Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser. Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning. Mennesket vs. Maskinen Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen. Behovet for menneskelig kontakt Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger: Hverdagen: Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider. Komplekse beslutninger: Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene. Ansvarlighed: En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed. Analogien til selvkørende biler Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen. For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ. Læs hele den spændende artiklen https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece

Jeg beklager at jeg har været alt for lidt på SOCii, men de sidste par måneder har været lidt hektiske... - Kundeopgaver - Opstart af ny virksomhed - Udvikling af nyt koncept (Gamification). - Videreudvikling af min AI Chatbot Så jeg har haft lidt for meget om ørerne for tiden 🙃

https://theconversation.com/ai-chatbots-can-prioritize-flattery-over-facts-and-that-carries-serious-risks-274298

https://theconversation.com/you-probably-wouldnt-notice-if-an-ai-chatbot-slipped-ads-into-its-responses-276010

Ny teknologi luller os ind i den forestilling, at vi opnår venskab på nem og tilgængelig måde https://pov.international/venskab-med-chatbots-er-et-symptom-paa-et-dybereliggende-problem/

AI-chatbots og mentalt helbred Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud: Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham. Risiko for psykose: Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose. Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser: Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker. Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger: Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet. Algoritmisk bias og upassende rådgivning: Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation. På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment

https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment

Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”. Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også. Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det. Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder. Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel. For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker. Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde. Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op. Læs med her: https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette

De lyder som eksperter, men chatbotter har ikke altid ret. Men næsten hvert tredje barn, der bruger AI, stoler meget på AI. https://www.dr.dk/nyheder/indland/knap-hvert-tredje-barn-der-bruger-ai-stoler-meget-paa-det-foraeldre-kan-vaere-loesningen-mener