En ting jeg virkelig godt kan lide ved SOCii, er at man kan planlægge opslag. Det er noget jeg har på Tumblr og LinkedIN, og savner på mange andre platforme.

Jeg kørte træt i sociale medier for år tilbage. Så lige nu er jeg kun aktivt 3 steder. Her på SOCii. Og jeg er stadig på Facebook, fordi jeg er i en del foreninger som har interne grupper der. Og jeg har venner og bekendte som jeg kun kan kontakte via Facebook/Messenger. Men mit mest brugte medie er Tumblr. På Tumblr er man 100% anonym hvis man vil. Man skal kun have en e-mail for at få en profil. Intet krav om telefonnummer, rigtigt navn eller anden ID. Og kutyme er at man har opfundne navne og ikoner. Kun meget få bruger deres rigtige navn. På Tumblr ser man kun dem man følger. Man ser også andre, hvis dem man følger deler deres poster. Det er pointen med Tumblr. Man poster selv og tumler også andres poster rundt. Det der det fede. du ser kun det du vil. Det er nemt at blokere tags så du ikke ser de emner, du er helt anonym. Men jeg ved det kan være svært for andre at forstå Tumblr. Sproget er anderledes. Meget fokuseret på både billede memes og figurativt sprog og jokes der har kørt de sidste 15 år. Og der kommer konstant nye jokes baseret på ordspil og historier. På Tumblr deler man gerne poster der er skrevet for 17 år siden, hvis de er sjove. Forældelse findes ikke. Det er historiebaseret samtale med en "Ja, og..." kultur. Du læser fortællinger, griber bolden og tilføjer din egen del. Det kan dog også være faktuelt, politisk, samfundsrelatere eller sundhedsrelatere. Ikke kun eventyr. Med stadig et samspil. Det er svært at bruge Tumblr til at få følgere og sprede sine ideer og tjene penge. Du er nød til at være meget aktiv. Du er nød til at være en profil folk gider følge, ellers bliver du ikke set. Og folk finder dig kun hvis du tagger korrekt eller interagere med andre. Lav en sjov kommentar eller reblog, så kan de være folk følger dig fordi de kan lide din humor. Og mange er hurtige med block-knappen, så hvis du overtagger eller er irriterende, så blokerer man præventivt. Nogle få allerede kendte folk, bruger det. Men mest for deres egen fornøjelses skyld, og så til få selvpromoveringer af deres produkt på en sideblog. Men jeg kan lide det. De folk jeg følger, er for det meste interessante. De tekster, filklip og anbefalinger af medier jeg ser, er gået gennem mange øjne før det rammer mig, så jeg får en menneskelig filtrering og ikke en AI. Det gør resultatet meget bedre. Og så er de fleste neurodiverse. Det hjælper. #Tumblr

Jeg er jobsøgende. Det er svært. Ikke at finde jobopslag der matcher. Det er der rigeligt af. (Lige nu en liste med 15 inden for 10km af min bolig.) Men det er svært at søge. Man skal sælge sig selv på papir. De fleste vejledninger anbefaler 2 siders CV og 1 side ansøgning. På 3 A4 sider, skal jeg slå igennem og vise lige præcis hvorfor jeg er den bedste at kalde til samtale. Det er lidt som at sælge sig selv. Man skal udstille sig og fremvise sig, og sende det til fremmede. Skrive: tag mig, tag mig! Mens man ved at 50 andre jobsøgere skriver de samme salgstaler. Og eftersom det er akademiske jobs, så sælger jeg ikke kun min tilstedeværelse, min krop, jeg sælger også ting der er inde i mit hoved. Det er svært at skrive sådan en slagstale. Jeg sidder og kigger på papiret og på CVet og fundere i timevis. Jeg har noter, markeret sætninger i jobopslaget, læst mig igennem virksomhedens hjemmesider. Lagt alt klart. Og stadig er ansøgning og CV blankt. Det er ikke svært for mig at lave lange opslag på SOCii, Tumblr eller andre platforme. Jeg får hurtigt skrevet side op og side ned. Det er svært at stoppe. Men jobansøgningeskladden er tom. Jeg ville ønske man kunne nøjes med at sende CV og så komme til samtale. Jeg har så meget nemmere ved at præsentere mig selv og mine kompetencer og kvalifikationer til en samtale. Der kan man mærke om kemien virker og læse den anden person, og så formulerer sine egenskaber på den måde der virker bedst i situationen. Det er selvfølgeligt meget for arbejdsgivere, hvis de skal have 100 ansøgere der har vist interesse forbi. Og det er ikke en fordel, for dem der har nemmere ved at sælge sig selv på skrift, men fryser ved en samtale. Men <i>jeg</i> vil gerne slippe for den blanke A4 side og i stedet komme forbi og se hinanden an.

Zuckerknalden har fået møvet sig ind på Mastodon og forsøger med Tumblr. https://fortune.com/2023/07/06/mark-zuckerberg-replacing-metaverse-with-twitter-killer-threads-fediverse/