Jeg mener, at løsningen ikke ligger i at synliggøre problemerne eller stemple mennesker og miljøer, men derimod i at investere massivt i forebyggelse. Derfor er jeg imod lovgivning, der kriminaliserer, og i stedet fortaler for en tilgang, der fokuserer på omstrukturering og langsigtede løsninger.
Ved at arbejde målrettet med at forbedre problemfyldte områder gennem omstrukturering kan vi skabe reelle forandringer. Det handler om at hjælpe mennesker videre på en værdig måde – eksempelvis ved at give dem mulighed for at flytte til nye omgivelser, hvor de kan få en frisk start. Når vi spreder sociale udfordringer ud og skaber mere blandede miljøer, tror jeg på, at vi kan bryde de negative mønstre, der ofte fastholder folk i kriminalitet og udsathed.
Jeg er derfor modstander af tiltag, der primært handler om straf, og i stedet tilhænger af en konstruktiv tilgang, hvor vi arbejder med resocialisering. Det kræver, at vi skaber attraktive rammer for mennesker, der ønsker at forlade kriminalitet, og samtidig investerer i at gøre udsatte områder mere varierede og inkluderende. Det kan eksempelvis ske ved at tiltrække unge studerende, børnefamilier og andre med en stærkere social kapital, som kan bidrage positivt til fællesskabet.
For at lykkes med dette skal vi også give økonomisk støtte til dem, der har brug for hjælp til at stabilisere deres liv. Ved at skabe miljøer med større diversitet – både socialt og økonomisk – kan vi give mennesker bedre muligheder for at bryde med deres tidligere mønstre. Når vi kombinerer dette med en indsats, der engagerer ressourcestærke borgere i lokalsamfundet, tror jeg på, at vi kan skabe varige forandringer og give flere en reel chance for at komme videre.