😎 Det går den rigtige vej, men ikke for Putin og hans soldater. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev søndag på X, at Ukraine har udført et angreb 700 kilometer dybt inde i Rusland. Det var indtil for nylig nærmest utænkeligt, at det kunne lade sig gøre - Men i løbet af de seneste måneder, har Ukraine opnået en styrke i kampen mod Rusland, som de færreste havde troet mulig- Putin er trængt. Rusland i alvorlige problemer på Krim Rusland er også trængt af Ukraine, hvad angår kontrol med landområder. Frem for alt Ukraine har tilbageerobret mindre områder. Ikke mindst har Ukraine skabt store problemer for Rusland på Krim. Det er vanskeligt for russerne, at få forsyninger frem til Krim. Og nu er det blevet tæt på umuligt på grund af Ukraines angreb. Forsyninger til Krim skal gennem en smal landkorridor. Men lastbilerne med forsyninger bliver systematisk bombet af Ukraine. Krim halvøen står over for en dramatisk forsyningskrise! Brændstof har været mangelvare i ugevis. Og ukrainske droner angriber systematisk alle lastbiler, der transporterer olie og brændstof til Krim. Resultatet: Ødelagte lastbiler, udbrændte pansrede køretøjer og beskadiget militærudstyr hober sig op i den l 600 km lange landkorridor, der forbinder Krim med de russiske styrker mod Nord. Det har blandt andet den afgørende konsekvens, at nøgleprodukter som benzin og almindelige dagligvarer er blevet knappe, hvilket sætter russerne under voldsomt pres. Ukraine planlægger at optrappe angrebene yderligere. Det vil gøre det meget vanskeligt for Rusland at transportere udstyr, ammunition og brændstof til Krim via den centrale landrute, skriver BILD. Situationen bliver forværret af fornyede angreb mod oliedepoter på Krim. Den anden forsyningsvej til Krim er Kertjbroen. Men den er også udsat for angreb fra Ukraine. Det betyder, at tankbiler har forbund mod at bruge broen. Der er mere information i artiklen. #Socii #Putin #Rusland #Ukrine #Krim #benzinmangel #brændstof #forsyninger #tilbagetog

Ukrainske angreb på Krim gør benzin til en mangelvare: 'Man har ret til 20 liter om ugen' Om en måned kan ukrainerne have fuld kontrol over en af russernes vigtigste forsyningsveje, mener chefen for Ukraines droneenheder.

God ide, altså måske en god ide. Vægtningen af hvilke tilslutninger man vil prioritere bliver afgørende for den daglige forsyningssikkerhed. Et par datacentre placeret uden den nødvendige udbygning af elnettet kan gøre elnettet ustabilt mange steder... https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-prioritere-projekter-til-elnettet-med-lov

Er Ukraine ved at vinde krigen? Efter fire års blodig nedslidningskrig ser militæranalytiker tegn på, at styrkeforholdet er ved at tippe til Ukraines fordel. Lige nu har mange opmærksomheden rettet mod de opsigtsvækkende angreb, som Ukraine har lanceret dybt inde i Rusland. - Ukrainerne har siden sidste efterår lanceret en kampagne mod Krim, vi lidt har overset. De prøver at gøre det så surt som muligt for russerne at bibeholde halvøen. Også den amerikanske tænketank Atlantic Council har bidt mærke i Ukraines strategi. Tænketanken skrev i slutningen af maj, at Ukraine forsøger at "isolere" Krim med sine droneangreb og sætte en kæp i hjulet på den russiske forsyning til øen. #Socii #Ukraine #Rusland #Krim

Danmarks grønne alliance med Kina: Kan et lille land virkelig flytte en supermagt? Svaret findes i den hidtil mest omfattende analyse af det dansk-kinesiske grønne diplomati fra 2007 til 2024, udgivet af Sinolytica. Analysen viser, at klimaet er blevet det område, hvor samarbejde ikke blot er muligt, men rationelt for begge parter. Men vi står ved en skillevej: I 2026 udløber det nuværende Grønne Arbejdsprogram (DGA), præcis samtidig med at Kina ruller sin 15. femårsplan ud. Det gør 2026 til et geopolitisk "super-år", der vil definere, om Danmark fortsat kan spille en rolle i Beijings grønne maskinrum. De strategiske fund er skarpe: Fra niche til storskala: Samarbejdet er pivoteret fra tidlig vidensdeling til industriel implementering af el-infrastruktur og maritime løsninger som grøn methan-bunkring. Komplementære styrker: Synergien mellem dansk regulatorisk niche-ekspertise og Kinas unikke evne til industriel skalering er motoren i energiomstillingen. Pragmatisk diplomati: Klimaet er det sidste "safe space" for teknologisk og økonomisk udveksling i en de-risking æra. Klimapolitik ER industripolitik. Med Kinas 15. femårsplan trues den danske relevans af kinesisk selvforsyning og eksport. Vi skal mestre systemintegration og energieffektivitet for at forblive uundværlige over for en supermagt i hastig vækst. Læs hele analysen her: https://www.sinolytica.dk/forskningsbrief/samarbejdende-innovation-som-motor-for-den-groenne-omstilling/

😎 Ukraine slår igen... Putin går efter den ukrainske befolkning - Volodymyr Zelenskyj går efter Putin - Ruslands forsyninger og økonomi. Ukraine får mere og mere sympati fra den russiske befolkning, i håb om krigen snart slutter. Foruden en olieterminal i Sankt Petersborg har Ukraine også ramt et russisk krigsskib på flådebasen Kronstadt, som ligger på øen Kotlin cirka 30 kilometer fra Sankt Petersborg. #Socii #Ukraine #Rusland #Putin #økonomi #forsyninger

Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste. Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling. Grundfos foreslår følgende prioritering: Vandforbrug: AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning. El-kapacitet: Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi. Regulering: Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate". Det rammer en øm tå i dansk politik: Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri? Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende. Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter? Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos

Den nye Ministerliste. Statsminister Mette Frederiksen (S) Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) Finansminister Peter Hummelgaard (S) Justitsminister Nicolai Wammen (S) Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S) Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S) Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) Kulturminister Zenia Stampe (R) Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M) Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Jeppe Bruus som Forsvarsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte inkompetente Ane Halsboe som Beskæftigelsesminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte klovnen Magnus Heunicke som Undersisningsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Monika Rubin som Social Minister? Det er godt nok fire fæle fejl. De arbejdsløse skal dæleme holde på hat og briller.

Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed. Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed. For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter. Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi. Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier. 3 pointer: Politisk kompromis: 85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven. Akutplan for elnettet: Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen. Lokalt ejerskab: Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land. Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece

Vejen ud af elektrificeringskrisen = afvikl afbrændingsøkonomien - Digitaliser elnettet nu, ellers kommer vi til at betale prisen for forældet infrastruktur. I en aktuel analyse fra CIP Foundation fastslår Eva Berneke og Charlotte B. Jepsen, at vi har teknologien, men mangler politisk handling for at aktivere elnettets fleksibilitet. Her er de tre afgørende indsigter Kapacitetskrise kræver fleksibilitet: Med 60 GW i kø er intelligent forbrug den eneste "muskel", der effektivt kan afværge massive infrastrukturforsinkelser. Økonomisk nødvendighed: Besparelser på 2,2 mia. kr. i netinvesteringer og 1,4 mia. kr. på elregningen gør fleksibilitet til en bunden opgave for enhver beslutningstager. Det rationelle fundament: Datadeling, dynamiske tariffer, markedsgørelse og digitalisering er det eneste logiske rammeværk for at frigøre potentialet på 7 GW i 2035. Skiftet fra molekyler (80 % af dagens energi) til intelligente elektroner kræver et opgør med vanetænkningen. Valget står mellem dyrt kobber eller intelligente bits; vi kan ikke bygge os ud af elektrificeringskrisen, vi skal styre os ud af den. Læs mere her: https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/cip-foundation-vi-kan-ikke-bygge-os-ud-af-elektrificeringskrisen-men-forbrugsfleksibilitet-kan-aflaste-elnettet