Det er tiden for valgplakater i byen. De fleste er nærmest ens. Et portræt og et parti og ikke så meget andet. Så kan man stemme på den, man synes, ser bedst ud. Eller ens hjerne kan vænne sig til synet af dem, så man kommer til at forveksle deres navn og ansigt med tryghed.

Men et par af valgplakaterne skiller sig ud og lover forskelligt, eller prøver at sætte ord på en mening, hvilket så ofte kun gør mig mere forvirret. Eller direkte bange.

Her er et par stykker af den slags.

"Ikke så socialdemokratisk at det gør noget!"
— Men hvorfor så stille op for dem. Er det blot en anden måde at lægge op til et partiskifte efter valget?

"De lover det hele, men glemte Frederiksberg!"
— Så lovede de vel heller ikke det hele, hvis de glemte at love noget.

"De ældre skal glæde sig til hvert måltid!"
— Det lyder meget godt, indtil man kommer i tanke om, hvordan det er politikerne plejer at motivere den svagere del af befolkningen. Færre måltider øger vel netop forventningens glæde.