Endnu en dag er gået.

Dagens refleksion:
Omsorgstræthed er ikke det største problem for sundhedspersonale - var en påstand jeg så i dag.

Jeg endte med at være enig - jeg tror nemlig at moralsk stress er langt værre.
Den stress man får hvis man VED at man kan gøre det bedre for et andet menneske, men ikke må på grund af underlige retningslinjer og regler. Man får at vide at man ikke må involvere sig så meget - at man ikke må tage arbejdet med hjem osv.
Men det er jo ikke arbejdet man tager med hjem - det er de ting man ikke fik lov at gøre der fylder.

Det må alt andet lige være svært at blive træt af at give omsorg, hvis man ofte føler der ikke er mulighed for at give den omsorg man har lyst til - og som man fagligt ved er givtigt for både borger, forløb og egen arbejdsglæde.

Vi burde give fagpersonale lov til at vurdere hvilken faglig intervention der skal til - også selvom det indebære tid til omsorg og nærvær.