så er dagen endt aftenen begyndt begivenhederne lander som var de snefnug lige der midt i stilheden hvor kun reflektionerne giver lyd i hver en celle hver en åre kroppen spejler sig i spejlet på væggen med sine revner sprækker og helheden selv en sandhed gør ondt og letter sit anker der tyngede om fødderne der stod i stormen stod i solen og følte tåren sit afsavn og sit mod på vej ud af stien på vej til at dreje forkert for blot at se på for ikke at se og dog være lige der hvor det hele begyndte med en beslutning om at gro Det var lidt fra mit forfatterskab her på falderebet god aften ☺️