Indibus Software provides advanced AI Automation Services Europe, helping businesses automate workflows, improve productivity, and reduce operational costs with intelligent AI solutions. We help companies Hire AI Developers and Hire AI Developers India to build scalable AI-powered systems tailored to their business needs. As a trusted LangChain Development Company, we specialize in LLM Integration Services, enabling seamless integration of large language models into websites, applications, CRMs, and internal workflows. From AI chatbots and virtual assistants to RAG systems and workflow automation, our solutions are designed to enhance efficiency, improve customer experiences, and accelerate digital transformation with secure, future https://indibus.net/services/ai-ml-development

Meta og andre AI-tech giganter kan ende med at blive alt dominerende Meta skal sikre fri adgang til sin beskedtjeneste WhatsApp for rivaliserende virksomheders AI-assistenter. Det fremgår af en EU-afgørelse tirsdag eftermiddag i det seneste opgør mellem Bruxelles og amerikanske tech-giganter. - Disse midlertidige foranstaltninger vil beskytte konkurrencen på det voksende marked for AI-assistenter ved at bevare en vigtig adgang til at nå forbrugere i Europa, siger Teresa Ribera, ledende viceformand for EU-Kommissionen. Se også: Ny regering får hjælp af Bruxelles til at indfri første valgløfte. Et EU-tiltag, lanceret i dag, skal rykke Europa tættere på teknologisk autonomi: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ny-regering-faar-hjaelp-af-bruxelles-til-indfri-foerste-valgloefte I oktober annoncerede Meta en ny opdatering til WhatsApp, der er verdens mest brugte beskedtjeneste. Opdateringen betød, at brugere frit kunne få hjælp fra Metas egen AI-chatbot til at skrive beskeder på WhatsApp. I mellemtiden måtte Metas konkurrenter betale høje honorarer for at få andre AI-assistenter ind på platformen. Meta – virksomheden, der også står bag Instagram og Facebook, skal efterleve EU’s afgørelse inden for fem hverdage. Ellers risikerer selskabet en bøde på op mod 10 procent af sin årlige globale omsætning. Meta vil anke afgørelsen, i følge nyhedsbureuret Reuters:

Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug! 🧐 Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større. 🤔 På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp. - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder. De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser. #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser. Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning. Mennesket vs. Maskinen Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen. Behovet for menneskelig kontakt Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger: Hverdagen: Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider. Komplekse beslutninger: Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene. Ansvarlighed: En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed. Analogien til selvkørende biler Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen. For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ. Læs hele den spændende artiklen https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece

Jeg beklager at jeg har været alt for lidt på SOCii, men de sidste par måneder har været lidt hektiske... - Kundeopgaver - Opstart af ny virksomhed - Udvikling af nyt koncept (Gamification). - Videreudvikling af min AI Chatbot Så jeg har haft lidt for meget om ørerne for tiden 🙃

https://theconversation.com/ai-chatbots-can-prioritize-flattery-over-facts-and-that-carries-serious-risks-274298

https://theconversation.com/you-probably-wouldnt-notice-if-an-ai-chatbot-slipped-ads-into-its-responses-276010

Ny teknologi luller os ind i den forestilling, at vi opnår venskab på nem og tilgængelig måde https://pov.international/venskab-med-chatbots-er-et-symptom-paa-et-dybereliggende-problem/

AI-chatbots og mentalt helbred Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud: Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham. Risiko for psykose: Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose. Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser: Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker. Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger: Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet. Algoritmisk bias og upassende rådgivning: Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation. På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment