• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 648 Visninger
  • <h2>Skuddrama ved Trumps dørtrin:</h2>FBI efterforsker blodig nat i Washington USA’s præsident, Donald Trump, befandt sig under hændelsen i Det Hvide Hus.

    Secret Service, der står for beskyttelsen af blandt andre den amerikanske præsident, bekræfter i et opslag på X, at det har modtaget meldingerne.

    – Vi er bekendte med meldinger om, at der er blevet affyret skud nær 17th Street og Pennsylvania Avenue NW, og vi arbejder på at få oplysningerne bekræftet af mandskab på stedet.

    #Socii #skuddrame #DetHviderHus #USA #DonaldJTrump
    <h2>Skuddrama ved Trumps dørtrin:</h2>FBI efterforsker blodig nat i Washington USA’s præsident, Donald Trump, befandt sig under hændelsen i Det Hvide Hus. Secret Service, der står for beskyttelsen af blandt andre den amerikanske præsident, bekræfter i et opslag på X, at det har modtaget meldingerne. – Vi er bekendte med meldinger om, at der er blevet affyret skud nær 17th Street og Pennsylvania Avenue NW, og vi arbejder på at få oplysningerne bekræftet af mandskab på stedet. #Socii #skuddrame #DetHviderHus #USA #DonaldJTrump
    PRESSE-FOTOS.DK
    Skuddrama ved Trumps dørtrin: FBI efterforsker blodig nat i Washington
    USA’s forbundspoliti, FBI, er til stede nær Det Hvide Hus i Washington D.C., efter at der er blevet affyret skud. Det skriver FBI’s direktør, Kash Patel,
    0 Kommentarer 0 Delinger 722 Visninger
  • <h2>Republikanere sender Ukraine-krav</h2> til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

    I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

    - En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

    De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

    #Socii #Ukraine #USA
    <h2>Republikanere sender Ukraine-krav</h2> til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede. I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående. - En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet. De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley. #Socii #Ukraine #USA
    NYHEDER.TV2.DK
    Republikanere sender Ukraine-krav til Hegseth
    Hold dig opdateret på krigen i Ukraine med nyheder fra TV 2. Få overblik over sidste nyt her.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 495 Visninger
  • Hvad med at slå sociale medier sammen -

    budd
    meningsdannere
    socii

    Jeg er bekendt med at flere har lavet løsninger, og nogen med brug af mitID. Vi skaber her ekskluderende fællesskaber fordi der er flere at vælge imellem. Man burde slå sig sammen, for at lave et fælles alternativ til det amerikanske.

    Hvad med at slå sociale medier sammen - budd meningsdannere socii Jeg er bekendt med at flere har lavet løsninger, og nogen med brug af mitID. Vi skaber her ekskluderende fællesskaber fordi der er flere at vælge imellem. Man burde slå sig sammen, for at lave et fælles alternativ til det amerikanske.
    Like
    2
    10 Kommentarer 0 Delinger 266 Visninger
  • <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet.

    Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

    Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream.

    Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

    #Socii #ElunMusk #SpaceX
    <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet. Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas. Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream. Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket. #Socii #ElunMusk #SpaceX
    POLITIKEN.DK
    SpaceX-raket falder i havet
    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Starbase i Texas og landede så i havet.
    0 Kommentarer 0 Delinger 323 Visninger
  • <h2>Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker</h2>USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark.

    Det lignede et mestertræk fra USA's præsident, Donald Trump, da han besluttede at udskifte den genstridige Jerome Powell med sin egen kandidat Kevin Wars til posten som formand for den amerikanske centralbank (FED).

    Målet var at få gang i rentenedsættelserne i amerikansk økonomi, der for alvor kan lette den amerikanske forbruger for en rentebyrde frem mod det amerikanske midtvejsvalg til november.

    #Socii #USA #DonaldJTrump
    <h2>Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker</h2>USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark. Det lignede et mestertræk fra USA's præsident, Donald Trump, da han besluttede at udskifte den genstridige Jerome Powell med sin egen kandidat Kevin Wars til posten som formand for den amerikanske centralbank (FED). Målet var at få gang i rentenedsættelserne i amerikansk økonomi, der for alvor kan lette den amerikanske forbruger for en rentebyrde frem mod det amerikanske midtvejsvalg til november. #Socii #USA #DonaldJTrump
    NYHEDER.TV2.DK
    Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker
    USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark.
    0 Kommentarer 0 Delinger 472 Visninger
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Kommentarer 0 Delinger 745 Visninger
  • En lille sejr for os der vil bruge "ikke amerikanske sociale platforme" @mastodon linket står før de amerikanske. https://mastodon.social/@Mastodon/116539053870420123
    En lille sejr for os der vil bruge "ikke amerikanske sociale platforme" @mastodon linket står før de amerikanske. 🤩 https://mastodon.social/@Mastodon/116539053870420123
    Like
    Angry
    6
    3 Kommentarer 0 Delinger 308 Visninger
  • <b>Hvem er med?</b>

    Er der nogen der er med på at tage et smut til Grønland? Ham Jeff Landry skal da prøve et isbad med en tung cement klods om benet ...

    Er der ikke noget med at Grønlændere har en tradition for at fimsede Amerikanske Sydstatsfolk skal bevise deres værdighed, ved at nedlægge en sulten isbjørn i nøgen tilstand?

    Jeg kunne godt se den fimsede Sydstatsklovn gå i klammeri med en sulten isbjørn - splitter ragende "Hans Jørgen" .... Det ville lyde som en Ladyboy der har fået kuglerne i klemme i G strengen...

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/jeff-landry-kommer-til-groenland/11163107
    <b>Hvem er med?</b> Er der nogen der er med på at tage et smut til Grønland? Ham Jeff Landry skal da prøve et isbad med en tung cement klods om benet ... Er der ikke noget med at Grønlændere har en tradition for at fimsede Amerikanske Sydstatsfolk skal bevise deres værdighed, ved at nedlægge en sulten isbjørn i nøgen tilstand? Jeg kunne godt se den fimsede Sydstatsklovn gå i klammeri med en sulten isbjørn - splitter ragende "Hans Jørgen" .... Det ville lyde som en Ladyboy der har fået kuglerne i klemme i G strengen... 🤣 https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/jeff-landry-kommer-til-groenland/11163107
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 492 Visninger
  • Og alt imens verden ændres hastigt sidder de danske politikere oppe i deres træer.

    I det mindste kan V, og specielt Troels ikke rode os endnu mere ind i det amerikanske spind imens de sidder i træerne...


    https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt/artikel-427-er-staalfast-siger-macron?entry=b1b74235-d41e-4a5c-a4e9-c1b376562e87
    Og alt imens verden ændres hastigt sidder de danske politikere oppe i deres træer. I det mindste kan V, og specielt Troels ikke rode os endnu mere ind i det amerikanske spind imens de sidder i træerne... https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt/artikel-427-er-staalfast-siger-macron?entry=b1b74235-d41e-4a5c-a4e9-c1b376562e87
    NYHEDER.TV2.DK
    Artikel 42.7 er stålfast, siger Macron
    TV 2 serverer et kort og præcist overblik over alle dagens nyheder. Få overblik nu.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 483 Visninger
Flere resultater