Forslag til Socii: Fjern "Se mere" knappen, så man kan skrolle videre

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

nu kan man se alle jer der har stemt på Larse løkke ja i har sku stemt på alt der har med vensterfløjen at gør .... velkommen gaaam fy forsatan

Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade? 💙 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København. Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til ⚖️ Dine opgaver: - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager 📞 - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR De leder efter dig, der: - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale 🗣️ - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger - Har en relevant videregående uddannelse 🎓 Du får: Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent 🤝 Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel. Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/ #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

I vores kommune uddeles en række priser - bl.a. <b>Kulturprisen </b>(hvor vi behandler forslagene). Og nu er det høje tid at komme med forslag. Det kan man gøre via linket (hvis man bor i Rudersdal, altså 😀 ). https://rudersdal.dk/haedring-og-priser#accordion-Kulturprisen-7360 Har I noget tilsvarende i jeres område?

Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen. Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve. Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.

Farvetests i microbølgeovnen. Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces. Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver. Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?

<b>Blacklist Union Feat. Lorraine Lewis "Jackson"</b> - Det her er simpelthen rå fedt! Der er ederbankemig smæk på drengen på det her cover af Johnny Cashs klassisker. Lorraine Lewis er forsanger i det gamle 80'er Hard Rock band Femme Fatale, hvis største hit var "Waiting for the big one" og "Faliing in and out of love". Lorraine er efterhånden blevet 67 år, men det har absolut ikke fået hende til at sætte farten ned - på nogen som helst måde. Det beviser hun her - og hun har i øvrigt også en "Only Fans" konto hvis nogen skulle have interesse i det. https://www.youtube.com/watch?v=ljM-d_9McOk&t=1s