Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/

Verden er ikke længere, hvad den har været. Ian Bremmer peger på et tydeligt generationsskel: Over 45 år er du formet af en bipolær verden med USA og Sovjetunionen. Under 45 er du vokset op i en unipolær æra, hvor USA stod som global garant. 1) Generationsskiftet er den første pointe Vores mentale modeller matcher ikke længere virkeligheden. I dag er både USA, Rusland og Kina udfordret. USA kæmper med faldende tillid blandt allierede og et historisk stort underskud på statsfinanserne, Rusland er en tidligere stormagt i dybt forfald, og Kina befinder sig i en systemkonflikt med Vesten. 2) “Tre ordener” er den anden pointe Vi står ikke over for én ny verdensorden, men flere overlappende ordener med forskellige logikker. Samtidig er magten flyttet fra stater til digitale infrastrukturer. Over 100 individer besidder i dag viden til at skabe en ny koppevirus, og tech‑platforme har fået en global indflydelse, der overstiger mange staters. 3) Digital_suverænitet er den tredje pointe Teknologi er ikke længere et spørgsmål om profit, men om sikkerhed og stabilitet. Spørgsmålet er derfor ikke, hvem der styrer verden – men om dem, der styrer den digitale infrastruktur, vil sikre vores fælles fremtid. Lyt til TED Talk via link i kommentar sporet Who runs the world? Political scientist Ian Bremmer argues it's not as simple as it used to be. (15 minutter ) https://youtu.be/uiUPD-z9DTg?is=Tu4Niq05kHaoVqum

EU's nye klimagreb: Hvorfor de grønne frontløbere risikerer at blive de største tabere EU-Kommissionen foretager nu et fundamentalt kursskifte. For at beskytte tung industri mod massivt pres fra USA og Kina foreslås en markant udvanding af kvotesystemet (ETS) – unionens vigtigste klimaværktøj. Centrale indsigter fra analysen: ROI under pres: Tilførslen af 1,6 mia. ekstra kvoter frem mod 2040 (44 gange Danmarks årlige udledning) devaluerer konkurrencefordelen for frontløbere som Aalborg Portland, der har investeret massivt i CCS og elektrificering. CCS-gambit: EU vil sælge 250 mio. ekstra kvoter for at finansiere CO2-fangst. Som Ulrik Beck (Ceri) påpeger, er merudledningen en vished, mens fangstkapaciteten er et usikkert sats. Geopolitisk byttehandel: Drevet af pres fra bl.a. Tyskland og Italien flyttes klimabyrden nu fra den tunge industri over mod transport, landbrug og boliger for at nå 90%-målet i 2040. Dette er et risikabelt gamble med den grønne troværdighed. Mens Dansk Industri (DI) betragter det som et "tåleligt kompromis" for at undgå industriflugt, underminerer det fundamentet for de virksomheder, der har udvist rettidig omhu. Hos Schneider Electric peger den danske landedirektør, Sofie Irgens, på, at høje fossile energipriser i forvejen driver efterspørgslen på grønne løsninger uafhængigt af kvotesystemet. Hun foreslår en alternativ vej: ”Elnettet skal først og fremmest på plads. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at man var mere ambitiøs og sagde, at alle indtægterne fra salget af ekstra kvoter skal bruges til at bygge højspændingsmaster, transformerstationer og digitale løsninger.” Hendes pointe er central: For mange virksomheder er det ikke kvoteprisen, men manglen på infrastruktur, der bremser omstillingen. Forslaget skal nu gennem de hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Retningen er dog sat: EU blinker i mødet med den globale konkurrence, og de grønne pionerer må nu kæmpe for, at deres investeringer i fremtiden ikke bliver devalueret af politisk nødvendighed. Læs mere her: https://finans.dk/erhverv/ECE19576834/klimaskurkene-faar-ekstra-lang-snor-det-er-ikke-fedt-for-de-groenne-danske-frontloebere/

Global opvarmning og vejrrekorder Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed? Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation. En del af de stigende skader skyldes dog også os selv: Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest. Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj. For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis. 1. Acceleration mod 1,5 grader. Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet. 2. Horisont 2027: 85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet. 3. Risiko som samspil. Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest. Strategisk ledelse i en ny virkelighed Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje. Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering. Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Obs: Man skal nok holde sig lidt på afstand i de farvande... Den næste uge afholder Søværnet den årlige øvelse DANEX. Den store øvelse vil involvere flere krigsskibe, helikoptere, droner og andre enheder samt omkring 650 søfolk. Øvelsen handler om beskyttelse af det danske kongerige og dermed også NATO. Formålet: Øvelsen skal giver værdifuld træning i komplekse maritime operationer og koordination mellem forskellige sømilitære grene. Gennem DANEX vedligeholder Søværnet sit operative beredskab, udvikler taktikker til beskyttelse af dansk søterritorium og maritim infrastruktur og demonstrerer samtidig sin vigtige rolle for dansk forsvar og sikkerhed. Ved at øve i de indre danske farvande træner og udvikler Søværnet evnen til fortsat at beskytte nationale interesser og opretholde maritim kontrol i danske farvande i en tid, hvor ny teknologi, som fx droner, påvirker det maritime domæne. #Socii #Søværnet #DANEX #træning Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Ukraine går målrettet efter at smadre den russiske infrastruktur, både militært og civilt. For anden nat i træk er et stort, russisk olieraffinaderi blevet ramt af ukrainske droneangreb - Russisk guvernør kalder angreb på olieanlæg for det "største nogensinde". Der er tale om Slaveneft-Yanos-raffinaderiet i byen Jaroslavl, der ligger mere end 700 kilometer fra grænsen til Ukraine. Det er et af Ruslands fem største raffinaderier, og det producerer blandt andet dieselolie, benzin, flydende gasser og flybrændstof. Jaroslavl-regionens guvernør, Mikhail Jevrajev, skrev på Telegram klokken 2.37 i nat, at der var en dronetrussel, og ti minutter senere blokerede myndighederne trafikken mod Moskva af sikkerhedsmæssige årsager. Han kalder angrebet for "det største angreb nogensinde", regionen har været udsat for. Alt dette, mens Putin målrettet går efter menneskeliv i Ukraine.

De danske F-16 der blev doneret til Ukraine har indtil nu nedkæmpet flere end 2000 luftmål... Flyene er blevet en af hjørnestenene i Ukraines luftforsvar og yder vigtig beskyttelse af kritisk infrastruktur og civile liv. - men er det nok til at forsvare civilbefolkning, så længe USA ikke levere misiler til det landbasseret luftforsvar? Putin sender dagligt missiler og droner mod byerne i Ukraine rettet mod civile mål.

Danmark som frontløber i EU’s genopretningsplan - Vi accelererer nu implementeringen af grønne løsninger og positionerer Danmark som Europas foretrukne partner inden for cirkulær økonomi og digitalisering. Danmark skriver EU-historie som den første medlemsstat, der når 100 % målopfyldelse af NextGenerationEU. Med Kommissionens godkendelse (30. juni 2026) af den sidste udbetaling på €359 mio. (€1,63 mia. totalt), har vi indfriet samtlige 79 mål før deadline i august. Det cementerer vores position som Unionens grønne førerhund. Resultaterne transformerer nu dansk økonomi og hverdag: Grøn transport: Over 250.000 nulemissionsbiler er på vejene via strategiske afgiftslempelser. Energieffektivitet: 28.000 husstande har skiftet til grøn varme, og 11.500 boliger er energirenoveret. Fremtidens kompetencer: Vi sikrer væksten via 48 skoler med nyt udstyr, 34 institutioner med kompetenceløft af lærere og 25 med nye grønne kursusforløb. Da NextGeneration EU Recovery and Resilience Plan-faciliteten først lukker ultimo 2026, giver vores hurtige eksekvering dansk erhvervsliv et forspring på to år. Det understreger, at omstillingen er en reel vækstmotor. Momentet er tårnhøjt. Nu hvor den grønne og digitale infrastruktur er rullet ud, hvordan vil vi som borgere og virksomheder udnytte dette forspring til at skabe fremtidens bæredygtige vækst i vores egen hverdag? Læs alle detaljerne om den danske genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip_26_1486/IP_26_1486_EN.pdf

Elbilerne mindsker behov for benzin/diesel - kæmpe bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. Allerede i dag erstatter de omkring 600 millioner liter benzin/diesel om året – svarende til mere end fem store tankskibe. Strømmen til et helt års kørsel for den nuværende elbilpark kan til gengæld produceres af omkring 30 moderne havvindmøller. Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm. Ved udgangen af juni rummede de nu her ultimo juni 2026 : 659.328 elbiler tilsammen 50,9 GWh – næsten 53 procent mere end året før. Den tidligere regering målsætning var 1. millioner elbiler i 2030 - det ser vi ud til at nå allerede i løbet af 2027 Elbilen er altså mere end et transportmiddel. Den er ved at blive en del af Danmarks energiinfrastruktur og et konkret bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. https://mobility.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-bilparkens-batterikapacitet/