Jeg prøver at finde ud af hvad der fungere og i hvilke omfang SOCii bliver brugt

Her har jeg prøvet at undersøge hvor mange indlæg og kommentar der er blevet lavet i perioden 1-16 juli.

Det er vigtigt at pointere at det er sommer, og mange nyder det gode vejr og er evt på ferie. Der er ting der er vigtigere end at være på SOCii.

Tidligere fandt jeg ud af højst 2,17% har lavet et indlæg i juni 2026, hvilke er en stigning fra 1,65% fra juni 2025. Så der er en stigning, men der er plads til at arbejde på at få andre bruger til at øge deres forbrug af SOCii, ikke fordi det skal være på TikTok niveau.
https://socii.dk/posts/73525

Anbefale som miniu
1 indlæg og 2 kommentar og 3 reaktioner om ugen vil være med til at gøre en forskel for hele platformen.

Syntes du at det er mærkeligt at der er grupper, hvor i det er længe siden at der er lavet et indlæg, så være med til at bygge SOCii op og opret en indlæg i denne gruppe.

Offentlig eller lukket profil
Være opmærksom på at din profil muligvis ikke er offentligt, så andre kan ikke se indholdet, så jeg kan anbefale at tjekke dette, hvis du ikke syntes at der er så stor aktivitet.

Skriv i kommentar felter, hvis i har forslag til at få folk til at interagere mere på platformen.

I er også velkommen til at skrive en kommentar eller en privat kommentar hvad i syntes funger, hvad ikke funger og evt hvis der er en årsag til at i ikke føler at i er kommet ordenlig igang med at bruge SOCii.

Nogle venter på at deres venner og familie kommer herind og der kan jeg godt anbefale bruge ventetiden herinde til at møde nogle med samme interesser som dig selv.

Held og lykke til alle jer SOCii'er herinde

--------------------------
Beskrivelse af diagram, hvis det står lidt småt
Antal af indlæg og kommentar pr dag
--------------------------
Fejl i diagram
Ud af 2715 indlæg er mit diagram forkeret med 46,9 indlæg over 16 dage.
Dette er dog de bedste bud vi har haft p.t til at kunne se aktivitet.

#sociidata

Hvis I vil kritisere Pride, så gør det på et sagligt grundlag. Hvis problemet er seksualisering, så pege på de få selvstændige grupperinger som har en seksuel adfærd . Lad være med at generalisere og gøre hele regnbuebevægelsen til en syndebuk. Sådan virker indoktrinering ikke, og det er netop derfor argumentet falder til jorden.
Vi bliver alle præget af de billeder og fortællinger, vi møder i film, medier og kultur. Det gælder også heteroseksuelle og ciskønnede. Forskellen er bare, at majoriteten sjældent bliver tvunget til at forklare eller forsvare sin eksistens. Derfor virker det hult, når nogen påstår, at de ikke får nok opmærksomhed, mens de i praksis stadig er normen. Det er privilegeret at stå i en majoritet og samtidig opføre sig, som om man er under angreb.
Problemet er ikke, at homoseksuelle, transkønnede eller andre minoriteter får plads. Problemet er, når mennesker ikke kan tåle, at andre ikke ligner dem selv. Hvis nogen ser et problem i, at alle har de samme rettigheder, så er der et stort problem oppe i hovedet. Hold jeres kæft, hvis jeres eneste bidrag til debatten er at finde en nem syndebuk. https://vm.tiktok.com/ZNRwUUvgc/

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

ZOOP? Ved Eurovision er en social platform, der hedder ZOOP sponsor. Jeg har været inde på deres hjemmeside, men forstår ingenting. Er der noget af jer, der ved hvad det er? Et alternativ til TIKTOK? YOUTUBE? INSTAGRAM? Et billede redigerings program?

Lobby virksomhed part 3

4. Meta's Representative Appeared at Brazilian Congressional Hearings
Brazil's Digital ECA (PL 2628/2022, enacted as Lei 15.325/2025) takes effect March 17, 2026. Compliance burden falls on platforms directly. Self-declaration banned for age verification. Parental consent required for minors under 16. Fines up to 10% of Brazilian revenue.
I queried the Brazilian Chamber of Deputies open data API (dadosabertos.camara.leg.br).
Five public hearings across the Senate and Chamber. Tais Niffinegger, Meta's "Manager of Public Policy for Safety and Well-being," appeared at two:
Date Body Other Platforms Present
May 15, 2024 Senate CCDD Google, YouTube, TikTok
June 11, 2025 Chamber CCOM Google
The Chamber hearing where Meta appeared was framed as "digital education, parental controls and inclusion." Softest framing of the five. The bill's rapporteur, Dep. Jadyel Alencar, personally invited Niffinegger (REQ 9/2025). Deputies Marangoni and Cleber Verde filed requests to add Google and the Entertainment Software Association; their justification language mirrors industry talking points.
The bill passed. Industry lobbying stripped the loot box ban from the Chamber version. The Senate put it back in the final text.
Hearing 3: "Digital Education, Parental Controls and Inclusion" - June 11, 2025
Event ID: 76693 Time: 3:30 PM - 8:08 PM Location: Anexo II, Plenário 11 Request: REQ 9/2025 CCOM (by Dep. Jadyel Alencar) Video: https://www.youtube.com/watch?v=w64FybZifnw
Invited Speakers (10 confirmed):
Roberta Rios - Manager of Public Policy, GOOGLE
Taís Niffinegger - Manager of Public Policy, META
Others listed in repository files
Deputy Party/State Action
Jadyel Alencar REPUBLICANOS/PI Filed REQ 7, 8, 9, 21/2025 (rapporteur). REQ 9 directly invited Meta representative. REQ 21 added IDEC + Ricardo Campos
Marangoni UNIÃO/SP Filed REQ 13/2025 adding Google, YouTube, and STRIMA to hearing 3
Cleber Verde MDB/MA Filed REQ 16, 17/2025 adding ESA to hearings 2 and 3
Sources: Brazilian Chamber of Deputies API (dadosabertos.camara.leg.br/api/v2), event IDs and REQ documents from API responses

fra bsky. hvis du er på tiktok:

https://www.tiktok.com/@semed.dk?_r=1&_t=ZN-95ReBqBUvby

Lego-videoer er et hit på nettet

Disse Lego-videoer er et hit på sociale medier X, bsky, UpScrolled, TikTok. De er blevet et viralt fænomen.
Andre lande er også begyndt at lave videoer i deres egen stil.
USA taber kampen på sociale medier til Iran, og folk holder med Iran, Cuba, Gaza og Libanon.
En tyrkisk ex-militærmand, Türker Ertürk, udtalte på TV, at Iran er eller kan blive Gaza 2.0.

betalingsmur men vigtigste er med

TikTok er ejet af det kinesiske firma »ByteDance«. Kinesiske sociale medier er i Kina censureret af det kinesiske kommunistparti, landets magthaver. TikTok er underlagt kinesisk lovgivning, der fordrer, at kinesiske virksomheder skal samarbejde med Kinas efterretningstjenester. Det giver en kæmpemæssig sikkerhedsrisiko, at et autoritært system har adgang til danske data.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/tiktok-er-en-kinesisk-trojansk-hest--alligevel-var-platformen-det-danske-valgs-vinder-og-med-overalt-i-kampagnebusserne

#Thailand #Asien #Asiatisk #Fremmedhad #Racisme

<b>24-årig får memes om at rejse hjem ‍</b>​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

Det gav et sug i maven, da Elisabeth Guang scrollede kommentarerne igennem. Hun havde delt en video af sig selv på Tiktok, og nu var kommentarfeltet fyldt med memes om, at hun skulle "rejse hjem". Og det kom bag på 24-årige Elisabeth Guang, der er født i Danmark, har boet her hele sit liv og har asiatisk baggrund.

Læs nærmere her:

https://www.thailand-portalen.dk/forum/fremmedhad/24-aarig-faar-memes-om-at-rejse-hjem/