Foreigner "I want to know what love is" - Ikke nok med at det er et afsindig godt nummer, men teksten siger alt.

"I've gotta take a little time
A little time to think things over
I better read between the lines
In case I need it when I'm older

Now this mountain I must climb
Feels like the world upon my shoulders
Through the clouds, I see love shine
It keeps me warm as life grows colder

In my life, there's been heartache and pain
I don't know if I can face it again
Can't stop now, I've traveled so far
To change this lonely life

I wanna know what love is
I want you to show me
I wanna feel what love is
I know you can show me
Oh

I'm gonna take a little time
A little time to look around me
I've got nowhere left to hide
It looks like love has finally found me

In my life, there's been heartache and pain
I don't know if I can face it again
Can't stop now, I've traveled so far
To change this lonely life

I wanna know what love is
I want you to show me
I wanna feel what love is
I know you can show me
I wanna know what love is
I want you to show me

(And I wanna feel) I wanna feel what love is
(And I know) I know you can show me
Let's talk about love
(I wanna know what love is) The love that you feel inside
(I want you to show me) And I'm feelin' so much love
(I wanna feel what love is) No, you just cannot hide
(I know you can show me) Yeah
I wanna know what love is (Let's talk about love)
I want you to show me, I wanna feel
(I wanna feel what love is) And I know, and I know
I know you can show me (Yeah)
(I wanna know what love is) (I wanna know)
(I want you to show me) I wanna know, I wanna know, wanna know
(I wanna feel what love is) (I wanna feel)
(I know you can show me)"

https://www.youtube.com/watch?v=r3Pr1_v7hsw&list=RDr3Pr1_v7hsw&start_radio=1

DIN DATASIKKERHED ER I FARE - OGSÅ UDEN DATA HAR FORLADT DIN MASKINE


En bekendt fortalte om en skræmmende oplevelse: han havde skrevet noget, kopieret det til det rigtige sted i en længere tekst, og fik lyst til at vide, om der fandtes noget lignende, så han spurgte ChatGPT med en ret generel prompt. Som svarede ja - og kom med et par eksempler. Det ene var den tekst, han lige selv havde skrevet og troede, kun lå på hans egen computer. Måske et tilfælde, så et spørgsmål mere for at være sikker på, at det var hans tekst. Og ChatGPT svarede, så der ikke var skygge af tvivl. Den havde adgang til en tekst på hans egen computer, som ikke var lagt i en sky, delt, mailet eller på anden vis havde været ude af maskinen. Han spurgte så Claude om, hvordan det kunne ske.

Måske via en browser extention eller AI writing assistent add-on. Hvis man har et tredjepartsværktøj installeret - en word/pages assistent, noget grammatik plugin... - så vil nogle af dem ganske stille læse med og sende til Open AIs API uden at fortælle dig det. For OAI skal jo kunne foreslå ting. Det kunne forklare, hvorfor ChatGPT kender til indhold, der ikke er hverken kopieret til, skrevet i eller på anden vis delt med Chat. Safari/Chrome har fx sådanne extentions; mange browsere har den slags, som man ofte aktivt skal slå fra - andre steder skal slå til.

Hvis du deler maskine med familien eller andre, kan de måske være permanent tjekket ind hos ChatGPT på en Mac eller PC, og kan have læst, diskuteret din tekst der.

Du eller din Copilot kan have eksporteret/delt med ChatGPT ved at have e-mailet, delt på en sky/iCloud/OneDrive osv., eller har synkroniseret på en måde, der involverer AI.

Du kan bare have kopieret teksten til et andet sted i din computer, så teksten ligger i dit clipboard. Der burde skulle bruges noget 'sæt ind' for at læse, og de fleste maskiner viser det, hvis det sker, men hvis man er kommet til at bruge 'sæt ind' under sin ChatGPT session efter at have kopieret teksten tidligere, så den ligger i cachen, så bliver den sat ind i ChatGPT, og du opdager det måske ikke, for det går hurtigt med at scrolle dig et svar.

Og her er det så, jeg gerne vil understrege:

Hvis du bruger en cloudløsning, vil indholdet kunne læses - enten der eller via din kopieringsfunktion, hvor teksten stadig ligger i cachen, indtil den er slettet.

Hvis du kopierer noget som helst, ligger det der stadig, indtil det slettes manuelt.

Hvis du har AI i noget som helst, vil den læse med og kunne overføre efter eget skøn - ikke dit.

Der er meget mere i de flestes cache, end de nogen sinde tænker over.

Sørg for, at din(e) browser(e) er indstillet til max sikkerhed, at du har været hele smøren igennem i 'privatliv', at den står til at slette alt, når den lukkes, og at du selv tjekker - gerne hver dag manuelt- hvad der ligger i dens cache, og sletter. Alt hvad der ligger der, kan hentes. Det er faktisk kun LibreWolf, jeg har erfaret, faktisk sletter konsekvent, som man har sat flueben til.

Tjek dine programmer, at de sletter midlertidige filer osv., når de lukkes.

Find et program, som kan rydde op og brug det hver dag. Jeg brugte en Norton ting, da jeg havde Windows (dem har jeg så ikke længere tillid til - hverken Win eller Norton), men den var god til at slette overflødige filer osv. På min Linux Mint bruger jeg BleachBit - der er sikkert også andre muligheder - som sletter midlertidige filer, de cookies og pixels browserne ikke har fået slettet, div. overflødigt osv., og der ryger som regel 100-1000 mb hver gang. Måske ikke meget, men når det er væk, kan det ikke stjæles, og det ender ikke med at fylde en lille harddisk med så meget skrammel, der til sidst ikke er plads til at starte programmer. Det risikerer man især med windows.

Win og Office har for længst sat i brugsbetingelserne, at alt hvad der går over nettet, har de lov at læse og stjæle. Så det gør de. Alle dine mails med alt indhold, og da de har flettet Explorer sammen med filstyringen, formentlig alt i det hele taget. Så regn med, at hvis du har Windows og Outlook, gælder GDPR ikke, for alt havner i USA, for du har sagt ja ved at bruge programmerne. Det gælder også, hvis du sidder i det offentlige. ALT stjæles uden hensyntagen til noget som helst. Borgerdata, intern korrespondance - the lot.

Det er ikke kun ting, der er udgivet og findes som digitale filer på nettet, som stjæles. De gør også, men det er værre end som så. Og dine ting er ikke sikre på en Mac.

Jeg har eksperimenteret lidt med NextCloud og OnlyOffice, det er altså som følger:


Ja, OnlyOffice Workspace Community Edition er præcis det samme koncept som Nextcloud , men med fokus på dokumentredigering og samarbejde i stedet for filopbevaring.

Hvad er OnlyOffice Workspace Community Edition?

Det er en åben kildekode (open-source) løsning , som du selv kan installere og hoste på din egen server (f.eks. en VPS, en Raspberry Pi, eller en lokal server derhjemme).
Det giver dig fuld kontrol over dine data, ligesom Nextcloud.
Du kan forbinde din OnlyOffice Desktop til denne server for at redigere dokumenter direkte fra din Cloud.

Sådan fungerer det

Du installerer OnlyOffice Workspace på din server (f.eks. på en maskine med Ubuntu, Debian, eller Docker).
Du opsætter en domæne (f.eks. onlyoffice.ditnavn.dk) og peger det på din server.
Du kan nu:

Oprette brugere.
Opbevare og redigere dokumenter (Word, Excel, PowerPoint).
Del dokumenter med andre.
Forbinde OnlyOffice Desktop til din server for at redigere dokumenter offline/online.

INSPIRERENDE HASTESAG: Dansk styrelse: På kun 9 måneder(!) er den Microsoft-dominerede infrastruktur revet op med rode. Der er kodet om fra bunden som Infrastructure as Code via Kubernetes og open source.

Nu kører de på fransk og tysk cloud. Og ikke bare teknisk men også kontraktmæssigt har styrelsen nu sikret sig imod enhver form for amerikansk snageri.
Læs den fulde historie hos Ingeniøren, ing.dk

Husk at du selv bestemmer om du vil læse vores opslag og lægge din værdifulde trafik hos enten -kontrollerede og censurerende Linkedin (=Microsoftejet), eller følge vores kanaler på (og støtte) de uafhængige, danske sociale medier Meningspunktet og Socii.dk/DemocraTechTalk.

Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug!
Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større.

På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp.
- Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder.
De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser.

#Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.