Bogen Orm og Tyr af Martin A Hansen er en fantastisk oplevelse at læse. Jeg gengiver lige et kort afsnit der giver et lille indblik i et af bogens budskab, og måden det formidles.

"Mange af de gamle kyniske skikke har en dobbelt natur. Ikke få må stamme fra tider, da man også dyrkede godkraften i den døde.
Ret jordefærd og gravskik er jo også en frelse for den døde, om ikke i rigtig kristelig forstand.

Døden er den stor krise for sjælen. Det er ondt for sjælen om mennesket er gravløst, og et frygteligt lod er det for sjælen at være så bundet af til mandelivet at det flakker om på de gamle steder og inddrikker ondskab af ensomheden. Sværest har de døde ved at løsrive sig som ikke fik levet deres skæbne ud, men fik en akavet død, som sjællændere siger.

De skal reddes over i ret dødeliv, de skal hjælpes på deres færd gennem tusmørkeriget til frændesamfundet hinsides.
Dæmoner truer på vejen, men i gravøllets lystighed og æreøllets mindelatter giver de levende dem en hjertestyrkning, så de kan komme igennem."