Advarsel fra USA : Skal vi risikere vores grundvand for at spare på gødningen? - Årtiers udbringning af spildevandsslam på markerne har sendt PFAS-kemikalier direkte ned i de private brønde. I Pennsylvania er drømmen om det rene landliv blevet til en miljømæssig katastrofe. Resultatet? Forurenet drikkevand og ødelagte liv. Vi står over for det samme valg i Danmark. Når vi spreder slam fra vores renseanlæg på landbrugsjorden, sender vi en cocktail af industrielt affald direkte ud i vores natur. Selvom vi ønsker at udnytte næringsstofferne i slammet, må vi aldrig ignorere de usynlige evighedskemikalier, der følger med. Vi har ikke råd til at vente på de store kriser. Vi skal sikre, at de grænseværdier, vi fastsætter for slam på markerne, beskytter vores vigtigste ressource: det rene grundvand. Læs mere : https://insideclimatenews.org/news/26092026/pfas-contaminated-drinking-water-in-pennsylvania-rural-communities/ Her er det direkte link til den centrale kilde fra DANVA, som omhandler deres holdning til spildevandsslam og beskyttelse af drikkevandet: https://www.danva.dk/hoeringssvar/hoeringssvar/hoeringssvar-2026/hoeringssvar-vedr-bekendtgoerelsesudkast-til-udmoentning-af-forslag-til-lov-om-baeredygtig-forvaltning-af-naeringsstoffer-og-drivhusgasser-mv-i-land-og-skovbruget-goedskningsloven/

Beredskabsstyrelsen og de danske myndigheder anbefaler, at alle husstande i Danmark kan klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise. Selvom anbefalingen blev opdateret i 2024 på grund af det ændrede trusselsbillede i Europa, er målet ikke udelukkende at forberede sig på krig, men også på ekstremt vejr, cyber angreb eller langvarige strømafbrydelser. Her er den officielle tjekliste til, hvad du bør have liggende for at kunne klare dig i tre dage: 💧 Vand og mad Drikkevand: 3 liter vand pr. person pr. døgn (dvs. 9 liter pr. person i alt). Husk også vand til eventuelle kæledyr. Mad: Mad der kan holde sig uden at skulle på køl, og som ikke kræver tilberedning eller ovn (f.eks. konserves, knækbrød, nødder og feltrationer). 🔋 Strøm, lys og varme FM-radio: En batteridrevet, solcelle- eller hånddrevet (kondensator) radio, så du kan modtage vigtige meldinger fra myndighederne (DR P4). Lys: Lommelygter, pandelamper eller stearinlys samt masser af ekstra batterier og tændstikker. Varme: Varme tæpper, soveposer og varmt tøj, hvis varmen forsvinder i en kold periode. Powerbanks: Fuldt opladte powerbanks til mobiltelefoner. 💊 Hygiejne og medicin Førstehjælp: En førstehjælpskasse og plaster. Medicin: Din nødvendige receptpligtige medicin til mindst et par uger samt smertestillende. Jodtabletter: Anbefales af Sundhedsstyrelsen til personer under 40 år samt gravide og ammende (til brug ved eventuelle nukleare hændelser). Hygiejneartikler: Toiletpapir, vådservietter, håndsprit og evt. affaldssække (hvis toilettet ikke kan skylle ud). 💳 Kontanter og ID Betaling: Et mindre beløb i kontanter (mønter og sedler), hvis de digitale betalingssystemer (Dankort, MobilePay) er nede. Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring).Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring). Obs! #Ironi og #sarkasme kan forekomme i visse indlæg. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Hvad er det med katte og mit drikkevand!!! Hvordan kan det være, at vand bliver meget mere lækkert at drikke af, hvis man er kat, og jeg først har drukket af det? Jeg tror, at jeg må lave mig en form for dækken, jeg kan putte over mine glas, så jeg kan have mit vand for mig selv.

7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Søren Gade er da bundloyal, det er bare over for industri landbruget, om det er gift på marker og drikkevandsområder eller gylle fra svin i åer, søer, vandløb og hav, er ligegyldigt.

Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium. Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker. - det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm. Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet. Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel. 3 centrale pointer : Kritisk infrastruktur først: Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen. Krav om samfundsnytte: Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate". Sammensat pres: Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren. Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation. Hvad med fremtiden? Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere. Det betyder, at datacentre, der kan: 1) Lagre og frigive strøm (via batterier), 2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud), 3) Genbruge varme til boliger eller industri, ... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere. Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)

Mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer indeholder rester af sprøjtemidler, og antallet stiger... - Men med ny teknologi kan landmændene sprøjte meget mindre og alligevel komme af med ukrudtet - det er godt for vores grundvand, lyder det fra en ekspert. Hans bud er, at teknologien generelt vil kunne reducere brugen af sprøjtemidler i landbruget med 50-75 procent. #Socii #grundvand #drikkevandsboringer #sprøjtemidler #droner

Jeg bliver så trist... Nu markedsføres en halvering af forgiftningerne som en god nyhed... Se for pokker at ændre dyrkningssystem, så vi stopper med at ødelægge livsbetingelserne for livet efter vores generationer... https://www.dr.dk/nyheder/indland/vores-drikkevand-er-traengt-nu-faar-det-hjaelp-af-droner

Kinesiske forskere har udnyttet en helt ny vandkilde der kan løse problem for millioner af mennesker. Ny teknologi der kan slukke tørsten for millioner af mennesker: Ingeniørerne vrider vand ud af den blå luft. Langt fra kyster og floder svæver en ny vandkilde som et fatamorgana. Med solfangere, varmelagre og fugtfælder vil forskerne trække drikkevand ud af den blå luft – døgnet rundt. Løsningen kombinerer energi og vand på en banebrydende måde, der fuldstændig vil ændre livet i klodens tørreste egne. 😢 Kloden befolkning skriger på drikkevand. I 2024 manglede 2,1 milliard mennesker adgang til sikkert drikkevand, og 106 millioner drak stadig direkte fra floder, søer og andre overfladekilder. Samtidig er klodens vand ulige fordelt. Nogle egne får rigelig nedbør, mens andre er ramt af tørke store dele af året. Og vandmanglen handler ikke kun om drikkevand. Landbruget står fx for 72 procent af verdens ferskvandsudtag, og når marker, byer og industri konkurrerer om de samme ressourcer, bliver hver liter mere værd.

Jeg er rigtig glad for de grønne takter i den nye regerings ministerliste! Faktisk kan jeg næsten kun blive skuffet over hvad de kan opnå, da jeg forventer at de kan dreje landbrugsskuden væk fra en kæmpe eksport af dyr der fabrikeres under strenge fabriksoptimeringsforhold. At landbruget ikke har sin egen minister får mig til at tro det endelig kan lykkes af dæmme op for bruget af plantegifte, som et minimum skal drikkevandsområder beskyttes, men jeg så da gerne at udviklingen går langt videre end det. Dernæst er det passende at der er flest kvindelige ministre, både fordi de er flest (altså kvinder) og fordi jeg tror på de er bedre til at forhandle og tænke et menneskeligt samfund ind i deres retning og strategi. At så det er en Troels-løs regering er for mig prikken over i'et, forsvaret og Danmark kan kun stå bedre nu.