At finde titlen til en bog er for mig en meget følsom ting. Det sker nogle gange, at den er der meget tidligt i processen, mens andre bøger når at skifte arbejdstitel igen og igen, til større og større frustration for den stakkels forfatter.

Min kommende roman var af den sidste type. Den har skriftet titel mange gange undervejs, ja, jeg har faktisk haft en selvstændig fil, hvor jeg føjede nye forslag til, når de dukkede op. Gerne når jeg lå og prøvede at falde i søvn. Så greb jeg telefonen og sendte en email til mig selv, så jeg ville huske titlen næste morgen, for nu havde jeg den da for pokker også endelig. Næste morgen var jeg så knap så imponeret.

Bogen var sat op til tryk og havde været forbi min knivskarpe korrekturlæser Anne Nielsen, før det endelig faldt i hak, og den fik sin endelige titel. En enkelt ord. Et navn.

Ralf.

For Ralf er hele kernen i den bog. Han er ikke hovedpersonen, det er Robert, men det er Ralf, det hele drejer sig om.

Den kunne faktisk ikke hedde andet.

Det var jeg bare meget længe om at forstå.