• Europæisk storby ligger lige op ad en af verdens farligste supervulkaner
    »Hvis dette vulkanske system går i udbrud igen, kan det potentielt blive meget farligt for alle, der bor der,« siger norsk forsker.

    En millionby er vokset frem...
    På billedet kan man tydeligt se, hvordan Napoli omkranser vulkanen.
    Byen har omkring en million indbyggere, mens flere millioner bor i det omkringliggende område. Hvis det har din interesse kan du læse mere uddybende i artiklen.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    🌋 Europæisk storby ligger lige op ad en af verdens farligste supervulkaner »Hvis dette vulkanske system går i udbrud igen, kan det potentielt blive meget farligt for alle, der bor der,« siger norsk forsker. En millionby er vokset frem... På billedet kan man tydeligt se, hvordan Napoli omkranser vulkanen. Byen har omkring en million indbyggere, mens flere millioner bor i det omkringliggende område. Hvis det har din interesse kan du læse mere uddybende i artiklen. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    VIDENSKAB.DK
    Europæisk storby ligger lige op ad en af verdens farligste supervulkaner
    »Hvis dette vulkanske system går i udbrud igen, kan det potentielt blive meget farligt for alle, der bor der,« siger norsk forsker.
    Like
    Sad
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 181 Visninger
  • Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab.
    - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser.

    De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl"
    - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk.
    - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed.

    "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal"
    - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen.
    - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier.

    "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet"
    - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge.
    - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre.

    "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør"
    - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet.
    - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske.

    "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn"
    - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning.
    - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien.

    Konstruktive veje frem...
    Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til.
    Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset).

    Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp.

    Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 183 Visninger
  • Breaking News: En satirisk/humoristisk fremstilling af en ekstrem bakteriefobi (mysophobia), hvor "SoCii Brian" advarer mod usynlige farer på caféer.

    Påstand fra #Brian, om at "caféer kan dræbe," bygger på følgende pointer og visuelle elementer i billedet:

    "Bakterier er overalt": Plakaten på væggen bag ham fremhæver hans grundlæggende præmis om, at ingen overflader er sikre eller rene.

    Ekstrem rengøring og desinfektion: Han medbringer en kæmpe flaske "Industriel Styrke Desinfektion", som "dræber 99,999% af alt", og har et lille skilt på bordet, hvor der står "Dette bord blev tørret af mig".

    Generelle advarsler til cafégæster: Teksten til venstre opsummerer hans "sikkerhedsregler":
    Brug ekstremt kraftig desinfektion overalt.
    Tag eget bestik, sugerør og servietter med.
    Drik ikke vandet.
    Brug ikke toilettet.

    Overlevelsesudstyr: Han sidder iført pandelampe, lommelygte, forstørrelsesglas, termokrus ("Stol på dit"), en stor rygsæk samt en gennemsigtig taske med et "Nødbutikker - Rør ikke ved hvert!"-skilt.

    Plakaten er udformet som en overdrevet "Breaking Nerws"-advarsel (stempelmærket nederst til højre lyder "Godkendt af SoCii Brian"), der parodierer ekstrem frygt for usynlige bakterier i det offentlige rum.

    Overdrivelse med #ironi og #humor fremmer ofte forståelsen...
    - Men hvordan forholder du dig til omgivelserne, når du er på Café besøg, for at då dit daglige koffein drop

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Breaking News: En satirisk/humoristisk fremstilling af en ekstrem bakteriefobi (mysophobia), hvor "SoCii Brian" advarer mod usynlige farer på caféer. Påstand fra #Brian, om at "caféer kan dræbe," bygger på følgende pointer og visuelle elementer i billedet: "Bakterier er overalt": Plakaten på væggen bag ham fremhæver hans grundlæggende præmis om, at ingen overflader er sikre eller rene. Ekstrem rengøring og desinfektion: Han medbringer en kæmpe flaske "Industriel Styrke Desinfektion", som "dræber 99,999% af alt", og har et lille skilt på bordet, hvor der står "Dette bord blev tørret af mig". Generelle advarsler til cafégæster: Teksten til venstre opsummerer hans "sikkerhedsregler": Brug ekstremt kraftig desinfektion overalt. Tag eget bestik, sugerør og servietter med. Drik ikke vandet. Brug ikke toilettet. Overlevelsesudstyr: Han sidder iført pandelampe, lommelygte, forstørrelsesglas, termokrus ("Stol på dit"), en stor rygsæk samt en gennemsigtig taske med et "Nødbutikker - Rør ikke ved hvert!"-skilt. Plakaten er udformet som en overdrevet "Breaking Nerws"-advarsel (stempelmærket nederst til højre lyder "Godkendt af SoCii Brian"), der parodierer ekstrem frygt for usynlige bakterier i det offentlige rum. Overdrivelse med #ironi og #humor fremmer ofte forståelsen... - Men hvordan forholder du dig til omgivelserne, når du er på Café besøg, for at då dit daglige koffein drop 🤪 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 393 Visninger
  • Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
    - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

    Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

    Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

    Status quo er et økonomisk selvmål.
    Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
    Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
    Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

    Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

    A) Opgør med genetablering:
    Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

    B) Resiliens som fundament:
    Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

    C) Data som præventionsværktøj:
    Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


    Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
    Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

    Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece
    Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 771 Visninger
  • Der var en halvtom stationsbygning i Vedbæk.
    Så kom der en ildsjæl, Hans Henrik, forbi.
    Nu har byen et fantastisk kulturhus
    Der var en halvtom stationsbygning i Vedbæk. Så kom der en ildsjæl, Hans Henrik, forbi. Nu har byen et fantastisk kulturhus 🥰
    Yay
    Like
    Love
    19
    5 Kommentarer 0 Delinger 542 Visninger
  • Lys i vinduet - ændrer meget
    - Mantzius - 1905-bygningen (længst til venstre på coverfoto ovenfor)
    - Pavilion for Birkerød Torvedage (madsalg forrest og lager bagerst)
    Lys i vinduet - ændrer meget - Mantzius - 1905-bygningen (længst til venstre på coverfoto ovenfor) - Pavilion for Birkerød Torvedage (madsalg forrest og lager bagerst)
    Yay
    Like
    Love
    14
    1 Kommentarer 0 Delinger 446 Visninger
  • Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

    Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



    Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



    Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



    De 3 vigtigste observationer:



    1) Effektivitet:

    Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



    2) Geopolitisk skifte:

    Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



    3) Ekstrem risiko:

    167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





    Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

    Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



    Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

    https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1
    Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder. Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord. Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover. De 3 vigtigste observationer: 1) Effektivitet: Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025. 2) Geopolitisk skifte: Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser. 3) Ekstrem risiko: 167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code. Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed. Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko. Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”. https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 444 Visninger
  • Jeg har tidligere (23/7) skrevet lidt om vigtigheden af at holde sig fysisk igang. Den gang skrev jeg lidt om cyklen og hvilken kæmpe forskel den kan gøre, altså hvis den bruges regelmæssigt. :)

    Denne gang vil jeg skrive lidt om hvordan jeg, for øjeblikket, vedligeholder og på nogle områder forbedrer styrke, balance og bevægelighed.

    Jeg bruger ikke meget udstyr, og kan faktisk godt klare mig uden, men nogle steder er det sjovere med eksempelvis Kettlebells. Jeg vil gerne have noget jeg kan hænge i, enten som det er, eller så jeg kan sætte et par ringe op.

    Min funktionelle træning foregår ca hver 2-3 dag, der må helst ikke gå mere end 3 dage mellem træningerne, for så begynder kroppens fysiske system at rulle al unødvendig styrke, kondition og smidighed tilbage, og det bliver den ved med til der lige præcis er styrke nok til at klare hverdagen.

    Jeg træner, og øver mig ca. 30-45 minutter hvert pas.

    Opvarmning er vigtig, først bevæges alle større led, derefter prøver jeg at få kroppen og ekstremiteter ud hvor det strækker godt og grundigt. Derefter gennemfører jeg en række kravleserier som er bygget sådan op at koordinering, balance og mobilitet for alle led og muskler testes og presses.

    Groft sagt, træner jeg skubbe, og trækkefunktioner for overkrop og arme, og for ben, alle de typer benbøjninger jeg kan komme i tanke om.

    Og da målet er at skabe en dagligdags brugbar fysik kører jeg ikke enkeltmuskel øvelser, men altid flerledsøvelser, og altid som cirkeltræning, så pulsen også bliver udfordret her.
    Jeg har tidligere (23/7) skrevet lidt om vigtigheden af at holde sig fysisk igang. Den gang skrev jeg lidt om cyklen og hvilken kæmpe forskel den kan gøre, altså hvis den bruges regelmæssigt. :) Denne gang vil jeg skrive lidt om hvordan jeg, for øjeblikket, vedligeholder og på nogle områder forbedrer styrke, balance og bevægelighed. Jeg bruger ikke meget udstyr, og kan faktisk godt klare mig uden, men nogle steder er det sjovere med eksempelvis Kettlebells. Jeg vil gerne have noget jeg kan hænge i, enten som det er, eller så jeg kan sætte et par ringe op. Min funktionelle træning foregår ca hver 2-3 dag, der må helst ikke gå mere end 3 dage mellem træningerne, for så begynder kroppens fysiske system at rulle al unødvendig styrke, kondition og smidighed tilbage, og det bliver den ved med til der lige præcis er styrke nok til at klare hverdagen. Jeg træner, og øver mig ca. 30-45 minutter hvert pas. Opvarmning er vigtig, først bevæges alle større led, derefter prøver jeg at få kroppen og ekstremiteter ud hvor det strækker godt og grundigt. Derefter gennemfører jeg en række kravleserier som er bygget sådan op at koordinering, balance og mobilitet for alle led og muskler testes og presses. Groft sagt, træner jeg skubbe, og trækkefunktioner for overkrop og arme, og for ben, alle de typer benbøjninger jeg kan komme i tanke om. Og da målet er at skabe en dagligdags brugbar fysik kører jeg ikke enkeltmuskel øvelser, men altid flerledsøvelser, og altid som cirkeltræning, så pulsen også bliver udfordret her.
    Like
    Love
    Yay
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 487 Visninger
  • Besøg hos Frobenius
    Et af vores mest spændende "ikke-koncert-arrangementer" var, da vi besøgte den lokale orgelbygger, hvor alt på bedste vis blev vist og forklaret. Det er en krævende proces at bygge et orgel til en kirke.
    Besøg hos Frobenius Et af vores mest spændende "ikke-koncert-arrangementer" var, da vi besøgte den lokale orgelbygger, hvor alt på bedste vis blev vist og forklaret. Det er en krævende proces at bygge et orgel til en kirke.
    Love
    Yay
    Like
    16
    2 Kommentarer 0 Delinger 279 Visninger
  • Velkommen til et helligt rum af lyd.
    "Wind Over Sacred Hill" er en fordybende, ikke-rytmisk shamanistisk ambient rejse - bygget på et kontinuerligt lydbillede af hylende vind og dybe mystiske droner, byder dette nummer på de hjemsøgende, frie melodier fra den indianske fløjte og æteriske vokalsange.

    Uden jordforbindelsen fra et trommeslag er din ånd fri til at svæve, opløses og udvide sig til den store blå himmel. Nyd sceneriet i fuldskærm og skru op for lyden.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Velkommen til et helligt rum af lyd. "Wind Over Sacred Hill" er en fordybende, ikke-rytmisk shamanistisk ambient rejse - bygget på et kontinuerligt lydbillede af hylende vind og dybe mystiske droner, byder dette nummer på de hjemsøgende, frie melodier fra den indianske fløjte og æteriske vokalsange. Uden jordforbindelsen fra et trommeslag er din ånd fri til at svæve, opløses og udvide sig til den store blå himmel. Nyd sceneriet i fuldskærm og skru op for lyden. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Yay
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 533 Visninger
Flere resultater