Brudstykker af en dansk forfatters dagbog - del 4
Torsdag er forfatteren igen på farten. Drømmen om det store gennembrud og plads på Danmarks Radios sendeflade er langt fra at gå i opfyldelse, men den kvartalsvise invitation til Helsingør Lokalradio Fri er også fin. Forfatteren har været i det lille studie mange gange, men det er altid godt med lidt eksponering – også selvom ingen rigtig ved, hvor mange lyttere den lille radiostation reelt har. I det mindste får forfatteren lov at føle sig lidt vigtig, om end blot for en dag.
Tiden løber, men efter turen i studiet når forfatteren lige at lave aftaler om optagelse af næste podcast-episode og redigere den sidste optagelse fra det gamle år, som så kan lægges på diverse platforme.
Endnu en forfatterkollega ringer og spørger forfatteren til råds om ansøgning til statens kunstfond.
Jeg søger hvert år, men får jo aldrig noget ud af det. Siger kollegaen og fortsætter med et suk. Men man ved jo bare, at alle dem, der får legaterne også sælger tusindvis af bøger både i detail og til bibliotekerne. Og det er de samme, der får flest bibliotekspenge og bookes til alle foredrag, imens vi andre skal være taknemmelige, hvis vi allernådigst får lov at stille op til noget gratis.
Forfatteren nikker eftertænksomt. Der er et bredt mellemlag i forfatterstanden, der stadig har til gode at blive opdaget, og de deler samme frustration. De forventes at arbejde gratis, imens de, der har kommercielt bæredygtige forfatterskaber får offentlige støttemidler i pose og sæk.
Jeg vil hellere holde foredrag gratis end have rødvin for ulejligheden indrømmer forfatteren, der ikke nyder alkohol. Jeg har skabet fuld af flasker – og en mistanke om at en del af dem allerede har været et par gange i cirkulation ved bogreceptioner gennem årene.
Kollegaen griner højt i telefonen og tilbyder forfatteren at aftage nogle flasker til gengæld for blomster fra haven, når det engang bliver forår.
Men tænk, hvis man kunne lave et mere fair system, hvor de, der får en årsløn i bibliotekspenge ikke får lov at søge legat – og honorarstøtte. Så kunne vi andre måske bruge tiden på at skrive i stedet for at lave markedsføring og alt det andet, der stjæler fokus.
Kollegaen giver forfatteren ret, men kommer også med et nyt forslag.
Du kan også bare blive blogger – jeg så et opslag fra en af dem i går, som fortalte at hun havde tjent flere hundredetusind sidste år, bare på afledte opgaver fra bogbloggen.
Forfatteren sukker tungt. For syv år siden var bloggerne de små og ukendte forfatteres bedste venner, fordi de store forlag ikke tog dem seriøst – men nu har de store forlag fundet ud af at udnytte dem mere effektivt, så selvom antallet af bloggere er eksploderet, er det ikke en styrke for forfattere i mellemlaget.
Har du tænkt på, at bloggerne slår bunden ud af bogmarkedet, fordi det er dem, der før de blev bloggere faktisk købte bøger, men nu får de dem gratis og nøjes ofte blot med en deling af et foto på en insta-story til gengæld? Spørger forfatteren og mærker at det er nødvendigt at afslutte samtalen og tænke på noget andet, hvis muserne skal føle sig velkomne ved skrivebordet i det nye år.
Del, like og kommenter meget gerne og følg med her på profilen for flere brudstykker i den kommende tid <3
Torsdag er forfatteren igen på farten. Drømmen om det store gennembrud og plads på Danmarks Radios sendeflade er langt fra at gå i opfyldelse, men den kvartalsvise invitation til Helsingør Lokalradio Fri er også fin. Forfatteren har været i det lille studie mange gange, men det er altid godt med lidt eksponering – også selvom ingen rigtig ved, hvor mange lyttere den lille radiostation reelt har. I det mindste får forfatteren lov at føle sig lidt vigtig, om end blot for en dag.
Tiden løber, men efter turen i studiet når forfatteren lige at lave aftaler om optagelse af næste podcast-episode og redigere den sidste optagelse fra det gamle år, som så kan lægges på diverse platforme.
Endnu en forfatterkollega ringer og spørger forfatteren til råds om ansøgning til statens kunstfond.
Jeg søger hvert år, men får jo aldrig noget ud af det. Siger kollegaen og fortsætter med et suk. Men man ved jo bare, at alle dem, der får legaterne også sælger tusindvis af bøger både i detail og til bibliotekerne. Og det er de samme, der får flest bibliotekspenge og bookes til alle foredrag, imens vi andre skal være taknemmelige, hvis vi allernådigst får lov at stille op til noget gratis.
Forfatteren nikker eftertænksomt. Der er et bredt mellemlag i forfatterstanden, der stadig har til gode at blive opdaget, og de deler samme frustration. De forventes at arbejde gratis, imens de, der har kommercielt bæredygtige forfatterskaber får offentlige støttemidler i pose og sæk.
Jeg vil hellere holde foredrag gratis end have rødvin for ulejligheden indrømmer forfatteren, der ikke nyder alkohol. Jeg har skabet fuld af flasker – og en mistanke om at en del af dem allerede har været et par gange i cirkulation ved bogreceptioner gennem årene.
Kollegaen griner højt i telefonen og tilbyder forfatteren at aftage nogle flasker til gengæld for blomster fra haven, når det engang bliver forår.
Men tænk, hvis man kunne lave et mere fair system, hvor de, der får en årsløn i bibliotekspenge ikke får lov at søge legat – og honorarstøtte. Så kunne vi andre måske bruge tiden på at skrive i stedet for at lave markedsføring og alt det andet, der stjæler fokus.
Kollegaen giver forfatteren ret, men kommer også med et nyt forslag.
Du kan også bare blive blogger – jeg så et opslag fra en af dem i går, som fortalte at hun havde tjent flere hundredetusind sidste år, bare på afledte opgaver fra bogbloggen.
Forfatteren sukker tungt. For syv år siden var bloggerne de små og ukendte forfatteres bedste venner, fordi de store forlag ikke tog dem seriøst – men nu har de store forlag fundet ud af at udnytte dem mere effektivt, så selvom antallet af bloggere er eksploderet, er det ikke en styrke for forfattere i mellemlaget.
Har du tænkt på, at bloggerne slår bunden ud af bogmarkedet, fordi det er dem, der før de blev bloggere faktisk købte bøger, men nu får de dem gratis og nøjes ofte blot med en deling af et foto på en insta-story til gengæld? Spørger forfatteren og mærker at det er nødvendigt at afslutte samtalen og tænke på noget andet, hvis muserne skal føle sig velkomne ved skrivebordet i det nye år.
Del, like og kommenter meget gerne og følg med her på profilen for flere brudstykker i den kommende tid <3
Brudstykker af en dansk forfatters dagbog - del 4
Torsdag er forfatteren igen på farten. Drømmen om det store gennembrud og plads på Danmarks Radios sendeflade er langt fra at gå i opfyldelse, men den kvartalsvise invitation til Helsingør Lokalradio Fri er også fin. Forfatteren har været i det lille studie mange gange, men det er altid godt med lidt eksponering – også selvom ingen rigtig ved, hvor mange lyttere den lille radiostation reelt har. I det mindste får forfatteren lov at føle sig lidt vigtig, om end blot for en dag.
Tiden løber, men efter turen i studiet når forfatteren lige at lave aftaler om optagelse af næste podcast-episode og redigere den sidste optagelse fra det gamle år, som så kan lægges på diverse platforme.
Endnu en forfatterkollega ringer og spørger forfatteren til råds om ansøgning til statens kunstfond.
Jeg søger hvert år, men får jo aldrig noget ud af det. Siger kollegaen og fortsætter med et suk. Men man ved jo bare, at alle dem, der får legaterne også sælger tusindvis af bøger både i detail og til bibliotekerne. Og det er de samme, der får flest bibliotekspenge og bookes til alle foredrag, imens vi andre skal være taknemmelige, hvis vi allernådigst får lov at stille op til noget gratis.
Forfatteren nikker eftertænksomt. Der er et bredt mellemlag i forfatterstanden, der stadig har til gode at blive opdaget, og de deler samme frustration. De forventes at arbejde gratis, imens de, der har kommercielt bæredygtige forfatterskaber får offentlige støttemidler i pose og sæk.
Jeg vil hellere holde foredrag gratis end have rødvin for ulejligheden indrømmer forfatteren, der ikke nyder alkohol. Jeg har skabet fuld af flasker – og en mistanke om at en del af dem allerede har været et par gange i cirkulation ved bogreceptioner gennem årene.
Kollegaen griner højt i telefonen og tilbyder forfatteren at aftage nogle flasker til gengæld for blomster fra haven, når det engang bliver forår.
Men tænk, hvis man kunne lave et mere fair system, hvor de, der får en årsløn i bibliotekspenge ikke får lov at søge legat – og honorarstøtte. Så kunne vi andre måske bruge tiden på at skrive i stedet for at lave markedsføring og alt det andet, der stjæler fokus.
Kollegaen giver forfatteren ret, men kommer også med et nyt forslag.
Du kan også bare blive blogger – jeg så et opslag fra en af dem i går, som fortalte at hun havde tjent flere hundredetusind sidste år, bare på afledte opgaver fra bogbloggen.
Forfatteren sukker tungt. For syv år siden var bloggerne de små og ukendte forfatteres bedste venner, fordi de store forlag ikke tog dem seriøst – men nu har de store forlag fundet ud af at udnytte dem mere effektivt, så selvom antallet af bloggere er eksploderet, er det ikke en styrke for forfattere i mellemlaget.
Har du tænkt på, at bloggerne slår bunden ud af bogmarkedet, fordi det er dem, der før de blev bloggere faktisk købte bøger, men nu får de dem gratis og nøjes ofte blot med en deling af et foto på en insta-story til gengæld? Spørger forfatteren og mærker at det er nødvendigt at afslutte samtalen og tænke på noget andet, hvis muserne skal føle sig velkomne ved skrivebordet i det nye år.
Del, like og kommenter meget gerne og følg med her på profilen for flere brudstykker i den kommende tid <3
English