Dansk
I får lige en lille hverdagshistorie fra indkøbsturen
På indkøb i det moderne supermarked
Efter at have fyldt indkøbsvognen godt op nåede jeg hen til kassen, som nu er den eneste gammeldags kasse, der betjenes af et rigtigt menneske. Karsten sad som altid og kørte varerne igennem, mens han snakkede hyggeligt med kunderne. Vi kender allesammen Karsten. Lige bag mig i køen stod et ægtepar på omkring min egen alder. Det vil sige i tresserne. De havde to fyldte indkøskurve med sig og stillede sig bag mig i køen. Jeg hørte at de snakkede om at de ikke gad at gå hen i selvbetjeningsafdelingen, når de havde så mange varer. Konen sagde med et smil at så skulle de jo selv arbejde og det gad hun ikke. Men så pludselig kom der en medarbejder og begyndte at fortælle dem at de jo bare kunne bruge en af selvbetjeningskasserne. Han skulle nok hjælpe…..Konen mumlede at de vidste godt hvordan man gjorde, men den hjælpsomme medarbejder havde allerede nærmest trukket dem hen til en af kasserne, hvor han begyndte at hjælpe med at scanne varer. Han hev en sixpack med sodavand op af deres ene kurv og demonstrerede hvordan man kunne trykke på 6-tallet i stedet for at scanne alle flaskerne en ad gangen. Damen mumlede, at det vidste hun godt, men det hørte medarbejderen ikke. Han var allerede på vej et andet sted hen for at hjælpe nogen andre. Damen fortsatte tålmodigt arbejdet med at scanne varer, mens jeg stod i køen hos Karsten og holdt øje med sceneriet. Jeg må beundre parret for deres venlige og rolige måde at reagere på. Jeg ville være blevet seriøst irriteret over at blive trukket afsted på den måde. Men parret her fandt sig i det og damen nøjedes med at smågrine til mig hver gang jeg fik øjenkontakt med med hende, mens hun kæmpede med varerne. Da de var kommet igennem maskineriet, stod jeg og ventede på at mine varer skulle komme hen til mig på båndet. Damen kiggede på mig da hun gik forbi og jeg grinede og sagde: Nå, så kom du alligevel til selv at gøre arbejdet. Hun grinede tilbage og sagde: Ja vi blev jo nærmest tvunget derhen. Men hun og hendes mand var tydeligvis gjort af et stof, der ikke tog skade af en lille episode i det lokale supermarked. Jeg kender helt sikkert nogen, der absolut ikke havde tager det så pænt !!
På indkøb i det moderne supermarked
Efter at have fyldt indkøbsvognen godt op nåede jeg hen til kassen, som nu er den eneste gammeldags kasse, der betjenes af et rigtigt menneske. Karsten sad som altid og kørte varerne igennem, mens han snakkede hyggeligt med kunderne. Vi kender allesammen Karsten. Lige bag mig i køen stod et ægtepar på omkring min egen alder. Det vil sige i tresserne. De havde to fyldte indkøskurve med sig og stillede sig bag mig i køen. Jeg hørte at de snakkede om at de ikke gad at gå hen i selvbetjeningsafdelingen, når de havde så mange varer. Konen sagde med et smil at så skulle de jo selv arbejde og det gad hun ikke. Men så pludselig kom der en medarbejder og begyndte at fortælle dem at de jo bare kunne bruge en af selvbetjeningskasserne. Han skulle nok hjælpe…..Konen mumlede at de vidste godt hvordan man gjorde, men den hjælpsomme medarbejder havde allerede nærmest trukket dem hen til en af kasserne, hvor han begyndte at hjælpe med at scanne varer. Han hev en sixpack med sodavand op af deres ene kurv og demonstrerede hvordan man kunne trykke på 6-tallet i stedet for at scanne alle flaskerne en ad gangen. Damen mumlede, at det vidste hun godt, men det hørte medarbejderen ikke. Han var allerede på vej et andet sted hen for at hjælpe nogen andre. Damen fortsatte tålmodigt arbejdet med at scanne varer, mens jeg stod i køen hos Karsten og holdt øje med sceneriet. Jeg må beundre parret for deres venlige og rolige måde at reagere på. Jeg ville være blevet seriøst irriteret over at blive trukket afsted på den måde. Men parret her fandt sig i det og damen nøjedes med at smågrine til mig hver gang jeg fik øjenkontakt med med hende, mens hun kæmpede med varerne. Da de var kommet igennem maskineriet, stod jeg og ventede på at mine varer skulle komme hen til mig på båndet. Damen kiggede på mig da hun gik forbi og jeg grinede og sagde: Nå, så kom du alligevel til selv at gøre arbejdet. Hun grinede tilbage og sagde: Ja vi blev jo nærmest tvunget derhen. Men hun og hendes mand var tydeligvis gjort af et stof, der ikke tog skade af en lille episode i det lokale supermarked. Jeg kender helt sikkert nogen, der absolut ikke havde tager det så pænt !!
I får lige en lille hverdagshistorie fra indkøbsturen 😊
På indkøb i det moderne supermarked
Efter at have fyldt indkøbsvognen godt op nåede jeg hen til kassen, som nu er den eneste gammeldags kasse, der betjenes af et rigtigt menneske. Karsten sad som altid og kørte varerne igennem, mens han snakkede hyggeligt med kunderne. Vi kender allesammen Karsten. Lige bag mig i køen stod et ægtepar på omkring min egen alder. Det vil sige i tresserne. De havde to fyldte indkøskurve med sig og stillede sig bag mig i køen. Jeg hørte at de snakkede om at de ikke gad at gå hen i selvbetjeningsafdelingen, når de havde så mange varer. Konen sagde med et smil at så skulle de jo selv arbejde og det gad hun ikke. Men så pludselig kom der en medarbejder og begyndte at fortælle dem at de jo bare kunne bruge en af selvbetjeningskasserne. Han skulle nok hjælpe…..Konen mumlede at de vidste godt hvordan man gjorde, men den hjælpsomme medarbejder havde allerede nærmest trukket dem hen til en af kasserne, hvor han begyndte at hjælpe med at scanne varer. Han hev en sixpack med sodavand op af deres ene kurv og demonstrerede hvordan man kunne trykke på 6-tallet i stedet for at scanne alle flaskerne en ad gangen. Damen mumlede, at det vidste hun godt, men det hørte medarbejderen ikke. Han var allerede på vej et andet sted hen for at hjælpe nogen andre. Damen fortsatte tålmodigt arbejdet med at scanne varer, mens jeg stod i køen hos Karsten og holdt øje med sceneriet. Jeg må beundre parret for deres venlige og rolige måde at reagere på. Jeg ville være blevet seriøst irriteret over at blive trukket afsted på den måde. Men parret her fandt sig i det og damen nøjedes med at smågrine til mig hver gang jeg fik øjenkontakt med med hende, mens hun kæmpede med varerne. Da de var kommet igennem maskineriet, stod jeg og ventede på at mine varer skulle komme hen til mig på båndet. Damen kiggede på mig da hun gik forbi og jeg grinede og sagde: Nå, så kom du alligevel til selv at gøre arbejdet. Hun grinede tilbage og sagde: Ja vi blev jo nærmest tvunget derhen. Men hun og hendes mand var tydeligvis gjort af et stof, der ikke tog skade af en lille episode i det lokale supermarked. Jeg kender helt sikkert nogen, der absolut ikke havde tager det så pænt !!
