Vi burde genindføre det gamle tågehorn i Århus.... Jeg var en tur oppe i byen i går og gå lidt rundt, kors i skuret byen sejlede i kornfede Amerikanere der rendte rundt med hatte og T shirts med deres skide flag på.. Og endnu en gang var det den der "This isn't like back home.. it's too small" "How can people live like this" osv. Men sjovt nok, de Tyske, Japanske, Kinesiske, Engelske, Australske osv de er helt vildt entusiastiske, tager flittigt billeder, spørger sågar om vej og anbefalinger til hvad de skal nå at se i Århus.. Og de kornfede Amerikanere går rundt med næsen i vejret og kritiserer alt. Så bliv dog hjemme, vi gider jer ikke. Vi burde genindføre det gamle tågehorn i Århus, det skal tude hver gang der er Amerikanske turister på vej.. som en advarsel 🤣 Vi burde egentlig også smække en Tariff i røven på dem, når de tager afsted igen er der ikke en eneste flise der ligger pænt i hele midtbyen, den Tariff kunne snildt betaler for skader på fliserne 🤣 Lad dem tage til Randers .. der er der ingen der gider at tage til alligevel 🤣 🤪 (Undskyld Randers... det var sagt i en god mening, så kunne I trods alt også få lidt turisme)

Jeg var i tvivl men har faktisk set alle afsnit af The Diplomat. Super god og er blevet anbefalet at se den. Men Den er set og jeg kan da varmt anbefale serien igen igen. 😂 😁 🤔 🤨 🤐 Engelsk trailer og tale YT. https://youtu.be/lV6sJlBbhPs?si=YLmwk7PmDYVJQAUp

Der var en halvtom stationsbygning i Vedbæk. Så kom der en ildsjæl, Hans Henrik, forbi. Nu har byen et fantastisk kulturhus 🥰

Det tog sin tid at få erstattet kridttegningerne med brændte symboler. Stregerne er forskellige, men det er ok synes jeg. Oppe fra, er det Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og nederst efterårsjævndøgn. 💚

Europas tørke som økonomisk risiko Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år? Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer Våde vintre giver falsk tryghed. Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere. 1) Logistisk kollaps: Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien. 2) Energi & Sikkerhed: Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter. 3) Makroøkonomisk pris: Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket. Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper. At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu. BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet. Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66

Global opvarmning og vejrrekorder Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed? Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation. En del af de stigende skader skyldes dog også os selv: Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest. Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj. For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis. 1. Acceleration mod 1,5 grader. Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet. 2. Horisont 2027: 85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet. 3. Risiko som samspil. Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest. Strategisk ledelse i en ny virkelighed Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje. Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering. Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Og så var der Ironman gennem Birkerød Kongevej (og en stor del af Nordsjælland) i dag. Da jeg kom forbi, var man i den sidste, spredte del af feltet. På en måde er det også dem, der kæmper hårdt her, som jeg har den største respekt for. At komme gennem distancen er i sig selv en bedrift i mine øjne. Den førende deltager var allerede 25 km inde på den afsluttende marathon på det her tidspunkt.

Jeg har tidligere (23/7) skrevet lidt om vigtigheden af at holde sig fysisk igang. Den gang skrev jeg lidt om cyklen og hvilken kæmpe forskel den kan gøre, altså hvis den bruges regelmæssigt. :) Denne gang vil jeg skrive lidt om hvordan jeg, for øjeblikket, vedligeholder og på nogle områder forbedrer styrke, balance og bevægelighed. Jeg bruger ikke meget udstyr, og kan faktisk godt klare mig uden, men nogle steder er det sjovere med eksempelvis Kettlebells. Jeg vil gerne have noget jeg kan hænge i, enten som det er, eller så jeg kan sætte et par ringe op. Min funktionelle træning foregår ca hver 2-3 dag, der må helst ikke gå mere end 3 dage mellem træningerne, for så begynder kroppens fysiske system at rulle al unødvendig styrke, kondition og smidighed tilbage, og det bliver den ved med til der lige præcis er styrke nok til at klare hverdagen. Jeg træner, og øver mig ca. 30-45 minutter hvert pas. Opvarmning er vigtig, først bevæges alle større led, derefter prøver jeg at få kroppen og ekstremiteter ud hvor det strækker godt og grundigt. Derefter gennemfører jeg en række kravleserier som er bygget sådan op at koordinering, balance og mobilitet for alle led og muskler testes og presses. Groft sagt, træner jeg skubbe, og trækkefunktioner for overkrop og arme, og for ben, alle de typer benbøjninger jeg kan komme i tanke om. Og da målet er at skabe en dagligdags brugbar fysik kører jeg ikke enkeltmuskel øvelser, men altid flerledsøvelser, og altid som cirkeltræning, så pulsen også bliver udfordret her.

Youtube kanalen "Just have a think" gennemgår her en rapport der lukker endnu et af de smuthuller nogle videnskabsfolk har sat deres lid til. Kvælstof er vigtig for planterne vækst, planters vækst er vigtig for CO2 optaget, altså er kvælstof vigtigt for CO2 ballancen i atmosfæren. Det ved forskerne jo godt, så langt, så godt... Men de har brugt forkerte værdier når de har regnet kvælstofomsætningen ud. Der er forskel på kvælstofomsætningen i eksempelvis landbrug der får kvælstof via kunstgødning, og urørt natur der må bruge den mængde kvælstof der nu engang er tilstede på vækststedet, og alle de variabler i omsætning er ikke med i forskningens formler. Alle udregninger holdt op imod hinanden giver en mango på ca 11%, og det er immervæk en sjat. Hurtige løsninger på kvælstof problemet er iøvrigt ikke på trapperne, tværtimod, for forskerne har i årevis forsøgt at skabe kvælstof på andre måder end vi skaber den i dag, og det uden held, i hvert fald ikke noget der kan bruges i stordrift! Så vi har kun den sædvanlige kedelige løsning, skru ned for CO2 udslippet, men nu, endnu hurtigere. https://youtu.be/ywxdWD6NqE8?si=ZYspR9FPrQbL38Pm

Fra Mammutmarchen i dag i Nordsjælland - tænk at gå op til 100 km! Start i Vedbæk og slut (via kæmpe omvej) i København.