• Denne video virker informativt. Faktisk ret spændende.
    I forhold til børn og alder på sociale platforme.

    Dansk video og tale YT.


    https://youtu.be/sydAkP_nqfI?si=mMlSRz5A7xNm58Bk
    Denne video virker informativt. Faktisk ret spændende. 🙂 🤨 🤔 😎 I forhold til børn og alder på sociale platforme.🧐😊 Dansk video og tale YT. https://youtu.be/sydAkP_nqfI?si=mMlSRz5A7xNm58Bk
    0 Kommentarer 0 Delinger 150 Visninger
  • SOCii ARBEJDSGRUPPE: Chat og Debat gruppen kom ind på disse emner

    Der var 30 min, så det gik stærkt, så der blev ikke drøftet så meget på de enkle emner, men den dialog tænker jeg kan forsætte.

    Bestyrelsen åbner med denne besked
    https://socii.dk/posts/82792

    Besvaret emner:
    1. Placering af server https://socii.dk/posts/82803
    2. Mere synlighed omkring brugen og adgang for brugere. https://socii.dk/posts/82803
    3. Opdatering i planlægning om at tilføje eller fjerne funktioner https://socii.dk/posts/82794
    4. Hvor er Motorkraften bag Socii blevet af
    https://socii.dk/posts/81772
    5. Kunne de fortælle hvor mange
    6. Opdatering på igangværende arbejde i bestyrrelsen og status på økonomien https://socii.dk/posts/82806
    7. Samarbejde med andre social medier og nye bruger (Rebuild.net)
    https://socii.dk/posts/82812

    Ubesvaret emner:
    A. Hvordan går det med overdragelsen af ejerskabets til koden til foreningen
    (Indlæget kom lige 5 min over aftalt tid. Men måske kommer der et svar i fremtiden, bestyrelsen er blevet TAGET i kommentarfeltet).
    https://socii.dk/posts/82839

    Tak til Morten og Signe fra Bestyrelsen, Foreningen Sociial | Socii.dk for at svare på spørgsmål.

    Stor tak for at bidrage med spørgsmål til bla
    Ole Vagnkjær
    Freya Anduin (Tog inspiration af et indlæg hun tidligere havde lavet, men ikke fået svar på)
    Finn Gruwier Larsen (Der lavede 2 indlæg til mødet)
    Mette Alkjær

    Jeg tænker at folk stadig kan interagere med bestyrelsen svar på. Det er er iorden at være uenig. Det er blot vigtigt at have en god tone og gensidig respekt. Så kan man godt give konstruktiv tilbagemelding.
    SOCii ARBEJDSGRUPPE: Chat og Debat gruppen kom ind på disse emner Der var 30 min, så det gik stærkt, så der blev ikke drøftet så meget på de enkle emner, men den dialog tænker jeg kan forsætte. Bestyrelsen åbner med denne besked https://socii.dk/posts/82792 Besvaret emner: 1. Placering af server https://socii.dk/posts/82803 2. Mere synlighed omkring brugen og adgang for brugere. https://socii.dk/posts/82803 3. Opdatering i planlægning om at tilføje eller fjerne funktioner https://socii.dk/posts/82794 4. Hvor er Motorkraften bag Socii blevet af https://socii.dk/posts/81772 5. Kunne de fortælle hvor mange 6. Opdatering på igangværende arbejde i bestyrrelsen og status på økonomien https://socii.dk/posts/82806 7. Samarbejde med andre social medier og nye bruger (Rebuild.net) https://socii.dk/posts/82812 Ubesvaret emner: A. Hvordan går det med overdragelsen af ejerskabets til koden til foreningen (Indlæget kom lige 5 min over aftalt tid. Men måske kommer der et svar i fremtiden, bestyrelsen er blevet TAGET i kommentarfeltet). https://socii.dk/posts/82839 Tak til Morten og Signe fra [socii_bestyrelsen] for at svare på spørgsmål. Stor tak for at bidrage med spørgsmål til bla [ole_vagnkjaer] [anduin] (Tog inspiration af et indlæg hun tidligere havde lavet, men ikke fået svar på) [5820250717190258] (Der lavede 2 indlæg til mødet) [mette] Jeg tænker at folk stadig kan interagere med bestyrelsen svar på. Det er er iorden at være uenig. Det er blot vigtigt at have en god tone og gensidig respekt. Så kan man godt give konstruktiv tilbagemelding.
    Like
    Love
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 585 Visninger
  • Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift:

    Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling

    Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig.
    Finans Danmarks Strategi 2026-2030

    Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden.
    Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger.

    Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter:

    Mobilisering af grøn kapital:
    Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift.

    Strategiske alliancer som løftestang:
    Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer.

    Digital og geopolitisk modstandsdygtighed:
    Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler.

    Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier.
    Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima.

    Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/
    Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 305 Visninger
  • PÅMINDELSE: Om chat og debat om SOCii
    I dag kl 17
    Jeg vil anbefale alle der kan om at deltage og evt deltage. Dette kan være med til at skubbe SOCii i den rigtigte retning i fremtiden
    PÅMINDELSE: Om chat og debat om SOCii I dag kl 17 Jeg vil anbefale alle der kan om at deltage og evt deltage. Dette kan være med til at skubbe SOCii i den rigtigte retning i fremtiden
    NYT ⭐️ “CHAT&DEBAT” PÅ SOCII.DK

    Er du nysgerrig på Socii.dk? Har du en mening om Socii.dk? Er der noget du synes at vi i bestyrelsen bør vide? Har du en god idé som du gerne vil have flere brugere med på?

    INVITATION TIL DIG
    Duk op inde i ‘Arbejdsgruppen’ mandag d. 7. september efter fyraften. Fra kl 17-17.30 er der ‘Chat&Debat’ i gruppen. Alle kan stille spørgsmål og alle kan svare og kommentere på hinandens opslag. Og du må også gerne bare læse med Fra bestyrelsen deltager Signe og Morten

    HVOR?
    Her er link til ‘Arbejdsgruppen’ hvor det kommer til at foregå: https://socii.dk/groups/arbejdsgruppen
    Chat&Debat er gratis og åbent for alle. Bare duk op.

    Vi er spændte på at prøve det af. Bliver det en succes, så gør vi det gerne igen
    Hilsen bestyrelsen for Socii.dk//Foreningen Sociial
    7
    Sep
    Online Event
    NYT ⭐️ “CHAT&DEBAT” PÅ SOCII.DK 👀 Er du nysgerrig? Har du også en mening om Socii.dk? Er der noget du synes at vi i bestyrelsen bør vide? Har du en god idé som du gerne vil have flere med på?💡 💌 INVITATION TIL DIG Duk op inde i ‘Arbejdsgruppen’ mandag d. 7. september efter fyraften. Fra kl 17-17.30 er der ‘Chat&Debat’ i gruppen. Alle kan stille spørgsmål og alle kan svare og kommentere på hinandens opslag. Og du må også gerne bare læse med 👀 Fra bestyrelsen deltager Signe og Morten 🙋‍♀️🙋‍♂️ Bliver det en succes, så gør vi det gerne igen 😊 HVOR? Her er link til ‘Arbejdsgruppen’ hvor det kommer til at foregå: https://socii.dk/groups/arbejdsgruppen Chat&Debat er gratis og åbent for alle. Bare duk op. Vi er spændte på at prøve det af 😊
    Love
    Like
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 406 Visninger
  • #SOCii logo spottet in the wild (Rønne-Sassnitz færgen )
    #SOCii logo spottet in the wild (Rønne-Sassnitz færgen 😂)
    Yay
    Like
    Love
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 266 Visninger
  • Ukraine har torsdag og natten til fredag angrebet flere mål i den russiske havneby Sochi bare fortsæt, jævn Putins sommer palads med jorden.
    Ukraine har torsdag og natten til fredag angrebet flere mål i den russiske havneby Sochi 🤭 bare fortsæt, jævn Putins sommer palads med jorden.
    WWW.BT.DK
    Ukraine angriber tidligere OL-by
    Byen huser desuden den russiske præsident Vladimir Putins officielle sommerresidens.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 318 Visninger
  • Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden:

    "Udvikling eller "uheldig" forandring?

    Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? I dag skælder alle ud på landbruget.

    Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning.

    Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én.

    Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug.

    Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve.

    Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld!

    Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU.

    Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne).

    Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab.

    Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel.

    Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"
    Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden: "Udvikling eller "uheldig" forandring? Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? 🚜💰 I dag skælder alle ud på landbruget. Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning. Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én. Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug. Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve. Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld! Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU. Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne). Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab. Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel. Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"
    Like
    5
    3 Kommentarer 1 Delinger 928 Visninger
  • Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet.

    Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen.

    Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse.
    De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage.

    Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme.

    Kan føle det omgivende væv
    Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft.

    Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler.

    ”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside.

    ”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.”

    Kan få betydning for kræft:
    Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne.

    For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad.

    Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler".

    Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB"

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    📌Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet. Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen. Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse. De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage. Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme. Kan føle det omgivende væv Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft. Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler. ”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. ”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.” 📌 Kan få betydning for kræft: Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne. For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad. Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler". Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    ILLVID.DK
    Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Særlig del af din krop kan have hidtil ukendt superkraft
    Selvom menneskekroppen er blevet undersøgt intensivt i flere tusinde år, bliver den stadig ved med at overraske forskerne.
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 700 Visninger
  • Det blev omtalt som en slags ‘mirakelmiddel’, da de første eksempler kom frem fra den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk og Slankemedicinen ‘Wygovy’ satte et spark i mange danskeres vægttabsforløb.
    - Men selv om ‘Wygovy" kan have positive virkninger på vægten, så er der også en bagside af medaljen.

    Du kan miste synet... blive blind.
    Her fortæller Anders Hansen således til DR, at efter han begyndte på Wegovy, har han mistet synet på den nederste del af øjet.

    Et tab, der har kostet ham dyrt.
    Synstabet har nemlig gjort, at han har mistet sit job som direktør.
    I stedet arbejdet han nu 16 timer i en lokal virksomhed, hvilket har gjort, at han er gået fra en indtægt på to millioner kroner til 240.000 om året.

    Erstatning: Anders Hansen har modtaget fem millioner kroner i erstatning, efter at han har fået Patienterstatningens ord for, at slankemidlet gjorde, at han mistede dele af synet.

    Men selv om fem millioner kroner lyder som en stor erstatning, så er det halvt så meget, som mange andre, der har fået påført synsskader får.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Det blev omtalt som en slags ‘mirakelmiddel’, da de første eksempler kom frem fra den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk og Slankemedicinen ‘Wygovy’ satte et spark i mange danskeres vægttabsforløb. - Men selv om ‘Wygovy" kan have positive virkninger på vægten, så er der også en bagside af medaljen. Du kan miste synet... blive blind. Her fortæller Anders Hansen således til DR, at efter han begyndte på Wegovy, har han mistet synet på den nederste del af øjet. Et tab, der har kostet ham dyrt. Synstabet har nemlig gjort, at han har mistet sit job som direktør. I stedet arbejdet han nu 16 timer i en lokal virksomhed, hvilket har gjort, at han er gået fra en indtægt på to millioner kroner til 240.000 om året. Erstatning: Anders Hansen har modtaget fem millioner kroner i erstatning, efter at han har fået Patienterstatningens ord for, at slankemidlet gjorde, at han mistede dele af synet. Men selv om fem millioner kroner lyder som en stor erstatning, så er det halvt så meget, som mange andre, der har fået påført synsskader får. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Chokerende nyt om Wegovy: Bivirkning ændrede Anders liv for altid
    Mange danskere er begyndt på slankemidlet, der er blevet udviklet af Novo Nordisk. Men nu kommer historie frem om livsændrende bivirkninger. Det blev
    0 Kommentarer 0 Delinger 383 Visninger
  • Letbanen fylder dobbelt så meget som fortidens sporvogne og kører hurtigt, udenom de fleste nære destinationer...
    Når historien gentager sig, er det fordi man har glemt, hvorfor man stoppede noget i fortiden - i 1970érne begyndte man at udfase 1970érne -"datidens Letbane". De sidste sporvogne i København kørte den 22. april 1972.

    Hvad bliver afløseren for Letbanen... svævende selvkørende minibusser?

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Letbanen fylder dobbelt så meget som fortidens sporvogne og kører hurtigt, udenom de fleste nære destinationer... Når historien gentager sig, er det fordi man har glemt, hvorfor man stoppede noget i fortiden - i 1970érne begyndte man at udfase 1970érne -"datidens Letbane". De sidste sporvogne i København kørte den 22. april 1972. Hvad bliver afløseren for Letbanen... svævende selvkørende minibusser? #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    1 Kommentarer 0 Delinger 248 Visninger
Flere resultater