• Skal vi skifte mål i vores klimaindsats?

    Vi kommer ikke til at holde 1,5 grad målet,

    Her kommer et par ideer, og måske lidt håb om der findes indsatser der gør en forskel.

    https://youtu.be/kZjNbZJmgA4?si=m70NwAJVRoJZgeLZ
    Skal vi skifte mål i vores klimaindsats? Vi kommer ikke til at holde 1,5 grad målet, Her kommer et par ideer, og måske lidt håb om der findes indsatser der gør en forskel. https://youtu.be/kZjNbZJmgA4?si=m70NwAJVRoJZgeLZ
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 275 Visninger
  • Christian Hyldahl, Blackrocks nordeuropæiske topchef, har oplevet uventet modgang for den grønne omstilling.

    For selv om klimadagsordenen fylder mindre, vælter milliarderne altså stadig ind i Blackrocks fonde

    https://finans.dk/erhverv/ECE19305620/blackrocks-danske-topchef-varsler-groent-investeringsboom/




    Christian Hyldahl, Blackrocks nordeuropæiske topchef, har oplevet uventet modgang for den grønne omstilling. For selv om klimadagsordenen fylder mindre, vælter milliarderne altså stadig ind i Blackrocks fonde https://finans.dk/erhverv/ECE19305620/blackrocks-danske-topchef-varsler-groent-investeringsboom/
    FINANS.DK
    Slynger om sig med milliardbeløb: Magtfuld dansker varsler massive investeringer
    Christian Hyldahl, Blackrocks nordeuropæiske topchef, har oplevet uventet modgang for den grønne omstilling. Men trods nedturen vælter milliarderne stadig ind i grønne investeringer.
    0 Kommentarer 0 Delinger 351 Visninger
  • Myten om den grønne omstilling af køleskabet

    Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år.

    Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil?
    Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner.
    Her er de tre vigtigste indsigter:

    Fra lasagne til linser:
    Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker.

    Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset"
    Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød.

    Klimafakta som strategisk anker
    Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler.


    Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning.

    Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere:
    Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg.
    Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til.

    Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne

    Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er.



    https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/
    Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 962 Visninger
  • Hvor kommer vores mad egentlig fra – og hvordan påvirker klimaforandringer den globale fødevareproduktion?

    Dokumentaren Climate Extremes: Agriculture (maj 2026)
    - giver indblik i, hvordan landbruget både driver og rammes af klimaudfordringer.
    Med bidrag fra førende forskere og erhvervsledere sættes spot på løsninger og fremtidens fødevaresystem.

    Kan varmt anbefales – se den på YouTube og få et vigtigt perspektiv på klima og mad.

    https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=xIjAE_t-vw54Rug
    Hvor kommer vores mad egentlig fra – og hvordan påvirker klimaforandringer den globale fødevareproduktion? Dokumentaren Climate Extremes: Agriculture (maj 2026) - giver indblik i, hvordan landbruget både driver og rammes af klimaudfordringer. Med bidrag fra førende forskere og erhvervsledere sættes spot på løsninger og fremtidens fødevaresystem. Kan varmt anbefales – se den på YouTube og få et vigtigt perspektiv på klima og mad. https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=xIjAE_t-vw54Rug
    0 Kommentarer 0 Delinger 391 Visninger
  • 400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider?



    400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi.



    CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling.



    Analysen dikterer tre fundamentale skift:



    Opgør med systemisk fragmentering:

    Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse.



    Klimatilpasning som kritisk infrastruktur:

    Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje.



    Finansiel innovation via klimazonemodellen:

    Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed.





    Denne rapport er en game-changer.

    Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr.

    Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen.

    Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark.





    Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her:

    https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr
    400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 718 Visninger
  • Redningsplanken til Danmarks største klimaforurener "Aalborg Portland" bliver dobbelt så dyr som forventet.
    - Og sådan er det med alle de projekter staten er økonomisk involveret i.

    Om få år skal Aalborg Portland suge tonsvis af CO2 ud af deres skorstene. Det skal cementfabrikken, fordi den er Danmarks absolut største enkeltudleder af CO2.

    Nu viser det sig, at regningen for statskassen ender langt dyrere end forventet.
    - Det er blevet cirka dobbelt så dyrt, som den tidligere regering havde forventet, siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker hos tænketanken Concito.

    Aalborg Portland vil over 15 år modtage 16,5 milliarder kroner. Det svarer årligt til 183 kroner per dansker.
    - Set i de aspekt; hvor meget bidrager cementproduktionen med til det danske samfund, i kroner og øre?

    #Socii #CO2 #forurening #statstilskud #økonomi #OleVagnkjær
    Redningsplanken til Danmarks største klimaforurener "Aalborg Portland" bliver dobbelt så dyr som forventet. - Og sådan er det med alle de projekter staten er økonomisk involveret i. Om få år skal Aalborg Portland suge tonsvis af CO2 ud af deres skorstene. Det skal cementfabrikken, fordi den er Danmarks absolut største enkeltudleder af CO2. Nu viser det sig, at regningen for statskassen ender langt dyrere end forventet. - Det er blevet cirka dobbelt så dyrt, som den tidligere regering havde forventet, siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker hos tænketanken Concito. Aalborg Portland vil over 15 år modtage 16,5 milliarder kroner. Det svarer årligt til 183 kroner per dansker. - Set i de aspekt; hvor meget bidrager cementproduktionen med til det danske samfund, i kroner og øre? #Socii #CO2 #forurening #statstilskud #økonomi #OleVagnkjær
    WWW.DR.DK
    Redningsplanken til Danmarks største klimaforurener bliver dobbelt så dyr som forventet
    Det vil koste 183 kroner per dansker årligt at få reduceret Aalborg Portlands klimaaftryk.
    Like
    Sad
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 416 Visninger
  • Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil.

    FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling.
    Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo.

    Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026.

    Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image.

    Det er svært at se det som andet end sportswashing.

    Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse.

    FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok.

    Det er ikke fodboldens sjæl.

    Det er fodboldens salgskatalog.

    Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials.

    FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen.
    Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum.

    Det bør få alarmklokkerne til at ringe.

    Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen.

    Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn.

    Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra.

    Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest.

    VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke.

    Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel.

    For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem.

    Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport.

    Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok.

    VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse.

    Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad.

    Fodbolden fortjener bedre end det.
    Fansene fortjener bedre end det.
    Spillerne og dommerne fortjener bedre end det.
    Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA.

    Herfra bliver det et nej tak.

    Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.
    Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil. FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling. Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo. Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026. Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image. Det er svært at se det som andet end sportswashing. Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse. FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok. Det er ikke fodboldens sjæl. Det er fodboldens salgskatalog. Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials. FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen. Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum. Det bør få alarmklokkerne til at ringe. Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen. Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn. Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra. Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest. VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke. Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel. For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem. Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport. Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok. VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse. Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad. Fodbolden fortjener bedre end det. Fansene fortjener bedre end det. Spillerne og dommerne fortjener bedre end det. Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA. Herfra bliver det et nej tak. Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 968 Visninger
  • Danmarks grønne alliance med Kina: Kan et lille land virkelig flytte en supermagt?



    Svaret findes i den hidtil mest omfattende analyse af det dansk-kinesiske grønne diplomati fra 2007 til 2024, udgivet af Sinolytica.

    Analysen viser, at klimaet er blevet det område, hvor samarbejde ikke blot er muligt, men rationelt for begge parter.



    Men vi står ved en skillevej: I 2026 udløber det nuværende Grønne Arbejdsprogram (DGA), præcis samtidig med at Kina ruller sin 15. femårsplan ud.

    Det gør 2026 til et geopolitisk "super-år", der vil definere, om Danmark fortsat kan spille en rolle i Beijings grønne maskinrum.





    De strategiske fund er skarpe:



    Fra niche til storskala:

    Samarbejdet er pivoteret fra tidlig vidensdeling til industriel implementering af el-infrastruktur og maritime løsninger som grøn methan-bunkring.



    Komplementære styrker:

    Synergien mellem dansk regulatorisk niche-ekspertise og Kinas unikke evne til industriel skalering er motoren i energiomstillingen.



    Pragmatisk diplomati:

    Klimaet er det sidste "safe space" for teknologisk og økonomisk udveksling i en de-risking æra.





    Klimapolitik ER industripolitik.

    Med Kinas 15. femårsplan trues den danske relevans af kinesisk selvforsyning og eksport. Vi skal mestre systemintegration og energieffektivitet for at forblive uundværlige over for en supermagt i hastig vækst.



    Læs hele analysen her: https://www.sinolytica.dk/forskningsbrief/samarbejdende-innovation-som-motor-for-den-groenne-omstilling/
    Danmarks grønne alliance med Kina: Kan et lille land virkelig flytte en supermagt? Svaret findes i den hidtil mest omfattende analyse af det dansk-kinesiske grønne diplomati fra 2007 til 2024, udgivet af Sinolytica. Analysen viser, at klimaet er blevet det område, hvor samarbejde ikke blot er muligt, men rationelt for begge parter. Men vi står ved en skillevej: I 2026 udløber det nuværende Grønne Arbejdsprogram (DGA), præcis samtidig med at Kina ruller sin 15. femårsplan ud. Det gør 2026 til et geopolitisk "super-år", der vil definere, om Danmark fortsat kan spille en rolle i Beijings grønne maskinrum. De strategiske fund er skarpe: Fra niche til storskala: Samarbejdet er pivoteret fra tidlig vidensdeling til industriel implementering af el-infrastruktur og maritime løsninger som grøn methan-bunkring. Komplementære styrker: Synergien mellem dansk regulatorisk niche-ekspertise og Kinas unikke evne til industriel skalering er motoren i energiomstillingen. Pragmatisk diplomati: Klimaet er det sidste "safe space" for teknologisk og økonomisk udveksling i en de-risking æra. Klimapolitik ER industripolitik. Med Kinas 15. femårsplan trues den danske relevans af kinesisk selvforsyning og eksport. Vi skal mestre systemintegration og energieffektivitet for at forblive uundværlige over for en supermagt i hastig vækst. Læs hele analysen her: https://www.sinolytica.dk/forskningsbrief/samarbejdende-innovation-som-motor-for-den-groenne-omstilling/
    1 Kommentarer 0 Delinger 921 Visninger
  • Metan-reduktion: Den hurtigste vej til klimahandling
    - Løsningen på metan-udfordringen er den hurtigste og mest omkostningseffektive investering, vi kan foretage i planetens sundhed her og nu.

    Vores vigtigste tidslomme er ved at lukke. Under G7-formandskabet har 250 forskere i "Angera-erklæringen" slået fast:
    Metan-reduktion er vores skarpeste værktøj til at bremse opvarmningen straks.

    Udfordringen:
    Den selvforstærkende spiral
    Metan står for 30 % af opvarmningen.
    Menneskeskabte udledninger trigger nu metan-frigivelse fra permafrost og vådområder. Vi skal bryde dette feedback-loop, før processen bliver irreversibel.

    3 pointer og prioritering:

    Optimering:
    Reparation af lækager giver ofte direkte økonomisk afkast, da gas er en værdifuld ressource.

    Monitorering:
    Satellitteknologi muliggør præcis, handlingsorienteret styring af indsatsen.

    Innovation: Vi mangler nye værktøjer til de sværeste sektorer, især husdyrhold - Danmark er begyndt med at måle metan-udledningen hos køer, og avle på dem med mindst metan-udslip ved drøvtygning .

    Gevinst:
    Hurtig temperatureffekt og markante gevinster for sundhed og fødevareproduktion.
    A) Metan er en væsentlig drivkraft bag dannelsen af ozon ved jordoverfladen (luftforurening).
    B) Reduktion kan forhindre hundredtusindvis af for tidlige dødsfald årligt knyttet til luftforurening.
    C) Mindre luftforurening vil reducere betydelige tab af afgrøder på verdensplan.

    Hvorfor er metan-indsatsen vigtig?
    Det køber os den nødvendige tid til CO2-omstillingen og leverer samtidig konkrete finansielle returns for erhvervslivet.




    Læs mere: https://www.weforum.org/stories/2026/05/scientists-issued-plan-cutting-methane-emissions/
    Metan-reduktion: Den hurtigste vej til klimahandling - Løsningen på metan-udfordringen er den hurtigste og mest omkostningseffektive investering, vi kan foretage i planetens sundhed her og nu. Vores vigtigste tidslomme er ved at lukke. Under G7-formandskabet har 250 forskere i "Angera-erklæringen" slået fast: Metan-reduktion er vores skarpeste værktøj til at bremse opvarmningen straks. Udfordringen: Den selvforstærkende spiral Metan står for 30 % af opvarmningen. Menneskeskabte udledninger trigger nu metan-frigivelse fra permafrost og vådområder. Vi skal bryde dette feedback-loop, før processen bliver irreversibel. 3 pointer og prioritering: Optimering: Reparation af lækager giver ofte direkte økonomisk afkast, da gas er en værdifuld ressource. Monitorering: Satellitteknologi muliggør præcis, handlingsorienteret styring af indsatsen. Innovation: Vi mangler nye værktøjer til de sværeste sektorer, især husdyrhold - Danmark er begyndt med at måle metan-udledningen hos køer, og avle på dem med mindst metan-udslip ved drøvtygning . Gevinst: Hurtig temperatureffekt og markante gevinster for sundhed og fødevareproduktion. A) Metan er en væsentlig drivkraft bag dannelsen af ozon ved jordoverfladen (luftforurening). B) Reduktion kan forhindre hundredtusindvis af for tidlige dødsfald årligt knyttet til luftforurening. C) Mindre luftforurening vil reducere betydelige tab af afgrøder på verdensplan. Hvorfor er metan-indsatsen vigtig? Det køber os den nødvendige tid til CO2-omstillingen og leverer samtidig konkrete finansielle returns for erhvervslivet. Læs mere: https://www.weforum.org/stories/2026/05/scientists-issued-plan-cutting-methane-emissions/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 643 Visninger
  • Kloden opvarmes på grund af udledning af drivhusgasser. Og jo højere udledningen er, jo varmere bliver kloden, og des mere entydigt bliver det, at der vil komme flere skybrud i fremtiden.


    Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for os

    https://www.dmi.dk/nyheder/2026/klimaforskere-forventer-op-til-70-procent-flere-skybrud
    Kloden opvarmes på grund af udledning af drivhusgasser. Og jo højere udledningen er, jo varmere bliver kloden, og des mere entydigt bliver det, at der vil komme flere skybrud i fremtiden. Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for os https://www.dmi.dk/nyheder/2026/klimaforskere-forventer-op-til-70-procent-flere-skybrud
    WWW.DMI.DK
    Klimaforskere forventer op til 70 procent flere skybrud
    Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for samfundet, vurderer Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
    Like
    Sad
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 392 Visninger
Flere resultater