Støt Socii.dk 💸
Hvad er rigtig og forkert brug af sociale medier?
Det spørgsmål rumstere ret ofte i mit hoved. Det dukker op, når EU vil fjerne unges adgang til sociale medier, når META tillader reklamer for deepfake seksuel midbrugsmatriale, ja selv når brugere på socii pointere min manglende aktivitet på platform, når nu jeg er bestyrelsesformand.
Jeg er en del af den første generation som er vokset op med sociale medier som facebook og arto. Allerede dengang fremstod det tydeligt med fordele og ulemper.
Fordelene: jeg kunne holde kontakten med venner fra hele Danmark, venner der betød enormt meget, når dem i klassen ikke behandlede én ordentligt. Jeg kunne planlægge fester for gymnasiet og jeg kunne holde øje med auditions på teaterstykker.
Ulemperne: Dem der ikke behandlede mig ordentlig i den levede verden, blev pludselig mere grove, mere onde, når de kunne lave opslag og sende beskeder fra afstanden. Mænd jeg ikke kendte, fik nem adgang til mig og indhold fra unge med spiseforstyrrelser gav mig et forstyrret forhold til min egen krop.
For mig virker det som om de sidste 20 år, kun har koncentreret sig om at forstærke ulemperne ved vores digitale tilstedeværelse og fordelene ved at deltage i de digitale fællesskaber er langsomt forsvundet ind i vrede kommentarspor. Det er jeg på godt jysk pisse træt af, men efter at have brokket mig til alle om det var fra min familie eller til FNs generalforsamling, har jeg indset, at den forandring kræver, at jeg selv tager del i at skabe den.
Jeg bruger hovedsageligt mine sociale medier til at være forbundet med venner, engagere mig lokalt, ja understøtte mit levede liv, og derfor laver jeg ikke mange opslag ud til offentligheden. Det er meget muligt også en forsvarsmekanisme tillært af den forråelse, som jeg har mødt på andre platforme og som jeg langsomt skal aflære mig.
Der er uden tvivl forkerte måder at deltage online, men hvad er den rigtige måde? Det kommer jeg nok til at blive ved med at gruble over.
Det spørgsmål rumstere ret ofte i mit hoved. Det dukker op, når EU vil fjerne unges adgang til sociale medier, når META tillader reklamer for deepfake seksuel midbrugsmatriale, ja selv når brugere på socii pointere min manglende aktivitet på platform, når nu jeg er bestyrelsesformand.
Jeg er en del af den første generation som er vokset op med sociale medier som facebook og arto. Allerede dengang fremstod det tydeligt med fordele og ulemper.
Fordelene: jeg kunne holde kontakten med venner fra hele Danmark, venner der betød enormt meget, når dem i klassen ikke behandlede én ordentligt. Jeg kunne planlægge fester for gymnasiet og jeg kunne holde øje med auditions på teaterstykker.
Ulemperne: Dem der ikke behandlede mig ordentlig i den levede verden, blev pludselig mere grove, mere onde, når de kunne lave opslag og sende beskeder fra afstanden. Mænd jeg ikke kendte, fik nem adgang til mig og indhold fra unge med spiseforstyrrelser gav mig et forstyrret forhold til min egen krop.
For mig virker det som om de sidste 20 år, kun har koncentreret sig om at forstærke ulemperne ved vores digitale tilstedeværelse og fordelene ved at deltage i de digitale fællesskaber er langsomt forsvundet ind i vrede kommentarspor. Det er jeg på godt jysk pisse træt af, men efter at have brokket mig til alle om det var fra min familie eller til FNs generalforsamling, har jeg indset, at den forandring kræver, at jeg selv tager del i at skabe den.
Jeg bruger hovedsageligt mine sociale medier til at være forbundet med venner, engagere mig lokalt, ja understøtte mit levede liv, og derfor laver jeg ikke mange opslag ud til offentligheden. Det er meget muligt også en forsvarsmekanisme tillært af den forråelse, som jeg har mødt på andre platforme og som jeg langsomt skal aflære mig.
Der er uden tvivl forkerte måder at deltage online, men hvad er den rigtige måde? Det kommer jeg nok til at blive ved med at gruble over.
Hvad er rigtig og forkert brug af sociale medier?
Det spørgsmål rumstere ret ofte i mit hoved. Det dukker op, når EU vil fjerne unges adgang til sociale medier, når META tillader reklamer for deepfake seksuel midbrugsmatriale, ja selv når brugere på socii pointere min manglende aktivitet på platform, når nu jeg er bestyrelsesformand.
Jeg er en del af den første generation som er vokset op med sociale medier som facebook og arto. Allerede dengang fremstod det tydeligt med fordele og ulemper.
Fordelene: jeg kunne holde kontakten med venner fra hele Danmark, venner der betød enormt meget, når dem i klassen ikke behandlede én ordentligt. Jeg kunne planlægge fester for gymnasiet og jeg kunne holde øje med auditions på teaterstykker.
Ulemperne: Dem der ikke behandlede mig ordentlig i den levede verden, blev pludselig mere grove, mere onde, når de kunne lave opslag og sende beskeder fra afstanden. Mænd jeg ikke kendte, fik nem adgang til mig og indhold fra unge med spiseforstyrrelser gav mig et forstyrret forhold til min egen krop.
For mig virker det som om de sidste 20 år, kun har koncentreret sig om at forstærke ulemperne ved vores digitale tilstedeværelse og fordelene ved at deltage i de digitale fællesskaber er langsomt forsvundet ind i vrede kommentarspor. Det er jeg på godt jysk pisse træt af, men efter at have brokket mig til alle om det var fra min familie eller til FNs generalforsamling, har jeg indset, at den forandring kræver, at jeg selv tager del i at skabe den.
Jeg bruger hovedsageligt mine sociale medier til at være forbundet med venner, engagere mig lokalt, ja understøtte mit levede liv, og derfor laver jeg ikke mange opslag ud til offentligheden. Det er meget muligt også en forsvarsmekanisme tillært af den forråelse, som jeg har mødt på andre platforme og som jeg langsomt skal aflære mig.
Der er uden tvivl forkerte måder at deltage online, men hvad er den rigtige måde? Det kommer jeg nok til at blive ved med at gruble over.
English