Fra vindpioner til grøn supermagt - 5 ting der vil overraske dig ved Danmarks energiplan Danmark er ikke længere bare et land med mange vindmøller. Vi er i gang med en teknologisk transformation, der rækker langt ud over de hvide vinger på horisonten. I 2024 satte vi rekord: 88,4 % af vores netto-elproduktion kom fra vedvarende kilder – den højeste andel i hele EU Men hvordan holder vi systemet kørende? Her er 5 ting, du skal vide om rejsen mod 2027 og frem: Acceleration Ambitionen er rykket. Vi sigter mod netto-nul i 2045, hvilket tvinger industrien til eksponentiel innovation. Energidemokrati Via VE-loven kan du som nabo blive medejer af lokale projekter (min. 20 %). Modstand bliver til medejerskab. Net-paradokset Vi producerer så meget strøm, at kablerne under jorden kæmper for at følge med. Fremtidens sejre vindes i det intelligente elnet. Brint-motorvejen "Syvtallet" – vores brint-backbone – skal forbinde os med Tyskland i 2031 og gøre os til Europas grønne kraftcenter. Din opsparing er motoren Det er ikke kun staten. Danskernes pensionskasser har allerede investeret hundreder af milliarder i den grønne omstilling. Vi er gået fra at kigge på vejret til at kontrollere og eksportere energien. Er vi klar til at eje fremtiden sammen? Renewable Energy Laws and Regulations 2027 https://iclg.com/practice-areas/renewable-energy-laws-and-regulations/

Batterier på vindmøller kan afhjælpe problemerne med et overbelastet elnet og blive en gevinst for både forbrugere og virksomheder. Batterianlægget Kikkenborg Batterieffekt: 2,2 MW - svarende til ca. 375 husstandes forbrug. Batterikapacitet: 4,5 MWh - svarende til ca. 70 elbiler. Eftermonteret på 150 meter Vestas-mølle fra 2013. Batteriet anvender vindmøllens eksisterende kabel og har ikke krævet ny nettilslutning. Batteriet er godkendt til at lagre strøm både fra møllen og fra elnettet. Ifølge ejeren har batteriet kostet et etcifret millionbeløb. Ejeren forventer, at investeringen er tjent hjem på 5-10 år afhængig af elpriserne. https://www.dr.dk/nyheder/indland/gunnars-vindmoelle-batteri-er-en-vind-vind

Det initiativ kan jeg godt lide, kom nu videre med grøn omstilling! https://politiken.dk/klima/art10988164/Klimaminister-fjerner-loft-over-antallet-af-vindmøller-på-land

Det har jeg ventet længe på! Jeg har også ønsket det, da processen fra el til brint var voldsomt dyrt. Nu bliver det spændende, for alle de der kæmpe vindmølleanlægs økonomi hænger også sammen med salg af ptx... https://ing.dk/artikel/efter-haard-opbremsning-ptx-flagskibe-det-officielle-maal-dansk-brintproduktion-er-opgivet?fbclid=IwdGRjcAURLvFjbGNrBREuzHBkb2YBZXh0bgNhZW0CMTEAc3J0YwZhcHBfaWQMMzUwNjg1NTMxNzI4AAEeW99aKNtFGoxjkOIFgm45NisF9dMYpyaEVG2bM7GnlGBuwPXH-YsYQARDyAA_aem_oOsx9QCzyyi_CVPpunYRJw

📌 Torsdag aften rammer elpriserne det højeste niveau i lang tid. Klokken 19 lyder den rene elpris på 3,5 kroner per kilowatt-time i både Øst- og Vestdanmark, skriver energiselskabet Norlys i en pressemeddelelse. 🤣 Hip hip hurra for os som kører med fast lav El-pris... Lav produktion fra vindmøller og situationen omkring Hormuz-strædet sender elprisen i vejret, skriver Norlys. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet. For det er nemt at kritisere landbruget. Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger. Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.” Hvem leverer halmen til varmeværkerne? Hvem leverer råvarer til biogassen? Hvem passer naturarealerne? Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller? Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt? Og ikke mindst: 🌾 Hvem producerer maden? Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion. Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø. Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det. Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet. Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Solceller, vindmøller og hvad der ellers er af alternative energikilder er nu så stor en del af energiforsyningen at vi skal stoppe udbygningen, og i stedet udbygge eksempelvis et batteri-net så vi kan opbevare elektriciteten til vi skal bruge den. Derudover skal vi til at skabe mulighed for at få den strøm vi bruger i eksempelvis vores boliger, fra flere energikilder. Eksempelvis kan min el-bil forsyne min bolig med 3500 watt i timen i ca 20 timer, men det er bøvlet når jeg så skal have to ledningsnet i huset. Videoen fortæller lidt om udviklingen i den verden, blandt andet hvorfor det er vigtigt at udbygge elnettet til den nye virkelighed. https://youtu.be/qnn-nH0B35g?is=jaf7ShFsKzn7XihB

Husk at undersøge tilgængelige datakilder inden du tager DF's faktuelle udmeldinger alvorligt. I bedste fald viser de uvidenhed, i værste fald fortælles historier med bevidst fordrejede fakta... https://politiken.dk/danmark/art10950210/Messerschmidt-giver-vindmøller-skylden-for-høje-elregninger.-Han-ville-ikke-bryde-sig-om-den-rigtige-forklaring

At skaffe nok mineraler til brug i eksempelvis bilbatterier og vindmøller er en stor udfordring. Så hvordan kan grøn energiomstilling blive bæredygtig og retfærdig for alle aktører i forsyningskæden? https://www.carlsbergfondet.dk/viden/hvordan-kan-groen-energiomstilling-blive-baeredygtig-og-retfaerdig/

Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede. Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før. Dokumenteret acceleration: Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer. Partikel-paradokset: Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte. Systemisk sårbarhed: Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030. Business as usual er en illusion Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050. Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet. Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke. Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt. Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati. Læs mere: https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast