English
Greta Thunberg sidder lidt uroligt i den lidt for store hvide stol. Så siger hun:
"Det er helt forkert. Jeg burde ikke være heroppe. Jeg burde være tilbage i skole på den anden side af havet. Alligevel kommer I alle til os unge mennesker for at få håb. How dare you!"
Hun er ved at tale til verdens ledere ved FN's klimatopmøde tilbage i 2019.
"I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord. Og alligevel er jeg en af de heldige. Folk lider. Folk dør. Hele økosystemer kollapser. Vi er i begyndelsen af en masseudryddelse, og alt I kan tale om er penge og eventyr om evig økonomisk vækst. How dare you!"
Greta lyder som om hun er ved at begynde at græde. Folk klapper.
Hun samler sig selv op og forsætter:
"I mere end 30 år har videnskaben været krystalklar. Hvordan vover I at blive ved med at kigge væk og komme her og sige, at man gør nok, når den politik og de nødvendige løsninger stadig ikke er i sigte? I siger, I hører os, og at I forstår hvor meget det haster. Men uanset hvor ked af det og vred jeg er, vil jeg ikke tro på det. For hvis I virkelig forstod situationen og stadig blev ved med at undlade at handle, så ville du være ondskab og det nægter jeg at tro."
Folk klapper igen.
Greta siger, at den dengang populære ide om at halvere vore udledninger kun vil give os 50% chance for at holde os under 1,6 grader Celsius. Hun siger, at disse tal inkluderer ikke point-of-no-return, de fleste feedback-sløjfer, yderligere opvarmning skjult af giftig luftforurening eller aspekterne af lighed og klimaretfærdighed. De er også afhængige af, at hendes generation suger hundredvis af milliarder af tons vores CO2 ud af luften med teknologier, der knap nok eksisterer.
Hun konkluderer:
"Så en risiko på 50% er simpelthen ikke acceptabel for os – os, der skal leve med konsekvenserne."
"I svigter os. Men de unge begynder at forstå jeres forræderi. Alle fremtidige generationers øjne er rettet mod jer. Og hvis I vælger at svigte os, siger jeg: Vi vil aldrig tilgive jer."
"Vi vil ikke lade jer slippe af sted med det her. Lige her, lige nu, er der, vi trækker grænsen. Verden er ved at vågne op. Og forandring er på vej, uanset om I kan lide det eller ej."
"Tak."
Og herfra vil jeg sige: selv tak, Greta!
"Det er helt forkert. Jeg burde ikke være heroppe. Jeg burde være tilbage i skole på den anden side af havet. Alligevel kommer I alle til os unge mennesker for at få håb. How dare you!"
Hun er ved at tale til verdens ledere ved FN's klimatopmøde tilbage i 2019.
"I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord. Og alligevel er jeg en af de heldige. Folk lider. Folk dør. Hele økosystemer kollapser. Vi er i begyndelsen af en masseudryddelse, og alt I kan tale om er penge og eventyr om evig økonomisk vækst. How dare you!"
Greta lyder som om hun er ved at begynde at græde. Folk klapper.
Hun samler sig selv op og forsætter:
"I mere end 30 år har videnskaben været krystalklar. Hvordan vover I at blive ved med at kigge væk og komme her og sige, at man gør nok, når den politik og de nødvendige løsninger stadig ikke er i sigte? I siger, I hører os, og at I forstår hvor meget det haster. Men uanset hvor ked af det og vred jeg er, vil jeg ikke tro på det. For hvis I virkelig forstod situationen og stadig blev ved med at undlade at handle, så ville du være ondskab og det nægter jeg at tro."
Folk klapper igen.
Greta siger, at den dengang populære ide om at halvere vore udledninger kun vil give os 50% chance for at holde os under 1,6 grader Celsius. Hun siger, at disse tal inkluderer ikke point-of-no-return, de fleste feedback-sløjfer, yderligere opvarmning skjult af giftig luftforurening eller aspekterne af lighed og klimaretfærdighed. De er også afhængige af, at hendes generation suger hundredvis af milliarder af tons vores CO2 ud af luften med teknologier, der knap nok eksisterer.
Hun konkluderer:
"Så en risiko på 50% er simpelthen ikke acceptabel for os – os, der skal leve med konsekvenserne."
"I svigter os. Men de unge begynder at forstå jeres forræderi. Alle fremtidige generationers øjne er rettet mod jer. Og hvis I vælger at svigte os, siger jeg: Vi vil aldrig tilgive jer."
"Vi vil ikke lade jer slippe af sted med det her. Lige her, lige nu, er der, vi trækker grænsen. Verden er ved at vågne op. Og forandring er på vej, uanset om I kan lide det eller ej."
"Tak."
Og herfra vil jeg sige: selv tak, Greta!
Greta Thunberg sidder lidt uroligt i den lidt for store hvide stol. Så siger hun:
"Det er helt forkert. Jeg burde ikke være heroppe. Jeg burde være tilbage i skole på den anden side af havet. Alligevel kommer I alle til os unge mennesker for at få håb. How dare you!"
Hun er ved at tale til verdens ledere ved FN's klimatopmøde tilbage i 2019.
"I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord. Og alligevel er jeg en af de heldige. Folk lider. Folk dør. Hele økosystemer kollapser. Vi er i begyndelsen af en masseudryddelse, og alt I kan tale om er penge og eventyr om evig økonomisk vækst. How dare you!"
Greta lyder som om hun er ved at begynde at græde. Folk klapper.
Hun samler sig selv op og forsætter:
"I mere end 30 år har videnskaben været krystalklar. Hvordan vover I at blive ved med at kigge væk og komme her og sige, at man gør nok, når den politik og de nødvendige løsninger stadig ikke er i sigte? I siger, I hører os, og at I forstår hvor meget det haster. Men uanset hvor ked af det og vred jeg er, vil jeg ikke tro på det. For hvis I virkelig forstod situationen og stadig blev ved med at undlade at handle, så ville du være ondskab og det nægter jeg at tro."
Folk klapper igen.
Greta siger, at den dengang populære ide om at halvere vore udledninger kun vil give os 50% chance for at holde os under 1,6 grader Celsius. Hun siger, at disse tal inkluderer ikke point-of-no-return, de fleste feedback-sløjfer, yderligere opvarmning skjult af giftig luftforurening eller aspekterne af lighed og klimaretfærdighed. De er også afhængige af, at hendes generation suger hundredvis af milliarder af tons vores CO2 ud af luften med teknologier, der knap nok eksisterer.
Hun konkluderer:
"Så en risiko på 50% er simpelthen ikke acceptabel for os – os, der skal leve med konsekvenserne."
"I svigter os. Men de unge begynder at forstå jeres forræderi. Alle fremtidige generationers øjne er rettet mod jer. Og hvis I vælger at svigte os, siger jeg: Vi vil aldrig tilgive jer."
"Vi vil ikke lade jer slippe af sted med det her. Lige her, lige nu, er der, vi trækker grænsen. Verden er ved at vågne op. Og forandring er på vej, uanset om I kan lide det eller ej."
"Tak."
Og herfra vil jeg sige: selv tak, Greta!
