Vil du bruge data science og generativ AI til at gøre en reel forskel? 🤖🛡️ Udlændingestyrelsen's Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) søger en data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og generativ AI. CDE arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme nationalt og internationalt – med viden og samarbejde som våben for at skabe tryghed i Danmark. Vi har store mængder data og ser et kæmpe potentiale i at bruge data science og AI endnu mere til at styrke kontrolindsatsen. Din rolle i Indhentning & Analyse: ~ Udvikle løsninger der øger effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen ~ Strukturere komplekse datasæt på tværs af kilder og systemer ~ Arbejde med RAG, embeddings, vector databases og søgeteknologier ~ Anvende generativ AI og LLM'er til analyse af tekst og dokumenter ~ Bygge pipelines til indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data – både strukturerede og ustrukturerede / indscannede dokumenter ~ OSINT: API'er, web scraping, crawling, browser automation ~ Afprøve, implementere, drifte og evaluere AI~løsninger i lukkede miljøer med fx Docker ~ Sikre integration til fagsystemer og vidensdatabaser, dokumentere løsningerne så andre kan bygge videre Vi forestiller os, at du: ~ Har relevant baggrund inden for data science, datalogi eller softwareudvikling 🎓 ~ Er begejstret for data, programmering og nye teknologier – især Python ~ Har praktisk erfaring med generativ AI, LLM~teknologier og kan vurdere modeller ud fra kvalitet, performance, sikkerhed og omkostninger ~ Kan forstå den faglige problemstilling bag en teknisk opgave og forklare hvad din løsning gør – og ikke gør ~ Er initiativrig, selvstændig og stærk i samarbejde på tværs af fagligheder 👥 ~ Trives med at arbejde inden for skarpt definerede juridiske rammer og gerne erfaring med offentlig myndighed ~ Fordel med erfaring inden for: relationelle databaser, SQL, datamodellering, systemintegration, informationssikkerhed, databeskyttelse, ansvarlig AI, ESDH som Public 360 / F2 / Sharepoint Du får: En arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger 📍 Mulighed for at gøre en forskel på et område med stor offentlig bevågenhed Fagligt stærkt miljø med fokus på godt kollegaskab og erfaringsudveksling med andre kontrol~ og tilsynsmyndigheder Både arbejde i lukkede, kontrollerede miljøer og integration til eksisterende systemer Klar til at bruge AI hvor det virkelig betyder noget? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3101758/ #DataScientist #MachineLearning #GenerativAI #LLM #RAG #Python #OSINT #Udlændingestyrelsen #CDE #Allerød #LedigtJob

#cirkusBALDONI 🎪 vi har fået lov at køre med rundt nogle dage, for at være sammen med min “lillebror” der er sprechstallmeisteren

🤖 Student job: Want a student job where AI is more than buzzwords and slide decks? Retriever Danmark is looking for a Student AI Engineer to build applied AI systems for media intelligence – working hands~on with LLM workflows, Python, RAG, coding agents and on~prem inference. You’ll help turn fast~moving AI ideas into reliable production systems used across the Nordics, with flexible hours, hybrid work and an office five minutes from Nørreport. Perfect if you like building things and testing what actually works. Read more and apply here: https://studerendeonline.dk/job/3058338/ 📅 Start date: 1st of August 📍 Location: Copenhagen #studentjob #AI #python #machinelearning #ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag

BoD har været håbløse med at få udgivet den engelske Adeline som e-bog, så indimellem må man kigge rundt for at finde ud af, hvor langt de er kommet. Nogle gange finder man så noget uventet - som at papirbogen sælges hos Wallmart. Den fås altså også mere lokalt på både dansk og engelsk og på papir. Endda på tilbud hos Saxo https://www.saxo.com/dk/adeline_bog_9788771702965 og hvor den også er som e-bog. På både dansk og engelsk.

https://arstechnica.com/ai/2026/04/research-finds-ai-users-scarily-willing-to-surrender-their-cognition-to-llms/?utm_source=bsky&utm_medium=social

https://arstechnica.com/security/2026/03/llms-can-unmask-pseudonymous-users-at-scale-with-surprising-accuracy/

Okay, lad mig give det et forsøg....i dag har jeg lavet en profil på socii og håber at det med tiden kan fylde det hul som FB har efterladt, jeg er en af de mange almindelige dansker der er hoppet med på Danmark skifter, mit motiv er nok i høj grad et ønske om ikke at dele alle mine data med big tech, og lidt mindre et ønske om at skifte til europæisk / dansk teknologi , At man ikke bare udskifter big tech over en eftermiddag var en erkendelse jeg ret hurtig måtte se i øjnene, ligeledes var der også nogle kameler der skulle sluges på vejen. og her er lidt af de oplevelser jeg har gjort på vejen. Det første opgør var Facebook og Instagram - Det var let nok at slette Facebook appen fra min telefon så den røg ud med det samme, men så var der lige Messenger, den kunne jeg ikke bare slette, for stort set alle mine kontakter var der, så det var ikke langt jeg kom med det projekt inden jeg stødte på det første bump -løsningen blev at jeg beholdte messenger, og nu konsekvent er begyndt at svarer tilbage vi sms, og såbede folk om et telefonnummer når jeg ikke har det i mine kontakter, facebook bliver en proces der nok tager lidt tid at få afviklet, men jeg er i gang Instagram kunne jeg heller ikke slette, Årsag - jeg har et nært familie medlem der er meget aktiv på instagram, og det er et rigtigt fedt projekt han har gang i, som jeg for alt i verden vil have lov til at følge , men jeg bruger max 2 minutter på det om dagen så alt i alt kom jeg ikke så godt fra start. Der kom først for alvor gang i mit skift da jeg smed Windows ud på min pc - erstatningen blev Linux Pop! Os, efterlidt research fik jeg en åbenbaring da jeg så en kort video om hvordan pop os virkede, nu kom der for alvor gang i konverteringen over til brug af open source programmer. Crome blev til Libre Wolfe Office blev til Libre office VS Code Blev til VS Codium Bare for at nævne dem jeg bruger mest Der findes næsten altid et open source program der kan dække de behov almindelige private mennesker har brug for. Fordelen ved open source er at i hoved reglen er drevet af fællesskaber af udvikler, og kildekoden er tilgængelig fore gennem syn, hvilket gør det umuligt at skjule vis man logger data. Jeg vil lige kort anbefale at man lever en kort research af hvilken udgave af Linux der passer bedst til en inden man bare skifter, for eksempel er Arch og Kali ikke noget jeg vil anbefale hvis man er Linux begynder i stedet er Pop os - Ubuntu - Mint og Fedora de mest almindelige førstegangs- valg , De gør det et styre system skal uden at man bliver bombarderet med en AI kaos pilot man ikke har brug for, og en masse pre installerede programmer man lige skal betale ekstra for, hvis man vil bruge dem. Med hensyn til mail er jeg i gang med et skifte fra Gmail til Proton - kan anbefales, men det tager tid at skifte Jeg bruger en del AI, og blev oprigtig glad da jeg så at der var kommet en dansk AI (chat.dk) - jeg blev bare hurtig skuffet da jeg læste deres privatlivs politik, kort og godt kunne det være en copy paste af Metas privatlivs politik oversat til dansk af google translate. Valget af AI er i stedet faldet på Ollama, der kan man downloade open source LLm modeller og køre dem lokalt på sin egen pc, det kræver dog at man har lidt muskler på sin pc i form af ram og Vram og man kan ikke køre de helt store LLm modeller, men til det jeg skal bruge rækker mine 32 gb ram og 8 gb Vram installationen er ikke svær, men det kræver at man bruger 1-2 timer for at sætte sig ind i hvordan det virker, hvis man vil have mest muligt ud af det . For at få en ende på det her skriv vil jeg blot nævne at jeg som udgangspunkt er ligeglad med hvor min software kommer fra jeg vil bare ikke have stjålet mine data hvis jeg kan undgå det. Uanset hvor meget jeg prøver, vil jeg altid være nødt til at gå på kompromis en gang imellem. Jeg vil for eksempel ikke undvære YouTube, jeg har ikke kunnet finde et alternativ der har det indhold jeg ønsker at se. jeg ville elske at skifte mit android styresystem på min telefon ud med en Linux udgave - men min hverdag bliver bare noget bøvl uden Mit id , MobilePay og bank app. Skriv for guds skyld hvis der er nogen der har nogle gode løsninger vi alle kan lære af #danmarkskifter #pivvatliv

En ting jeg ofte tænker på for tiden: Alt hvad vi køber, er skab at menneskehænder. I et eller andet skridt i processen, har en person udført et stykke arbejde, som maskiner ikke kan. For eksempel er alle ærmer syet i. Der findes ingen maskiner, der kan sy et ærme. Og det tager mindre tid at have en person med en overlocker til at gøre det. Så den sjove t-shirt som man tænker "den vil jeg ikke betale 100kr for", er syet færdig af et menneske. Og det sjove logo er trykt på, efter en person har lagt det ind i tøjtryk maskinen. Stof koster penge, transport koster penge, producenten og tøjbutikken vil gerne tjene penge. Og dem der syr og trykker, skal også betales ... lige pludselig er 100kr egentlig billigt. Vi lever i en verden for LLM'er og robotter fylder meget, og der er meget fokus på at de overtager vores jobs. Men alt fysisk vi kan købe, er blevet håndteret af et mennesker på et eller andet tidspunkt. Vi ser det bare ikke. Det meste bliver produceret i lande, hvor leveomkostningerne er lave. (Al produktion er efterhånden sendt hen hvor leveomkostningerne er lave, selvom det sagtens kunne produceres lokalt til kun en brøkdel mere i løn). Men hvorfor er omkostningerne så lave? Fordi der gives en ussel løn til alle der bor der. Og lønnen er ussel fordi de kan presse den ned når folk er desperate. Og folk er desperate fordi lønnen er ussel. Ond cirkel der udnyttes. Det er virkelig... Hver ting jeg kigger på, er produceret af en person som er meget fattigere end mig. Den stofgrydelap jeg køber til 15kr og overvejer at smide ud efter 3 mdr, fik kanten syet på af et andet menneske. Jeg går rundt og kigger i butikker, og ser alt forbruget og køb, køb, køb kulturen omkring os... Andre mennesker har bygget, samlet, syet disse ting. De små perleøreringe med blomster, er samle med tænger af en person, der er så langt væk at jeg kun ser det som en ting. Hvis jeg snakker med folk om hvor meget vi forbruger, får jeg ofte en "men jeg skal da ha!" og "dem der laver det skal jo også ha et arbejde". Jeg ved ikke om det rent faktisk er forkert. Måske der er mange der har det fint med at have et job med at sy t-shirts eller samle værktøjskasser eller bygge telefoner, til en løn der matcher lokale leveomkostninger. Og hvis alle holder op med at købe produktet, mister de ganske rigtigt deres job. Et eller andet sted, er det også fantastisk at vi er nogle mennesker der får lov til at nyde så meget overflod og overskud som vi gør. Når man ser på menneskehedens historie de sidste 300,000 år, så har der været meget død og lidelse, og hårde liv. At vi har det så godt, er fantastisk. Det er måske meget godt at hvert fald nogle mennesker, i menneskets historie, får lov til at få og have og nyde. Selvom andre måske ikke får lige så godt et liv. Hvis bare alle får hvad vi behøver og bliver respekteret, er det ikke dårligt at have produktionsjobs. Jeg kunne godt forestille mig at sidde og lave perleøreringe hele dagen ...Så længe jeg får en fornuftig løn og kun skal arbejde 24 timer om ugen (Fire dage om uge og seks timers dage, som forskning har målt er menneskers mest effektive arbejdstid.) Men ved ved at sådan er det ikke. Der er ikke gode arbejdstider, god løn eller respekt. Selvom vi ved det, er der svært at gøre noget. Det er de multinationale konglomerater og billionærerne, der presser og presser priserne og sænker kvaliteten og lønnen, i deres evige ønske om konstant kræftknudevækst og at se en linje i en graf gå opad. For dem handler det ikke om at have nok til et godt liv. De spiller et computerspil med fiktive tal der kaldes penge og kappes om at have linjer der stiger logaritmisk. Som kræftknuder og bakterievækst. Jeg kan ikke alene ændre verden, bare ved at stoppe mit forbrug. Vi kan ikke alene ændre verden ved at stoppe forbruget. For der bliver stadig produceret, maskinen er i gang. Der skal stærkere kræfter til, for at få fjernet kræftknuden og og gjort rent i systemerne. Men stadig, hver gang jeg ser på et stykke tøj i en butik, kan jeg ikke lade være med at tænke: En anden person har syet denne. Det føles så mærkeligt. .... ... jeg er nok på vej ind i en depression. Jeg plejer at have depression i marts, fordi dagene bliver lysere.

Secure Boot på Linux? Ja, det virker faktisk (og Windows overlever endda) Der findes en sejlivet myte i Linux-verdenen: Hvis du vil køre Linux, skal du slå Secure Boot fra i BIOS. Det er lidt ligesom at lade hoveddøren stå på klem for at få katten ind. Det virker, men det føles forkert. Jeg kører dual boot med Windows og CachyOS, og jeg besluttede mig for at gøre det 'umulige': At få Secure Boot til at lyse grønt på begge systemer samtidig. Løsningen hedder sbctl, og det er faktisk nemmere, end man tror – hvis man altså ikke glemmer detaljerne. Her er opskriften på, hvordan jeg gjorde (og hvordan du undgår at smadre din Windows-opstart). Trin-for-trin guiden: 1. Hent værktøjet: Første skridt er simpelt. Installer sbctl (på CachyOS/Arch): sudo pacman -S sbctl 2. Lav dine egne nøgler: Vi skal lege dørvogter, så vi printer vores egne adgangskort: sudo sbctl create-keys 3. BIOS-dansen (Det kritiske punkt): Genstart til BIOS. Find Secure Boot indstillingerne. • Slå "Custom Keys" til. • Slet "PK Key" (Platform Key). • Dette sætter systemet i "Setup Mode". Nu er vi klar til at skrive til firmwaren. Gem og genstart til Linux. 4. Enrollment – Her skal du være vågen! Tilbage i Linux kører vi kommandoen, der binder det hele sammen. Og her kommer den vigtigste detalje i hele guiden: sudo sbctl enroll-keys -microsoft 4. ⚠️ VIGTIGT: Det lille -microsoft flag er helten her. Det sørger for, at Microsofts nøgler bliver inkluderet i databasen sammen med dine egne. Hvis du glemmer dette og kun overskriver databasen (DB) med dine egne nøgler, vil UEFI'en kigge på din Windows Boot Manager, ryste på hovedet og nægte at starte den. Så husk -Microsoft, medmindre du elsker at fejlfinde en sort skærm. 5. Signering – Få det hele til at lyse grønt Når nøglerne er på plads, skal dine filer (kernel, bootloader osv.) underskrives. Ellers vil Secure Boot blokere dem ved næste genstart. Start med at danne dig et overblik: sudo sbctl verify Her vil du sandsynligvis se en liste med filer, der mangler signering (markeret med rødt/advarsler). I stedet for at signere dem én efter én, kan du køre en "batch"-signering, der tager alt det, sbctl har fundet i sin database: sudo sbctl sign-all Vigtigt for CachyOS & systemd-boot brugere: Hvis du bruger systemd-boot (hvilket CachyOS ofte gør som standard), kan det være nødvendigt at signere bootloaderen manuelt for at være helt sikker på, at den bliver accepteret, og at outputtet lander det rigtige sted. Brug denne kommando for at signere systemd-boot specifikt: sudo sbctl sign -s -o /usr/lib/systemd/boot/efi/systemd-bootx64.efi.signed /usr/lib/systemd/boot/efi/systemd-bootx64.efi Boot ind i bios, og aktivere secureboot med custom keys. Færdig!✔️ Den fremtidige drift: På CachyOS er det afgørende, at signeringen sker automatisk fremadrettet. Når der kommer en ny kernel-opdatering, skal den underskrives før genstart. sbctl installerer typisk en pacman-hook automatisk, der klarer dette, men det skader aldrig at dobbelttjekke sbctl verify første gang, du opdaterer systemet efter denne opsætning. Er alt stadig grønt? Så kører det. Er min PC nu Fort Knox? Så nu lyser lampen grønt, og BIOS siger "Secure Boot: Enabled". Er jeg så sikker mod alle verdens hackere? Mjaaah. Lad os være ærlige. Secure Boot beskytter primært mod bootkits og ondsindet software, der forsøger at loade før styresystemet. Det er fint. Men i praksis handler det her nok mest om at gøre Microsoft og diverse Anti-Cheat udviklere (Valorant, jeg kigger på jer) glade, så vi får lov at starte deres software. Det forhindrer stadig ikke 'Jytte fra bogholderiet' i at klikke på et phishing-link, og det stopper ikke dig i at køre sudo rm -rf / en sen lørdag aften. Men det ser godt ud i terminalen, og tilfredsstillelsen ved at have tæmmet BIOS'en skal man ikke underkende. God fornøjelse med projektet!