KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

Ny mulighed for jurister og samfundsfaglige profiler ⚖️🌍 Udlændingestyrelsen søger fuldmægtige til Center for Asyl – Kontoret for Kontrol, Bortfald og Kvoten. Her får man en hverdag tæt på et område i konstant udvikling og med stor samfundsmæssig betydning. Arbejdet handler blandt andet om komplekse asylsager, hvor der vurderes, om udlændinge fortsat opfylder betingelserne for ophold i Danmark – altid inden for rammerne af dansk og international ret 📜 Opgaverne inkluderer: - Sagsbehandling af forlængelser og inddragelser af asylopholdstilladelser - Samtaler med udlændinge og udarbejdelse af afgørelser i konkrete sager 🗣️ - Oplæring i samtaleteknik, tolkebrug og interviewteknik - At repræsentere Udlændingestyrelsen i Flygtningenævnet og få erfaring med at procedere 🏛️ Udlændingestyrelsen leder efter kandidater, der: - Har en akademisk baggrund som fx cand.jur. eller anden relevant uddannelse 🎓 - Har interesse for udlændinge- og forvaltningsret – erfaring er et plus, men nyuddannede kan også søge - Arbejder ansvarsfuldt, effektivt og leverer høj faglig kvalitet - Trives i en foranderlig hverdag med deadlines og stor bevågenhed ⏱️ Stillingen tilbyder: Et skræddersyet introduktionsforløb og tæt oplæring 🤝 Solid erfaring med både jura og embedsmandsrollen i centraladministrationen Et fagligt stærkt miljø med uformel omgangstone og godt kollegialt sammenhold Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden Kender du en, der vil være med til at løse opgaver med betydning for både den enkelte og samfundet? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3045074 #Fuldmægtig #Udlændingestyrelsen #Asyl #Jura #CandJur #OffentligJob #Statsjob #Udlændingeret #Forvaltningsret #Jurist #SamfundsvigtJob #LedigtJob #KarriereIStaten #Sagsbehandling

SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

🌍 Vil du arbejde med nogle af tidens mest samfundsrelevante udfordringer? Udlændingestyrelsen søger to studentermedhjælpere til Center for Asyl i Allerød – én til asylområdet og én til ekstremismeforebyggelse 👇 Her bliver du en del af et politisk miljø med høj faglighed, uformel omgangstone og stærkt kollegialt sammenhold – og du får et unikt indblik i arbejdet som embedsmand i centraladministrationen 🏛️ Der er to stillinger at søge: ⚖️ 4. Asylkontor – du kommer til at: 📋 Støtte sagsbehandlerne og udføre lettere sagsbehandling 📬 Sende klagesager til Flygtningenævnet og behandle aktindsigtsanmodninger 💬 Besvare borgerhenvendelser Passende for dig der studerer jura, statskundskab, sociologi eller lignende 🎓 🔍 Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) – du kommer til at: 📚 Bidrage til kurser og konferencer for fagpersoner 🔎 Udføre research og mødeforberedelse til rådgivning af kommuner og politi ✍️ Udarbejde analyser, notater og hjemmesidetekster Passende for dig der studerer statskundskab, samfundsfag, antropologi, historie eller lignende 🎓 Begge stillinger er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder 📅 Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3033253/ #Studiejob #Studentermedhjælper #Udlændingestyrelsen #Asyl #Ekstremisme #Statskundskab #Jura #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Centraladministration

🏙️ Er du en stærk leder med mod på en af Københavns mest komplekse driftsopgaver? Københavns Kommune søger en driftsstærk afdelingschef til den kommunale indkvartering af flygtninge og fordrevne 👇 Jobcenter København har aktuelt ansvaret for indkvartering af mere end 3.500 flygtninge og fordrevne fra Ukraine – og nu søger de en erfaren leder til at sikre stabil og professionel drift i en organisation under konstant forandring 🌍 Som afdelingschef får du: 👥 Personaleledelse af tre~fire daglige ledere på tværs af indkvarteringslokationer 🏗️ Ansvar for drift, vagtplanlægning og ressourceanvendelse 🤝 En central rolle i tværgående projekter og samarbejder med andre forvaltninger 💼 Del af en engageret chefgruppe med 16 kolleger De leder efter dig, der: 🎓 Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund 📋 Har dokumenteret erfaring med ledelse af kompleks drift 🔄 Er stærk i forandringsledelse og trives med uforudsigelighed 🧭 Har erfaring med – eller ambitioner for – ledelse af ledere 💪 Arbejder ansvarsfuldt og har høj arbejdskapacitet Dette er en stilling til dig, der ikke er bange for at tage ansvar og gøre en reel forskel for nogle af de mest sårbare borgere i Danmarks største by 🙌 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3020940/ #Ledelse #Afdelingschef #KøbenhavnsKommune #Integration #Flygtninge #JobOpslag #Danmark #Karriere #Driftsledelse #Forandringsledelse #Personaleledelse

Polens taknemmelighed overfor Iran. I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt: Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen. Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad. Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge. Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner. Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer. Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien. Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft. Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.

<h2>Kaos i Europas nøgleland Tyskland</h2>To ud af tre indrejsende, der påstår, at de er flygtninge, rejser bare ind i landet uden identitetspapirer1. <b> 🇩🇰 Men det er i høj grad også et problem for andre dele af Europa, herunder Danmark.</b> For den massive strøm af mennesker, der rejser ind over grænserne til Tyskland og havner i Danmark eller andre europæiske lande, lægger et pres på modtagerlandene. #socii #Politik #dkpol #FolketingsValg2026

Et naboland til Danmark vurderer nu, at sikkerhedssituationen er blevet mere alvorlig end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Ifølge landets efterretningstjenester spiller Rusland en central rolle i den forværrede situation, og myndighederne advarer om nye metoder til at skabe pres og uro. I en ny trusselsvurdering fremgår det, at russiske aktører forsøger at presse og rekruttere ukrainske flygtninge til at udføre ulovlige handlinger. “Forsøgene er primært rettet mod ukrainske borgere, som kan blive udsat for pres eller trusler om at samarbejde.” Myndighederne peger på, at flygtninge kan være særligt sårbare mål, fordi mange allerede befinder sig i en vanskelig situation efter at være flygtet fra krigen i Ukraine.

Menneskerettigheder er universelle og gælder for alle. Respekt, værdighed og ligebehandling skal udgøre fundamentet for vores samfund, og vi må tydeligt tage afstand fra enhver form for intolerance og diskrimination. Sanktioner bør altid baseres på skadelige handlinger – ikke på individets identitet eller baggrund. Et retfærdigt samfund prioriterer forebyggelse, ligebehandling og en balanceret tilgang frem for et ensidigt fokus på straf. Det kræver, at vi forstår de bagvedliggende årsager til kriminalitet og arbejder målrettet på at udvikle langsigtede løsninger, der skaber reel forandring. Vi skal støtte dem, der har behov, samtidig med at vi stiller krav til dem, der kan bidrage. Arbejdskraft skal integreres aktivt i samfundet, mens vi udviser forståelse for flygtninge, der er mærket af krig og traumer. Jo længere tid mennesker har levet under ekstreme forhold, desto større er behovet for en nuanceret og individuel tilgang. Et liberalt samfund investerer i mennesker, så de kan udvikle sig til at være en ressource frem for en udgift. Ressourcer bør prioriteres til varige og bæredygtige løsninger frem for kortsigtede tiltag. Staten skal fokusere på sine kerneopgaver, mens borgerne selv bør finansiere luksusgoder. For eksempel kan brugerbetaling på motorveje sikre, at midlerne går målrettet til infrastrukturen, mens de høje skatteindtægter kan kanaliseres til de fire vigtigste kerneområder; sundhed, uddannelse, sikkerhed og omsorg.

Hvorfor vælger nogle mennesker at støtte imperialistisk adfærd, samtidig med at de tager afstand fra de uundgåelige konsekvenser, såsom flygtningestrømme? Det kan være svært at forstå, hvordan man på den ene side kan være stærkt imod flygtninge og på den anden side ubetinget støtte USA’s imperialistiske handlinger. Dette fremstår som en åbenlys selvmodsigelse. Et aktuelt eksempel er de mange, der forsvarer USA’s ulovlige indblanding i Venezuela. Samtidig ser vi, hvordan nogle hylder USA’s og Israels imperialistiske handlinger, mens de fordømmer Rusland og præstestyret i Iran. Denne dobbeltmoral er slående og rejser spørgsmålet om, hvornår der vil opstå en reel selvransagelse. Desværre synes hverken racisme eller imperialisme at vække moralsk eftertanke. Gang på gang ser vi, hvordan personer, der har deltaget i imperialistiske og racistiske handlinger, bliver anerkendt og hyldet for deres indsats – eksempelvis i Irak. Dette er dybt bekymrende. Samtidig er det tankevækkende, hvordan nogle, der konsekvent fokuserer på kriminalitet blandt udlændinge, ignorerer den danske stats egne problematiske handlinger i forbindelse med støtte til ulovlig adfærd på internationalt plan. Det er påfaldende, hvordan visse grupper mødes med skarp kritik, mens organisationer, der åbent støtter undertrykkelse og etnisk udrensning, bliver mødt med stiltiende accept. Denne form for selektiv indignation er ikke blot uholdbar, men også dybt skadelig for en sammenhængende og retfærdig verdensorden.