Solceller, vindmøller og hvad der ellers er af alternative energikilder er nu så stor en del af energiforsyningen at vi skal stoppe udbygningen, og i stedet udbygge eksempelvis et batteri-net så vi kan opbevare elektriciteten til vi skal bruge den. Derudover skal vi til at skabe mulighed for at få den strøm vi bruger i eksempelvis vores boliger, fra flere energikilder. Eksempelvis kan min el-bil forsyne min bolig med 3500 watt i timen i ca 20 timer, men det er bøvlet når jeg så skal have to ledningsnet i huset. Videoen fortæller lidt om udviklingen i den verden, blandt andet hvorfor det er vigtigt at udbygge elnettet til den nye virkelighed. https://youtu.be/qnn-nH0B35g?is=jaf7ShFsKzn7XihB

Husk at undersøge tilgængelige datakilder inden du tager DF's faktuelle udmeldinger alvorligt. I bedste fald viser de uvidenhed, i værste fald fortælles historier med bevidst fordrejede fakta... https://politiken.dk/danmark/art10950210/Messerschmidt-giver-vindmøller-skylden-for-høje-elregninger.-Han-ville-ikke-bryde-sig-om-den-rigtige-forklaring

At skaffe nok mineraler til brug i eksempelvis bilbatterier og vindmøller er en stor udfordring. Så hvordan kan grøn energiomstilling blive bæredygtig og retfærdig for alle aktører i forsyningskæden? https://www.carlsbergfondet.dk/viden/hvordan-kan-groen-energiomstilling-blive-baeredygtig-og-retfaerdig/

Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede. Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før. Dokumenteret acceleration: Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer. Partikel-paradokset: Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte. Systemisk sårbarhed: Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030. Business as usual er en illusion Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050. Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet. Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke. Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt. Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati. Læs mere: https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast

Danmark etablerer ni nye energiparker som kombinerer sol- og vindenergi for at øge produktionen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Parkerne vil være udstyret med “den nyeste teknologi inden for solpaneler” og “vindmøller… designet til at producere mere energi ved lavere vindhastigheder” . De nye anlæg får en samlet kapacitet på flere gigawatt, og avancerede energilagringssystemer skal sikre stabil strømforsyning, også når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser. Forbrugerne kan forvente mere stabil grøn strøm, lavere CO₂‑udledning og potentielt lavere elpriser. På længere sigt kan energiparkerne styrke Danmarks position i den europæiske grønne omstilling og skabe nye arbejdspladser inden for grøn teknologi. 1) Danmark planlægger at blive CO2-neutral inden 2050. 2) De ni energiparker vil kombinere sol- og vindenergi. 3) Solcelleanlæg og vindmøller vil blive udstyret med den nyeste teknologi. 4) Energilagringsteknologier vil sikre en stabil strømforsyning. 5) Energiparkerne bidrager til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Kilde: DOI https://energinyheder.dk/ni-nye-energiparker-kan-oege-din-adgang-til-groen-stroem/

Elbilerne mindsker behov for benzin/diesel - kæmpe bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. Allerede i dag erstatter de omkring 600 millioner liter benzin/diesel om året – svarende til mere end fem store tankskibe. Strømmen til et helt års kørsel for den nuværende elbilpark kan til gengæld produceres af omkring 30 moderne havvindmøller. Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm. Ved udgangen af juni rummede de nu her ultimo juni 2026 : 659.328 elbiler tilsammen 50,9 GWh – næsten 53 procent mere end året før. Den tidligere regering målsætning var 1. millioner elbiler i 2030 - det ser vi ud til at nå allerede i løbet af 2027 Elbilen er altså mere end et transportmiddel. Den er ved at blive en del af Danmarks energiinfrastruktur og et konkret bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. https://mobility.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-bilparkens-batterikapacitet/

🧐 DET VILDE VESTEN Alvorlig strøm-mangel truer Danmark! Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi. De har alt for travlt med "Den grønne omstilling" og lovforslag på lovforslag... Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’. Vigtig infrastruktur som El-nettet skal ikke være under indflydelse af "små private piratselskaber", det er ansvarsfralæggelse fra regeringens side. Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi - vindmøller og solfangere - vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet. Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejr fænomen, der i Tyskland kaldes "dunkelflaute" (mørke tilstand). Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset. Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug! 🧐 Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større. 🤔 På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp. - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder. De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser. #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/