• Jeg forstår ikke, at de fleste er så ligeglade med indsamlingen af deres data, men sådan er vi jo så forskellige. Med AI-brillerne bliver indsamlingen intensiveret og altomfattende.
    Jeg forstår ikke, at de fleste er så ligeglade med indsamlingen af deres data, men sådan er vi jo så forskellige. Med AI-brillerne bliver indsamlingen intensiveret og altomfattende.
    og Datatilsynet er en samlet uduelige klovner, som vil hoppe på tungen for IKKE at gøre noget som helst. De blir decideret fornærmede, hvis man tillader sig at henvende sig - fx om Teslaer og kinesiske bilers dataindsamling

    https://radar.dk/holdning/metas-kraenker-briller-viser-vi-mangler-modige-myndigheder-og-ens-eu-standarder
    RADAR.DK
    Metas »krænker-briller« viser, at vi mangler modige myndigheder og ens EU-standarder | Radar
    Influencerne Cillemouse, Sus Wilkins og Klara Montes oplevede forleden, hvordan det føles når en vred online-hob kaster med upolerede gloser. Anledningen var et samarbejde med Synoptik, hvor de tre kendte kvinder reklamerede på deres platforme for Meta/Raybans AI-briller, som har fået tilnavnene »krænkerbriller« eller »perv glasses«.Det er nemt at forfalde til performativ vrede over de tre klodsede influencere, men noget større er i spil her. Vi oplever gang på gang, at nye teknologier der filmer, registrerer og indsamler data om vores adfærd sætter lovgivere og myndigheder skakmat.
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 274 Visninger
  • Hallo med dig... Mit navn er #Brian
    Jeg er "control freak" og helt uskadelig, forsøger at leve mit liv uden frygt.

    Mød Brian. Manden, der betragter en helt almindelig tirsdag med samme strategiske alvor som en invasion i Normandiet.

    Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan det ser ud, når angst og overorganisering indgår et lykkeligt ægteskab, så har du svaret her. Brian går ikke bare ud ad døren; han gennemfører en taktisk udrykning.

    Det ultimative Brian-setup
    Pandelampen: Fordi man jo aldrig ved, om Netto pludselig mister strømmen, eller om et uventet sort hul opstår midt i frugt- og grøntafdelingen klokken 14.15.

    * Missionen: Skaffe #fransbrød på bordet. En opgave, som almindelige dødelige løser ved at gå ned ad gaden, men som for Brian kræver en militæranalyse af tre livsfarlige trusler: Trafik, Småsnak og gyseren over dem alle – Ukendte Variabler.

    * Lommerne: Hvorfor have én notesbog, når man kan have otte? Skulle dommedag indtræffe, har Brian både en Risikoændring-skema og en Plan B, der pænt henviser til en ny notesbog. Det er ren bureaukratisk poesi.

    * Termokanden: Indeholder garanteret en præcis afmålt mængde lunken kaffe, brygget ved nøjagtigt 92 grader, så han slipper for at interagere med en barista, der kunne finde på at stille et uforudset spørgsmål om havremælk.

    At kalde Brian for "uskadelig" er næsten synd. Han er en omvandrende logistisk beredskabsplan, der sikkert har kategoriseret sine egne strømper efter modstandskraft mod atomkrig. Hvis verden går under i morgen, overlever kun kakerlakkerne og Brian – og Brian vil stå klar med en tjekliste over, hvem der rydder op bagefter.

    Du kan følge Brian overalt på Socii, du klikker bare på hans hashtag #Brian, uanset hvor du finder det.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Hallo med dig... Mit navn er #Brian Jeg er "control freak" og helt uskadelig, forsøger at leve mit liv uden frygt. 🧐 Mød Brian. Manden, der betragter en helt almindelig tirsdag med samme strategiske alvor som en invasion i Normandiet. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan det ser ud, når angst og overorganisering indgår et lykkeligt ægteskab, så har du svaret her. Brian går ikke bare ud ad døren; han gennemfører en taktisk udrykning. Det ultimative Brian-setup Pandelampen: Fordi man jo aldrig ved, om Netto pludselig mister strømmen, eller om et uventet sort hul opstår midt i frugt- og grøntafdelingen klokken 14.15. * Missionen: Skaffe #fransbrød på bordet. En opgave, som almindelige dødelige løser ved at gå ned ad gaden, men som for Brian kræver en militæranalyse af tre livsfarlige trusler: Trafik, Småsnak og gyseren over dem alle – Ukendte Variabler. * Lommerne: Hvorfor have én notesbog, når man kan have otte? Skulle dommedag indtræffe, har Brian både en Risikoændring-skema og en Plan B, der pænt henviser til en ny notesbog. Det er ren bureaukratisk poesi. * Termokanden: Indeholder garanteret en præcis afmålt mængde lunken kaffe, brygget ved nøjagtigt 92 grader, så han slipper for at interagere med en barista, der kunne finde på at stille et uforudset spørgsmål om havremælk. At kalde Brian for "uskadelig" er næsten synd. Han er en omvandrende logistisk beredskabsplan, der sikkert har kategoriseret sine egne strømper efter modstandskraft mod atomkrig. Hvis verden går under i morgen, overlever kun kakerlakkerne og Brian – og Brian vil stå klar med en tjekliste over, hvem der rydder op bagefter. Du kan følge Brian overalt på Socii, du klikker bare på hans hashtag #Brian, uanset hvor du finder det. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 402 Visninger
  • Der var en halvtom stationsbygning i Vedbæk.
    Så kom der en ildsjæl, Hans Henrik, forbi.
    Nu har byen et fantastisk kulturhus
    Der var en halvtom stationsbygning i Vedbæk. Så kom der en ildsjæl, Hans Henrik, forbi. Nu har byen et fantastisk kulturhus 🥰
    Love
    Yay
    Like
    20
    5 Kommentarer 0 Delinger 567 Visninger
  • Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

    Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



    Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



    Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



    De 3 vigtigste observationer:



    1) Effektivitet:

    Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



    2) Geopolitisk skifte:

    Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



    3) Ekstrem risiko:

    167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





    Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

    Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



    Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

    https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1
    Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder. Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord. Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover. De 3 vigtigste observationer: 1) Effektivitet: Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025. 2) Geopolitisk skifte: Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser. 3) Ekstrem risiko: 167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code. Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed. Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko. Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”. https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 491 Visninger
  • Europas tørke som økonomisk risiko

    Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år?



    Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer

    Våde vintre giver falsk tryghed.

    Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere.





    1) Logistisk kollaps:

    Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien.



    2) Energi & Sikkerhed:

    Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter.



    3) Makroøkonomisk pris:

    Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket.



    Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper.

    At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu.

    BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet.



    Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66
    Europas tørke som økonomisk risiko Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år? Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer Våde vintre giver falsk tryghed. Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere. 1) Logistisk kollaps: Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien. 2) Energi & Sikkerhed: Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter. 3) Makroøkonomisk pris: Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket. Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper. At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu. BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet. Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 487 Visninger
  • De fleste danskere, der har fået kørekort inden for de seneste to år, frarådes af Færdselsstyrelsen at køre i biler med manuelt gear i udlandet.
    Uklart, om nye danske kørekort kan bruges til manuelt gear i udlandet. Hos Danske Kørelæreres Landsforbund er man "rystede" og "meget overraskede" over oplysningen.

    Siden det i 2024 blev muligt, har over 80 procent af danskere, der har taget kørekort, valgt at gå til køreprøve i en bil med automatgear.
    - Hvis man samtidig har modtaget mindst syv køretimer i en bil med manuelt gear, modtager man et kørekort med kodenummer 148. Det giver adgang til at køre biler med både automatgear og manuelt gear i Danmark.

    - Men de syv timer er åbenbart ikke nok til, at det nødvendigvis er lovligt for de mange danskere med et 148-kørekort at køre manuelt gear i udlandet.
    Kode 148 er en national dansk kode, som kun gælder i Danmark. Den er ikke anerkendt i andre EU-lande, og udenlandske myndigheder vil typisk ikke kende betydningen af koden. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, hvordan kode 148 vil blive fortolket eller håndhævet i udlandet, står der på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    De fleste danskere, der har fået kørekort inden for de seneste to år, frarådes af Færdselsstyrelsen at køre i biler med manuelt gear i udlandet. Uklart, om nye danske kørekort kan bruges til manuelt gear i udlandet. Hos Danske Kørelæreres Landsforbund er man "rystede" og "meget overraskede" over oplysningen. Siden det i 2024 blev muligt, har over 80 procent af danskere, der har taget kørekort, valgt at gå til køreprøve i en bil med automatgear. - Hvis man samtidig har modtaget mindst syv køretimer i en bil med manuelt gear, modtager man et kørekort med kodenummer 148. Det giver adgang til at køre biler med både automatgear og manuelt gear i Danmark. - Men de syv timer er åbenbart ikke nok til, at det nødvendigvis er lovligt for de mange danskere med et 148-kørekort at køre manuelt gear i udlandet. Kode 148 er en national dansk kode, som kun gælder i Danmark. Den er ikke anerkendt i andre EU-lande, og udenlandske myndigheder vil typisk ikke kende betydningen af koden. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, hvordan kode 148 vil blive fortolket eller håndhævet i udlandet, står der på Færdselsstyrelsens hjemmeside. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    NYHEDER.TV2.DK
    Uklart, om nye danske kørekort kan bruges til manuelt gear i udlandet
    Hos Danske Kørelæreres Landsforbund er man "rystede" og "meget overraskede" over oplysningen.
    1 Kommentarer 0 Delinger 189 Visninger
  • Altså Trump, at koble Irans atomvåben sammen med amerikansk overtagelse af Hormuzstrædet, er to forskellige ting.
    Men olie og handel gør vel at verden lader ham agere som han vil...

    https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-snart-erklaere-hormuzstraedet-amerikansk-territorium
    Altså Trump, at koble Irans atomvåben sammen med amerikansk overtagelse af Hormuzstrædet, er to forskellige ting. Men olie og handel gør vel at verden lader ham agere som han vil... https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-snart-erklaere-hormuzstraedet-amerikansk-territorium
    WWW.DR.DK
    Trump vil snart erklære Hormuzstrædet for amerikansk territorium
    Iran afviser meldingen og siger, at landet ikke vil lade sig skræmme af "magtdemonstrationer".
    Like
    4
    5 Kommentarer 0 Delinger 341 Visninger
  • SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

    Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

    En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

    Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

    Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

    Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

    Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

    Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

    Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

    Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre. En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem. Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor. Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om. Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring. Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf. Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen. Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem. Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    Yay
    Love
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 717 Visninger
  • Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption

    The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke.

    Tre transformationer vi ikke må ignorere:

    Hastighed:
    Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %.
    For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt.

    Embodied AI:
    Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald.
    Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%.

    Demografisk tvang:
    Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans.



    Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig

    Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen.
    Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet.

    Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse.

    Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer.

    Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver.
    Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler.


    Det er et globalt varsel:
    Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den.

    Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce

    Ai-video med baggrund i artiklen
    https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150

    Ai-podcast med baggrund i artiklen
    https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764
    Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke. Tre transformationer vi ikke må ignorere: Hastighed: Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %. For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt. Embodied AI: Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald. Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%. Demografisk tvang: Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans. Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen. Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet. Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse. Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer. Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver. Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler. Det er et globalt varsel: Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den. Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce Ai-video med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150 Ai-podcast med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764
    Like
    Yay
    Sad
    8
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Det var en skøn søndag ved Skærsø med Nørdegruppen.
    Varmt, solrigt og med en klar Lobeliesø lige til at hoppe i, når det blev for lunt. Jeg havde desværre ikke våddragten med. Det var lidt ærgerligt, for jeg kunne ikke snorkle helt så længe som jeg kunne have ønsket. Men der var også så meget andet, der skulle studeres, så der havde ikke været tid nok uanset :D
    Jeg missede igen i år blomstringen af Lobelia dortmanna, selvom det var tidligere end sidst, men som vores botaniker sagde, "Det er et privilegium at kunne gå på et tykt tæppe af Lobelia."
    Der var tusindvis af dem.
    Vi svømmede, fangede vand-edderkopper, stødte på stimer af unge aborrer, et par vagtsomme gedder, og så de frygtelige resultater af tudsefluen.
    Der var bunker af soldug, Spring-edderkopper, Klokke-Ensian og Traner, der kaldte i det fjerne.
    Det var en fantastisk dag.

    #Botanik #Entomolgi #Edderkopper #Natur #VildeBlomster
    Det var en skøn søndag ved Skærsø med Nørdegruppen. Varmt, solrigt og med en klar Lobeliesø lige til at hoppe i, når det blev for lunt. Jeg havde desværre ikke våddragten med. Det var lidt ærgerligt, for jeg kunne ikke snorkle helt så længe som jeg kunne have ønsket. Men der var også så meget andet, der skulle studeres, så der havde ikke været tid nok uanset :D Jeg missede igen i år blomstringen af Lobelia dortmanna, selvom det var tidligere end sidst, men som vores botaniker sagde, "Det er et privilegium at kunne gå på et tykt tæppe af Lobelia." Der var tusindvis af dem. Vi svømmede, fangede vand-edderkopper, stødte på stimer af unge aborrer, et par vagtsomme gedder, og så de frygtelige resultater af tudsefluen. Der var bunker af soldug, Spring-edderkopper, Klokke-Ensian og Traner, der kaldte i det fjerne. Det var en fantastisk dag. #Botanik #Entomolgi #Edderkopper #Natur #VildeBlomster
    Love
    Yay
    Like
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 690 Visninger
Flere resultater