Global opvarmning og vejrrekorder

Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed?



Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation.



En del af de stigende skader skyldes dog også os selv:

Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest.



Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj.

For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis.



1. Acceleration mod 1,5 grader.

Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet.



2. Horisont 2027:

85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet.



3. Risiko som samspil.

Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest.





Strategisk ledelse i en ny virkelighed

Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje.

Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering.







Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Obs: Man skal nok holde sig lidt på afstand i de farvande...
Den næste uge afholder Søværnet den årlige øvelse DANEX. Den store øvelse vil involvere flere krigsskibe, helikoptere, droner og andre enheder samt omkring 650 søfolk. Øvelsen handler om beskyttelse af det danske kongerige og dermed også NATO.

Formålet: Øvelsen skal giver værdifuld træning i komplekse maritime operationer og koordination mellem forskellige sømilitære grene. Gennem DANEX vedligeholder Søværnet sit operative beredskab, udvikler taktikker til beskyttelse af dansk søterritorium og maritim infrastruktur og demonstrerer samtidig sin vigtige rolle for dansk forsvar og sikkerhed. Ved at øve i de indre danske farvande træner og udvikler Søværnet evnen til fortsat at beskytte nationale interesser og opretholde maritim kontrol i danske farvande i en tid, hvor ny teknologi, som fx droner, påvirker det maritime domæne.

#Socii #Søværnet #DANEX #træning
Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Ukraine går målrettet efter at smadre den russiske infrastruktur, både militært og civilt. For anden nat i træk er et stort, russisk olieraffinaderi blevet ramt af ukrainske droneangreb - Russisk guvernør kalder angreb på olieanlæg for det "største nogensinde".

Der er tale om Slaveneft-Yanos-raffinaderiet i byen Jaroslavl, der ligger mere end 700 kilometer fra grænsen til Ukraine. Det er et af Ruslands fem største raffinaderier, og det producerer blandt andet dieselolie, benzin, flydende gasser og flybrændstof.

Jaroslavl-regionens guvernør, Mikhail Jevrajev, skrev på Telegram klokken 2.37 i nat, at der var en dronetrussel, og ti minutter senere blokerede myndighederne trafikken mod Moskva af sikkerhedsmæssige årsager. Han kalder angrebet for "det største angreb nogensinde", regionen har været udsat for.

Alt dette, mens Putin målrettet går efter menneskeliv i Ukraine.

De danske F-16 der blev doneret til Ukraine har indtil nu nedkæmpet flere end 2000 luftmål... Flyene er blevet en af hjørnestenene i Ukraines luftforsvar og yder vigtig beskyttelse af kritisk infrastruktur og civile liv.
- men er det nok til at forsvare civilbefolkning, så længe USA ikke levere misiler til det landbasseret luftforsvar?

Putin sender dagligt missiler og droner mod byerne i Ukraine rettet mod civile mål.

Danmark som frontløber i EU’s genopretningsplan

- Vi accelererer nu implementeringen af grønne løsninger og positionerer Danmark som Europas foretrukne partner inden for cirkulær økonomi og digitalisering.

Danmark skriver EU-historie som den første medlemsstat, der når 100 % målopfyldelse af NextGenerationEU.

Med Kommissionens godkendelse (30. juni 2026) af den sidste udbetaling på €359 mio. (€1,63 mia. totalt), har vi indfriet samtlige 79 mål før deadline i august. Det cementerer vores position som Unionens grønne førerhund.



Resultaterne transformerer nu dansk økonomi og hverdag:


Grøn transport:
Over 250.000 nulemissionsbiler er på vejene via strategiske afgiftslempelser.

Energieffektivitet:
28.000 husstande har skiftet til grøn varme, og 11.500 boliger er energirenoveret.

Fremtidens kompetencer:
Vi sikrer væksten via 48 skoler med nyt udstyr, 34 institutioner med kompetenceløft af lærere og 25 med nye grønne kursusforløb.


Da NextGeneration EU Recovery and Resilience Plan-faciliteten først lukker ultimo 2026, giver vores hurtige eksekvering dansk erhvervsliv et forspring på to år.

Det understreger, at omstillingen er en reel vækstmotor. Momentet er tårnhøjt.

Nu hvor den grønne og digitale infrastruktur er rullet ud, hvordan vil vi som borgere og virksomheder udnytte dette forspring til at skabe fremtidens bæredygtige vækst i vores egen hverdag?



Læs alle detaljerne om den danske genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip_26_1486/IP_26_1486_EN.pdf

Elbilerne mindsker behov for benzin/diesel
- kæmpe bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling.

Allerede i dag erstatter de omkring 600 millioner liter benzin/diesel om året – svarende til mere end fem store tankskibe. Strømmen til et helt års kørsel for den nuværende elbilpark kan til gengæld produceres af omkring 30 moderne havvindmøller.

Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.

Ved udgangen af juni rummede de nu her ultimo juni 2026 : 659.328 elbiler tilsammen 50,9 GWh – næsten 53 procent mere end året før.

Den tidligere regering målsætning var 1. millioner elbiler i 2030 - det ser vi ud til at nå allerede i løbet af 2027

Elbilen er altså mere end et transportmiddel.

Den er ved at blive en del af Danmarks energiinfrastruktur og et konkret bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling.
https://mobility.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-bilparkens-batterikapacitet/

Siden den første magtudredning har den massive digitalisering af det danske samfund placeret globale teknologivirksomheder på helt centrale positioner.
Alligevel mangler en diskussion af virksomhedernes magt over den digitale infrastruktur..?

#Socii #Microsoft #infrastruktur #AI #TechGiganter
Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.

DET VILDE VESTEN Alvorlig strøm-mangel truer Danmark!
Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi.

De har alt for travlt med "Den grønne omstilling" og lovforslag på lovforslag... Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’.

Vigtig infrastruktur som El-nettet skal ikke være under indflydelse af "små private piratselskaber", det er ansvarsfralæggelse fra regeringens side.

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi - vindmøller og solfangere - vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.
Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejr fænomen, der i Tyskland kaldes "dunkelflaute" (mørke tilstand).

Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset.
Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

På EPP’s Political Assembly i Wien var jeg på vegne af KristenDemokraterne med til at få vedtaget en resolution om Ukraines europæiske fremtid.

Resolutionen understregede vores fortsatte politiske, økonomiske og militære støtte til Ukraine og landets vej mod medlemskab af EU. Samtidig slog vi fast, at vejen til EU også indebærer krav om demokrati, retsstat, frie medier, bekæmpelse af korruption og politisk pluralisme. KristenDemokraterne var blandt medstillerne, og det var jeg stolt af.

Siden er der kommet endnu en potentielt positiv nyhed: Donald Trump har lovet, at Ukraine skal have licens til at producere de Patriot-missiler, som landet har så hårdt brug for til at beskytte sine byer og civile.

Det kan blive et vigtigt skridt. Men med Trump er der grund til at tage forbehold: Husker han løftet, bliver det faktisk gennemført – og sker det hurtigt nok til at gøre en reel forskel?

Samtidig kommer der dybt bekymrende signaler fra sportens verden.

IOC har taget skridt i retning af igen at lukke Rusland fuldt ind i det olympiske fællesskab, mens FIFA vil drøfte, om russiske landshold og klubber igen skal lukkes ind i international fodbold.

Det sker samtidig med, at Rusland har intensiveret sine ulovlige angreb på ukrainske byer og civile. Boliger, hospitaler og anden civil infrastruktur rammes, men også kirker, museer, historiske bygninger og ukrainsk kulturarv.

Det handler ikke blot om at erobre territorium. Rusland angriber også Ukraines historie, kultur og nationale identitet.

Netop nu vælger IOC og FIFA altså at åbne døren på klem for Rusland.

Det er svært ikke at se ironien. Begge organisationer har gennem årene selv været ramt af alvorlig kritik for korruption, manglende gennemsigtighed og svage demokratiske strukturer. Nu bidrager de til at normalisere Rusland, mens russiske missiler og droner fortsat rammer ukrainske civile.

Russiske atleter er naturligvis ikke personligt ansvarlige for Putin-regimets handlinger. Men international sport er heller ikke upolitisk. Flag, landshold, medaljer og store sportsbegivenheder bruges aktivt af autoritære regimer som propaganda og legitimering.

Måske er det en af konsekvenserne af, at verdens frie demokratier udgør et mindretal. I internationale organisationer sidder demokratiske lande ved samme bord som autoritære stater – og ofte med færre stemmer.

Derfor må demokratierne stå endnu stærkere sammen. Støtten til Ukraine handler ikke kun om territorium, men også om, hvorvidt demokrati, frihed, kultur og international ret fortsat skal have reel betydning.

Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium.



Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker.

- det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm.





Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet.

Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel.





3 centrale pointer :



Kritisk infrastruktur først:

Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen.



Krav om samfundsnytte:

Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate".



Sammensat pres:

Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren.





Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation.



Hvad med fremtiden?



Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere.



Det betyder, at datacentre, der kan:



1) Lagre og frigive strøm (via batterier),

2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud),

3) Genbruge varme til boliger eller industri,



... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden



NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere.



Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)