7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet -
3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol

Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle:

1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet
Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed.

"Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026

2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven
Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem.
Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed?

3. Myndighederne opdagede først loven i 2025
I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år.
Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen.


Hvad betyder det for os?
Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset.
Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene.

Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent.


link :
https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko

Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse.

Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet.
Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik.

De vigtigste erkendelser:

Systemisk kollaps
Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050.

Fødevaresikkerhed
Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer.

Geopolitiske kaskaderisici
Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet.

Konsekvenserne af et kollaps
Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering.
Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan.

Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid.

Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige?

Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf

Er vi klar til den måske kraftigste opvarmning i 100 år?

Vi er midt i en intens El Niño, der varsler ekstremt vejr frem mod 2027.

Meteorologisk skifte:
Vindretningen over Stillehavet er vendt. Varme vandmasser samles nu ved Peru, mens Indonesien og Australien står over for kritisk tørke.

Økonomisk risiko:
Professor Eigil Kaas (Niels Bohr Instituttet) peger på forstyrrede høstresultater. Forvent prisstigninger på soja til dyrefoder og andre råvarer fra Sydamerika og Sydøstasien.

Klimamæssig milepæl:
Fænomenet kan løfte den globale temperatur til 1,76 grader i 2027. Det er en midlertidig, men alvorlig overskridelse af Parisaftalens 1,5-graders mål.

Hvorfor er det relevant i Danmark?
Selvom de fysiske ekstremer rammer fjernt, rammer de økonomiske konsekvenser vores forsyningskæder direkte.
Denne fase er en "forsmag" på fremtidens klimarisici. Strategisk agtpågivenhed kræver, at vi indtænker klimamæssig volatilitet i risikostyringen nu.


Læs de 5 fakta om fænomenet her:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/5-fakta-om-el-nino-vejrfaenomenet-der-kan-maerkes-verden-over/

Vil du arbejde med entreprise, udbud og kontrakter i en samfundsvigtig forsyningsvirksomhed? Kalundborg Forsyning søger en erfaren entreprise- og udbudsjurist, der kan rådgive om bygge- og anlægsprojekter og omsætte kompleks jura til brugbare løsninger i hverdagen.

Du får ansvar for udbudsprocesser, kontrakter og juridisk sparring tæt på både projektledere, drift og eksterne samarbejdspartnere. En stærk rolle for dig, der kan kombinere juridisk tyngde med pragmatisk sans, fremdrift.

Læs mere og ansøg her: https://jobbank.dk/job/3103465/

Ansøgningsfrist: 11. september 2026
Arbejdssted: Kalundborg

#jura #udbud #entreprise #forsyning
#ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag

Solceller, vindmøller og hvad der ellers er af alternative energikilder er nu så stor en del af energiforsyningen at vi skal stoppe udbygningen, og i stedet udbygge eksempelvis et batteri-net så vi kan opbevare elektriciteten til vi skal bruge den. Derudover skal vi til at skabe mulighed for at få den strøm vi bruger i eksempelvis vores boliger, fra flere energikilder.

Eksempelvis kan min el-bil forsyne min bolig med 3500 watt i timen i ca 20 timer, men det er bøvlet når jeg så skal have to ledningsnet i huset.

Videoen fortæller lidt om udviklingen i den verden, blandt andet hvorfor det er vigtigt at udbygge elnettet til den nye virkelighed.

https://youtu.be/qnn-nH0B35g?is=jaf7ShFsKzn7XihB

Hele Hovedstadens Letbane åbner i dag: Nu kan du køre hele vejen fra Ishøj til Lundtofte

Lørdag 22. august bliver en historisk dag for den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Efter flere års anlægsarbejde åbner Hovedstadens Letbane nu i fuld længde – og det bliver markeret med gratis transport, musik og aktiviteter langs hele Ring 3.

Der har været gravet, bygget, testet og ventet. Men nu er dagen kommet.

Fra i dag kan passagerer for første gang tage Letbanen hele vejen fra Ishøj i syd til Lundtofte i nord uden at skulle skifte ved Rødovre Nord.

Det sker efter, at **Trafikstyrelsen har godkendt sikkerheden på den sidste del af banen fra Rødovre Nord til Lundtofte**. Dermed er de nødvendige myndighedsgodkendelser på plads, og hele den 28 kilometer lange strækning kan åbne for almindelig passagerdrift.

29 stationer på tværs af hovedstaden

Med åbningen i dag bliver Hovedstadens Letbane samlet til én sammenhængende strækning med 29 stationer gennem otte kommuner**.

Den første del mellem Ishøj og Rødovre Nord åbnede allerede i oktober 2025. Nu bliver de sidste 17 stationer taget i brug, så forbindelsen fortsætter gennem blandt andet Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk og helt til Lundtofte.

Det betyder samtidig, at Letbanen får en vigtigere rolle som tværgående forbindelse gennem hovedstadsområdet. Den forbinder blandt andet flere S-togsstationer og giver nye muligheder for at komme på tværs af København og omegn uden nødvendigvis at skulle ind gennem centrum.

For borgere på Vestegnen er det især forbindelsen fra Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup og Rødovre og videre mod Herlev, Gladsaxe og Lyngby, der bliver interessant.

Gratis Letbane hele dagen

Hvis du overvejer at prøve den nye strækning, er der en ekstra god grund til at gøre det i dag.

Det er nemlig gratis at køre med Letbanen hele dagen.

Det gælder samtidig bus 300S, og dermed er der lagt op til, at mange borgere kan tage turen rundt på den nye strækning og opleve de nye stationer.

Den officielle indvielsestur begynder fra Rødovre Nord klokken 10.30. Kort efter begynder Letbanen at tage almindelige passagerer med og overgår til normal drift.

Stor folkefest ved Gladsaxe Rådhus

Åbningen bliver langt mere end bare et tog, der begynder at køre.

Der er arrangeret festligheder langs hele strækningen, og dagens store samlingspunkt bliver Gladsaxe Rådhus, hvor der fra klokken 11 til 16.30 er lagt op til folkefest med musik og aktiviteter.

Den officielle åbningsceremoni finder sted fra klokken 11.45 til 12.30.

Der er også aktiviteter på stationerne i blandt andet Herlev og Lyngby.

I Lyngby-Taarbæk er der arrangementer ved alle syv stationer. I Lyngby Centrum bliver der blandt andet musik og aktiviteter for familier, mens der ved Lundtofte Station er fællessang med de lokale musikere Martin Jantzen og Mikkel Sonne.

Ved Rævehøjvej Station bliver der desuden holdt loppemarked fra klokken 10 til 15, og der arrangeres også et fem kilometer langt motionsløb langs Letbanen.

En ny forbindelse for hele hovedstadsområdet

Letbanen er blevet beskrevet som et markant løft af den kollektive trafik, fordi den går på tværs af de traditionelle S-togslinjer.

Den samlede strækning er 28 kilometer lang, og Letbanen får dermed en direkte rolle i at binde arbejdspladser, uddannelser, hospitaler og boligområder bedre sammen på tværs af hovedstaden.

Projektet har samtidig været mange år undervejs. Første etape åbnede i oktober 2025, mens arbejdet med den nordlige del fortsatte med omfattende testkørsler frem mod årets åbning. Tog, signaler, strømforsyning og stationer skulle testes samlet, inden Trafikstyrelsen kunne give den endelige sikkerhedsgodkendelse.

Nu er testen slut.

I dag ruller Letbanen for første gang fra Ishøj hele vejen til Lundtofte.

Fotograf: Ole Aarup / Gunnar Dahl

Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



De 3 vigtigste observationer:



1) Effektivitet:

Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



2) Geopolitisk skifte:

Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



3) Ekstrem risiko:

167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1

At skaffe nok mineraler til brug i eksempelvis bilbatterier og vindmøller er en stor udfordring.

Så hvordan kan grøn energiomstilling blive bæredygtig og retfærdig for alle aktører i forsyningskæden?



https://www.carlsbergfondet.dk/viden/hvordan-kan-groen-energiomstilling-blive-baeredygtig-og-retfaerdig/

Er du skarp til koordinering og politisk betjening?

Udlændingestyrelsen søger en generalist til at styre Danmarks asylcentre og sikre kapaciteten i indkvarteringssystemet – uanset om der er få eller mange asylansøgere.

Vil du være den sikre hånd på rattet og binde trådene mellem politik, tal, jura og drift? Så er det her en rolle med direkte linje til ministeren og Folketinget

Din rolle:
- Styra den samlede kapacitet på landets asylcentre og sikre robust beredskab ved kriser
- Fremstille teknisk information og statistik overskueligt og lettilgængeligt
- Samle trådene på tværs af kontorer, myndigheder og eksterne operatører
- Bidrage til implementering af tiltag fra transparensanalysen på indkvarteringsområdet
- Udarbejde notater til direktion og departement samt folketingsbesvarelser
- Sikre dialog med værtskommuner og operatører om bygninger, forsyning og beredskabsplaner

Vi forestiller os, at du:
- Er cand.scient.pol., cand.soc., cand.jur. eller lign.
- Har gerne et par års erfaring fra offentlig myndighed med minister- eller direktionsbetjening
- Trives i krydsfeltet mellem politik, statistik, lovgivning og kontrakter
- Kan formidle kompleks viden klart til forskellige målgrupper
- Arbejder struktureret, bevarer overblik og skaber fremdrift – også med korte frister
- Har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft i dialog med operatører på ledelsesniveau

Du får:
Et nyoprettet Kontor for Indkvartering, Udbud og Service med ca. 20 kolleger og stærkt fagligt miljø
En samfundsvigtig opgave med stor politisk bevågenhed
Fleksible vilkår, tæt sparring og nærværende ledelse
Ca. 700 kolleger i Udlændingestyrelsen der løfter i flok

Klar til at sætte retning for indkvarteringsindsatsen på asylområdet?

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3092572/

#Koordinering #PolitiskBetjening #Udlændingestyrelsen #Asyl #Indkvartering #Generalist #OffentligForvaltning #CandScientPol #CandJur #LedigtJob

Danmark etablerer ni nye energiparker som kombinerer sol- og vindenergi for at øge produktionen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.



Parkerne vil være udstyret med “den nyeste teknologi inden for solpaneler” og “vindmøller… designet til at producere mere energi ved lavere vindhastigheder” .



De nye anlæg får en samlet kapacitet på flere gigawatt, og avancerede energilagringssystemer skal sikre stabil strømforsyning, også når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser.



Forbrugerne kan forvente mere stabil grøn strøm, lavere CO₂‑udledning og potentielt lavere elpriser.



På længere sigt kan energiparkerne styrke Danmarks position i den europæiske grønne omstilling og skabe nye arbejdspladser inden for grøn teknologi.



1) Danmark planlægger at blive CO2-neutral inden 2050.

2) De ni energiparker vil kombinere sol- og vindenergi.

3) Solcelleanlæg og vindmøller vil blive udstyret med den nyeste teknologi.

4) Energilagringsteknologier vil sikre en stabil strømforsyning.

5) Energiparkerne bidrager til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.



Kilde: DOI



https://energinyheder.dk/ni-nye-energiparker-kan-oege-din-adgang-til-groen-stroem/