57
Solen sortner,
nu sank jord i hav,
store stjerner
styrter fra himlen;
brand skal brydes
med bålflammer,
der står hed lue
mod himmelbuen.
59
Hun ser land dukke
langsomt af havet,
grønt som første
gang, det klædtes;
fosser falder,
fjernt svæver ørnen
højt mod fjældet
med fisk i kloen.
(fra Vølvens Spådom – Martin Larsens oversættelse)
Solen sortner,
nu sank jord i hav,
store stjerner
styrter fra himlen;
brand skal brydes
med bålflammer,
der står hed lue
mod himmelbuen.
59
Hun ser land dukke
langsomt af havet,
grønt som første
gang, det klædtes;
fosser falder,
fjernt svæver ørnen
højt mod fjældet
med fisk i kloen.
(fra Vølvens Spådom – Martin Larsens oversættelse)
57
Solen sortner,
nu sank jord i hav,
store stjerner
styrter fra himlen;
brand skal brydes
med bålflammer,
der står hed lue
mod himmelbuen.
59
Hun ser land dukke
langsomt af havet,
grønt som første
gang, det klædtes;
fosser falder,
fjernt svæver ørnen
højt mod fjældet
med fisk i kloen.
(fra Vølvens Spådom – Martin Larsens oversættelse)