Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Danmarks klimamål og fremskrivning 2050 Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050 Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030 Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e. Billedet for 2030 er langt mere sårbart. Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering. Sektoranalyse og eksekveringsrisiko: 1) Transport: Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter. 2) Landbrug & Skov: Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant. 3) CCS: Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser. Mod 2035 og 2050 Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050. Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik. Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet. Læs rapporten her : https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026

Ingen betydelige økonomiske omkostninger ved højere CO2e-afgifter Nationalbanken har opstillet et scenarie for dansk økonomi, hvor højere CO2e-afgifter reducerer danske virksomheders udledninger. Scenariet viser, at afgifterne kan hæves markant uden betydelige omkostninger for økonomien som helhed. Dog kan et lille antal virksomheder opleve betydelige tab. Højere afgifter øger beskæftigelsen på kort sigt, da behovet for grønne investeringer vokser. https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2025/co2e-afgifter-kan-oeges-uden-at-paavirke-oekonomisk-og-finansiel-stabilitet

Jamen det er da også det helt rigtige, at fjerne afgiften på chokolade.. det giver så god mening at fjerne den, det koster ca 2,5 milliarder om året. Skal vi så ikke også fjerne afgifterne på spiritus og alkohol? så kan vi rigtig blive både fede og fulde. Danmarks Demokraterne tænker virkelig på folkesundheden. Fjolser af rang. https://www.bt.dk/politik/parti-genopliver-forslag-vil-fjerne-omstridt-afgift

En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark: • 🇳🇴 Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift  • 🇸🇪 Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget)  • 🇨🇿 Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer  • 🇷🇴 Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft  • 🇭🇺 Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier  • 🇦🇹 Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser  • 🇩🇪 Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation)  • 🇬🇷 Grækenland → Loft over profit/margener  • 🇵🇱 Polen → Lavere marginer via statsligt selskab  • 🇮🇹 Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer  • 🇬🇧 Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift  • 🇭🇷 Kroatien & 🇸🇮 Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat) • 🇵🇹 Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser

Jeg foreslår, at vi indfører en model som i Norge, hvor der anvendes bomafgifter eller bompenge. Dette kan skabe en opdeling mellem A- og B-ydelser i samfundet. A-ydelserne omfatter essentielle tjenester, som finansieres via skatten, mens B-ydelserne er brugerbetalte og opkræves, hver gang de anvendes. En sådan tilgang vil gøre det muligt at prioritere grønne alternativer, såsom gratis offentlig transport, så disse bliver økonomisk tilgængelige for alle.

Flot S valgplakat. Men kan ikke lade være med at tænke, da den står foran en forladt ejendom, mon det skulle være en der har stolet for længe på S eller ikke har kunnet blive ved med at modstå regler, afgifter og skatter til S regeringen. Håber folk snart vågner op. #valg #valgkamp

Mette Frederiksen er oppe på barrikaderne fra start, men hun kan ikke redde et dansk Folketingsvalg hjem på udenrigspolitik og internationale kriser. Folketingsvalg handler først og fremmest om nationale nære forhold, vort velfærdssamfund og den danske befolknings behov... dig og mig, hvor vi end bor i Koneriget Danmark. (Vi kan ikke redde hele verden, hvis vi ikke kan hjælpe os selv) Vi skal ikke igen acceptere Mette Frederiksens fordærvede valgflæsk fra 2022, der aldrig blev spiseligt... og ej heller forsøg på diktatorisk tvang og selvtægt (afgifter). <b>Vi har brug for løsninger her og nu, ikke frem mod 2030/2050</b>. Derfor skal vi have et farveskifte, til en ren blå farve på den kommende regering og konkret handling på genoprettelse af vort velfærdssamfund under hensyn til befolkningen - statskassen er ikke længere et "tag selv bord". #socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol

Mette Frederiksen er oppe på barrikaderne fra start, men hun kan ikke redde et dansk Folketingsvalg hjem på udenrigspolitik og internationale kriser. Folketingsvalg handler først og fremmest om nationale nære forhold, vort velfærdssamfund og den danske befolknings behov... dig og mig, hvor vi end bor i Koneriget Danmark. (Vi kan ikke redde hele verden, hvis vi ikke kan hjælpe os selv) Vi skal ikke igen acceptere Mette Frederiksens fordærvede valgflæsk fra 2022, der aldrig blev spiseligt... og ej heller forsøg på diktatorisk tvang og selvtægt (afgifter). <b>Vi har brug for løsninger her og nu, ikke frem mod 2030/2050</b>. Derfor skal vi have et farveskifte, til en ren blå farve på den kommende regering og konkret handling på genoprettelse af vort velfærdssamfund under hensyn til befolkningen - statskassen er ikke længere et "tag selv bord".

Prisen på brændstof skal tilbage på et normalt niveau (som før Mette Frederiksen gik amok med #Brændstofafgifter). Jeg synes også, det er blevet alt for dyrt at være bilejer i Danmark. Når jeg ser på priserne ved tankstationen, er det tydeligt for mig, at noget er helt skævt. Over halvdelen af det, du betaler for benzin og diesel, går i dag direkte til staten i form af afgifter og moms. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Der skal gøres noget mærkbart i forhold til benzin og diesel priserne. Helt konkret skal afgifterne reguleres: At sænke benzinafgiften med 2,68 kr. pr. liter At sænke dieselafgiften med 1,80 kr. pr. liter At reducere momsen på brændstof fra 25 % til 15 % Hvad betyder det for dig? En benzinbilist, der kører 16.000 km om året, vil spare i omegnen af 4.150 kr. årligt i afgifter En dieselbilist, der kører lige så langt, vil få en årlig besparelse på ca. 2.750 kr. Det er penge, der kan mærkes..! Samtidig er virkeligheden, at du som bilist i dag betaler langt mere, end det reelt koster samfundet. Benzin- og dieselbiler er i dag markant overbeskattede. Det skal der gøres op med - Men det kræver, at vi prioriterer anderledes. Jeg mener ikke, det giver mening, at staten bruger enorme summer på prestigeprojekter langt ude i fremtiden, mens helt almindelige danskere kæmper med økonomien her og nu. Derfor skal der i stedet bruge pengene anderledes – blandt andet ved at stoppe eller udskyde nogle af de meget dyre klimaprojekter som energiøer, havvind, fremtiden kan vise sig at være brint som drivkraft. Samtidig skal der gøres op med 2035-klimamålet og de mange milliarder, der er bundet op på det. Det handler ikke om at ignorere klimaet. Det handler om balance. For jeg mener ikke, at danskernes hverdag skal presses, mens staten prioriterer forkert. Vi kan ikke alene, styre de internationale oliepriser - Men der skal – gøres noget ved de ekstra unødvendige danske afgifter. For mig er det helt enkelt: Det skal igen kunne betale sig at være almindelig dansker - Også når du står ved tanken! #socii #Folketingsvalg2026 Ref.: Ole Vagnkjær