I dag for 31 år siden debuterede jeg som forfatter med gyserromanen 'Kat'. Valentinsdag var ligesom halloween noget mærkeligt amerikansk noget, som vi ikke fejrede her i landet. Det var bare en februardag som så mange andre. Men måske ikke helt for mig. Det var den dag, min første bog udkom.

Ville den unge Steen mon være tilfreds med den Steen, jeg er blevet i dag? Sådan en tanke kan godt snige sig ind på én på en dag som i dag. Svaret er, at det aner jeg ikke, men det håber jeg. Drømmene var noget andet, end virkeligheden blev, men den slags ændrer sig jo også i løbet af livet, mens man modnes. Jeg kan bedre lide at være den Steen, jeg er nu, end det menneske jeg var dengang. Der er mere ro i sjælen, mere afklarethed i tankerne, mere glæde ved livet. Og ilden er der stadig, den brænder bare på en anden måde. Mindre desperat, mindre enten-eller.

På tirsdag genudgives 'Kat' i ny udgave, måske ikke helt for at fejre det med de 31 år, så havde det nok været mere naturligt sidste år, da det var bogens 30 års dag, men måske lidt alligevel. 'Kat' har på godt og ondt været med mig hele vejen, og jeg har det altså bedst, når den er til at få som papirbog. Det er den så igen fra på tirsdag.