu også for promovering af:

    Flyrejser

    Fossile brændstoffer

    SUV-køretøjer

    Målet er klart:

    At beskytte folkesundheden og luftkvaliteten ved at fjerne budskaber, der modarbejder byens klimamål.

    Er dette vejen frem for andre storbyer?

    Kan vi forvente national lovgivning mod reklamer for produkter med højt CO2-aftryk?



    Kilde: The Guardian

    https://www.theguardian.com/uk-news/2026/sep/15/bristol-first-uk-city-to-ban-fast-fashion-adverts
    Bristol sætter en ny standard for grøn byudvikling Bristol er blevet den første britiske by, der forbyder reklamer for fast fashion. Det er et modigt skridt i kampen mod miljøbelastende industrier. Byer regulerer nu det visuelle rum for at accelerere den grønne omstilling. Bristol City Council har som den første britiske by forbudt reklamer for fast fashion. Det udbygger en voksende trend mod annoncering for højkulstof-produkter, som over 20 UK-kommuner allerede har tilsluttet sig. Det grønt-ledede byråd går endnu videre og blokerer nu også for promovering af: ✈️ Flyrejser ⛽ Fossile brændstoffer 🚗 SUV-køretøjer Målet er klart: At beskytte folkesundheden og luftkvaliteten ved at fjerne budskaber, der modarbejder byens klimamål. Er dette vejen frem for andre storbyer? Kan vi forvente national lovgivning mod reklamer for produkter med højt CO2-aftryk? Kilde: The Guardian https://www.theguardian.com/uk-news/2026/sep/15/bristol-first-uk-city-to-ban-fast-fashion-adverts
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 560 Visninger
  • https://www.sn.dk/art6642876/hilleroed-kommune/kultur/lopperne-er-loes-for-et-godt-formaal/?utm_term=Autofeed&k5a_c=t_eb&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawUY9V5wZG9mAWV4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkEDIyMjAzOTE3ODgyMDA4OTIAAR4nvN7P_2XI9A3KuAmvPFIOp3--BiO3d7GKGJC_oS0wu_r4gQOc9bBMagclLQ_aem_D7pETG8uAUb-jUIbEcpi7g#Echobox=1789657449
    https://www.sn.dk/art6642876/hilleroed-kommune/kultur/lopperne-er-loes-for-et-godt-formaal/?utm_term=Autofeed&k5a_c=t_eb&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawUY9V5wZG9mAWV4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkEDIyMjAzOTE3ODgyMDA4OTIAAR4nvN7P_2XI9A3KuAmvPFIOp3--BiO3d7GKGJC_oS0wu_r4gQOc9bBMagclLQ_aem_D7pETG8uAUb-jUIbEcpi7g#Echobox=1789657449
    WWW.SN.DK
    Lopperne er løs for et godt formål
    Frivillige kræfter i Store Lyngby knokler året igennem for sagen 💪
    Yay
    Love
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 379 Visninger
  • Vandkøbing
    – Vejen til fremtidens klimatilpasning

    Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer.
    Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl.

    Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri".

    Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser.


    3 vigtigste pointer:

    Økonomisk rationale
    ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr.

    Grænseløs synergi
    Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen.

    Silo-barrierer
    Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter.


    Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret.
    Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering.

    Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens.

    Planlagt tilbagetrækning
    Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod.

    Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning.

    I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning.
    Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel.

    Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing?

    Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset.

    Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem?

    Læs rapporten her :
    https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing
    Vandkøbing – Vejen til fremtidens klimatilpasning Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer. Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl. Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri". Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser. 3 vigtigste pointer: Økonomisk rationale ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr. Grænseløs synergi Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen. Silo-barrierer Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter. Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret. Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering. Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens. Planlagt tilbagetrækning Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod. Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning. I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning. Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel. Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing? Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset. Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem? Læs rapporten her : https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing
    Yay
    Like
    3
    2 Kommentarer 0 Delinger 852 Visninger
  • En elefant glemmer aldrig...
    Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg har set flere ministerrokader og politisk nepotisme, end jeg har set gode film i biografen.
    Danmark er et fascinerende land, et demokrati, med love og regler for alt, på nær... "virkeligheden".

    Hvis du vil køre en bus for Movia, så bliver du kørt gennem vridemaskinen. Du skal have dit store kørekort, du skal have din erhvervsuddannelse, du skal have en lægeattest, der beviser, at dit hjerte slår, og dit syn er skarpt - der er regler og krav, for vi overlader ikke en bus med 40 passagerer til hvem som helst.

    - Men så vender vi blikket mod Christiansborg. Her taler vi om folk, der forvalter milliarder – dine penge, mine penge, sygehusene, forsvaret og Statskassen, hele molevitten og hvad er kravene... der er overhovedet ingen.

    Du kan gå direkte fra statskundskab i skolen, tage en hurtig tur gennem partiet og bum - så kan du blive justitsminister.
    Du behøver end ikke blot ane, hvordan en lov bliver strikket sammen i virkeligheden, så længe du kan læse op fra et talepapir uden at kigge for meget ned.
    Det er det eneste sted i verden, hvor man kan blive 'chef' for et område, man aldrig har arbejdet i eller aldrig haft et job.

    En 50-årig tømrer ville blive grinet ud af kommunen, hvis han søgte job som overkirurg, men en socialdemokrat kan gå fra Transport til Skat på en eftermiddag, som om det bare var et spørgsmål om at skifte kontorstol.

    Og lad os ikke glemme 'pensionen'. Det er her, det for alvor lugter.
    Hvis du sidder på en stol i folketinget i 365 dage, så har du vundet spillet og så er du sikret en klækkelig pension resten af dit liv, fra den dag du fylder 60 år.

    Mens vi andre slider for at nå pensionsalderen, der bliver skubbet længere og længere væk, så sidder de derinde og tæller dage.

    'Bare seks måneder mere, så er eftervederlaget hjemme. Det er over 700.000 kroner for at pakke sine ting og gå.
    Det er ikke politik; det er en lukket medlemsklub, hvor vi betaler kontingentet.
    Siden 1970 har vi haft næsten 400 af dem - Med hånden på hjertet: Hvor mange af dem har nogensinde haft en rigtig chef?
    Hvor mange har prøvet at få en fyreseddel, fordi de ikke var dygtige nok til deres job?

    Det ligner mest af alt en kort sketch i et teaterstykke hvor den værste straf er en “næse” og bliver rokeret rundt og flyttet fra rampelyset en stund. Det er åbenlyst danmarkshistoriens største svindelnummer.

    Vi (befolkningen er ført bag lyset) og vi har gjort det til en karriere at være ufaglært leder for de professionelle.
    Vi sætter folk, der aldrig har ejet en virksomhed, til at styre erhvervslivet. Folk, der aldrig har haft en patient i hænderne, til at styre sundhedsvæsnet... og bliver der ballade lader de EU tage over.

    Det er som at sætte en mand, der aldrig har set en bus, til at køre den – og så undrer vi os over, at vi alle sammen ender i grøften, mens chaufføren stiger ud med en livslang pension i baglommen.

    Vi er en flok elefanter der bare tramper rundt og vi glemmer aldrig, men hvor når har vi fået nok til at sige STOP - Inspirationen er kommet udefra, men det gør ikke den store forskel, bak op og tag stilling!

    Du er velkommen til at like og kommentere mine indlæg.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    En elefant glemmer aldrig... Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg har set flere ministerrokader og politisk nepotisme, end jeg har set gode film i biografen. Danmark er et fascinerende land, et demokrati, med love og regler for alt, på nær... "virkeligheden". Hvis du vil køre en bus for Movia, så bliver du kørt gennem vridemaskinen. Du skal have dit store kørekort, du skal have din erhvervsuddannelse, du skal have en lægeattest, der beviser, at dit hjerte slår, og dit syn er skarpt - der er regler og krav, for vi overlader ikke en bus med 40 passagerer til hvem som helst. - Men så vender vi blikket mod Christiansborg. Her taler vi om folk, der forvalter milliarder – dine penge, mine penge, sygehusene, forsvaret og Statskassen, hele molevitten og hvad er kravene... der er overhovedet ingen. Du kan gå direkte fra statskundskab i skolen, tage en hurtig tur gennem partiet og bum - så kan du blive justitsminister. Du behøver end ikke blot ane, hvordan en lov bliver strikket sammen i virkeligheden, så længe du kan læse op fra et talepapir uden at kigge for meget ned. Det er det eneste sted i verden, hvor man kan blive 'chef' for et område, man aldrig har arbejdet i eller aldrig haft et job. En 50-årig tømrer ville blive grinet ud af kommunen, hvis han søgte job som overkirurg, men en socialdemokrat kan gå fra Transport til Skat på en eftermiddag, som om det bare var et spørgsmål om at skifte kontorstol. Og lad os ikke glemme 'pensionen'. Det er her, det for alvor lugter. Hvis du sidder på en stol i folketinget i 365 dage, så har du vundet spillet og så er du sikret en klækkelig pension resten af dit liv, fra den dag du fylder 60 år. Mens vi andre slider for at nå pensionsalderen, der bliver skubbet længere og længere væk, så sidder de derinde og tæller dage. 'Bare seks måneder mere, så er eftervederlaget hjemme. Det er over 700.000 kroner for at pakke sine ting og gå. Det er ikke politik; det er en lukket medlemsklub, hvor vi betaler kontingentet. Siden 1970 har vi haft næsten 400 af dem - Med hånden på hjertet: Hvor mange af dem har nogensinde haft en rigtig chef? Hvor mange har prøvet at få en fyreseddel, fordi de ikke var dygtige nok til deres job? Det ligner mest af alt en kort sketch i et teaterstykke hvor den værste straf er en “næse” og bliver rokeret rundt og flyttet fra rampelyset en stund. Det er åbenlyst danmarkshistoriens største svindelnummer. Vi (befolkningen er ført bag lyset) og vi har gjort det til en karriere at være ufaglært leder for de professionelle. Vi sætter folk, der aldrig har ejet en virksomhed, til at styre erhvervslivet. Folk, der aldrig har haft en patient i hænderne, til at styre sundhedsvæsnet... og bliver der ballade lader de EU tage over. Det er som at sætte en mand, der aldrig har set en bus, til at køre den – og så undrer vi os over, at vi alle sammen ender i grøften, mens chaufføren stiger ud med en livslang pension i baglommen. Vi er en flok elefanter der bare tramper rundt og vi glemmer aldrig, men hvor når har vi fået nok til at sige STOP - Inspirationen er kommet udefra, men det gør ikke den store forskel, bak op og tag stilling! Du er velkommen til at like og kommentere✍️ mine indlæg. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Like
    3
    4 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • BOR DU I SVENDBORG KOMMUNE? Har du børn? Så kunne de måske tænke sig at lære at tegne tegneserier, animation eller comics anatomi? Jeg underviser helt gratis i alle tre hold, så klik løs og se, om det er noget for jer: https://svendborg-ungdomsskole.dk #svendborg #svendborgungdomsskole #gratisundervisning
    BOR DU I SVENDBORG KOMMUNE? Har du børn? Så kunne de måske tænke sig at lære at tegne tegneserier, animation eller comics anatomi? Jeg underviser helt gratis i alle tre hold, så klik løs og se, om det er noget for jer: https://svendborg-ungdomsskole.dk #svendborg #svendborgungdomsskole #gratisundervisning
    Velkommen i ungdomsskolen
    over 100 hold og så er det gratis
    Love
    Like
    Yay
    7
    1 Kommentarer 2 Delinger 856 Visninger
Flere resultater