Dansk
DR Drama havde allerede produceret et radiohørespil bygget over en anden af mine romaner (‘Fluernes hvisken‘) året før, så det var egentligt ikke meningen, at de skulle lave mere af mig, i hvert fald ikke så kort efter, men samarbejdet med en anden forfatter var brudt sammen og måtte opgives, og jeg havde vist været okay at samarbejde med, så de tog fat i mig igen.
De havde allerede besluttet sig for, at det skulle være ‘Kat‘ denne gang, hvilket jeg må sige undrede mig noget. Det var trods alt en krimi-serie, de mente at arbejde på, og selvom ‘Fluernes hvisken‘ heller ikke var en krimi, så rummede den i det mindste massive krimielementer, hvor ‘Kat‘ er fuldblodshorror. Jeg foreslog, at de valgte ‘Stikker‘ i stedet, det var trods alt den, de havde fået anbefalet til at starte med, men nej, en højere på strå mente, at den var for kompliceret med alt det med dæknavne og sådan. Så det blev ‘Kat‘.
De var dertil i voldsom tidsnød pga. forløbet med den anden forfatter, så de var mere eller mindre allerede i gang, og jeg ville ikke blive inddraget i produktionen, som jeg havde været året før med ‘Fluernes hvisken’, men hey, jeg blev betalt, og en bog mere blev radiodramatiseret.
Radiohørespillet blev sendt i fire afsnit. Det første havde premiere den 24. oktober 2005. Det havde nykomponeret musik af Anders Koppel, sunget af Marie Carmen Koppel.
‘Kat’ blev instrueret af Ole Kröll, mens hovedrollerne blev spillet af Sonja Richter, Ditte Hansen og Jens Jacob Tychsen.
Jeg var måske ikke helt så begejstret for resultatet, som jeg havde været for ‘Fluernes hvisken‘ året før, hvilket fik mig til at overveje, om det var bogen, der var noget galt med, for filmatiseringen af samme fire år tidligere var heller ikke ubetinget vellykket. Til gengæld håbede jeg meget at komme til at arbejde mere med DR Drama, for hørespil er en stærk genre, når det kommer til gys, og jeg kunne virkelig godt lide samarbejdet, men sådan blev det ikke. Danmarks Radio forlod kort efter Radiohuset på Rosenørns Allé og flyttede ud i nye store, flotte og dyre bygningen i DR-Byen, og det blev mere eller mindre enden på DR Dramas radiohørespil. I hvert fald for mit vedkommende. Dem, jeg havde arbejdet sammen med, søgte andre steder hen, og sigtet blev igen sørgeligt elitært.
De havde allerede besluttet sig for, at det skulle være ‘Kat‘ denne gang, hvilket jeg må sige undrede mig noget. Det var trods alt en krimi-serie, de mente at arbejde på, og selvom ‘Fluernes hvisken‘ heller ikke var en krimi, så rummede den i det mindste massive krimielementer, hvor ‘Kat‘ er fuldblodshorror. Jeg foreslog, at de valgte ‘Stikker‘ i stedet, det var trods alt den, de havde fået anbefalet til at starte med, men nej, en højere på strå mente, at den var for kompliceret med alt det med dæknavne og sådan. Så det blev ‘Kat‘.
De var dertil i voldsom tidsnød pga. forløbet med den anden forfatter, så de var mere eller mindre allerede i gang, og jeg ville ikke blive inddraget i produktionen, som jeg havde været året før med ‘Fluernes hvisken’, men hey, jeg blev betalt, og en bog mere blev radiodramatiseret.
Radiohørespillet blev sendt i fire afsnit. Det første havde premiere den 24. oktober 2005. Det havde nykomponeret musik af Anders Koppel, sunget af Marie Carmen Koppel.
‘Kat’ blev instrueret af Ole Kröll, mens hovedrollerne blev spillet af Sonja Richter, Ditte Hansen og Jens Jacob Tychsen.
Jeg var måske ikke helt så begejstret for resultatet, som jeg havde været for ‘Fluernes hvisken‘ året før, hvilket fik mig til at overveje, om det var bogen, der var noget galt med, for filmatiseringen af samme fire år tidligere var heller ikke ubetinget vellykket. Til gengæld håbede jeg meget at komme til at arbejde mere med DR Drama, for hørespil er en stærk genre, når det kommer til gys, og jeg kunne virkelig godt lide samarbejdet, men sådan blev det ikke. Danmarks Radio forlod kort efter Radiohuset på Rosenørns Allé og flyttede ud i nye store, flotte og dyre bygningen i DR-Byen, og det blev mere eller mindre enden på DR Dramas radiohørespil. I hvert fald for mit vedkommende. Dem, jeg havde arbejdet sammen med, søgte andre steder hen, og sigtet blev igen sørgeligt elitært.
DR Drama havde allerede produceret et radiohørespil bygget over en anden af mine romaner (‘Fluernes hvisken‘) året før, så det var egentligt ikke meningen, at de skulle lave mere af mig, i hvert fald ikke så kort efter, men samarbejdet med en anden forfatter var brudt sammen og måtte opgives, og jeg havde vist været okay at samarbejde med, så de tog fat i mig igen.
De havde allerede besluttet sig for, at det skulle være ‘Kat‘ denne gang, hvilket jeg må sige undrede mig noget. Det var trods alt en krimi-serie, de mente at arbejde på, og selvom ‘Fluernes hvisken‘ heller ikke var en krimi, så rummede den i det mindste massive krimielementer, hvor ‘Kat‘ er fuldblodshorror. Jeg foreslog, at de valgte ‘Stikker‘ i stedet, det var trods alt den, de havde fået anbefalet til at starte med, men nej, en højere på strå mente, at den var for kompliceret med alt det med dæknavne og sådan. Så det blev ‘Kat‘.
De var dertil i voldsom tidsnød pga. forløbet med den anden forfatter, så de var mere eller mindre allerede i gang, og jeg ville ikke blive inddraget i produktionen, som jeg havde været året før med ‘Fluernes hvisken’, men hey, jeg blev betalt, og en bog mere blev radiodramatiseret.
Radiohørespillet blev sendt i fire afsnit. Det første havde premiere den 24. oktober 2005. Det havde nykomponeret musik af Anders Koppel, sunget af Marie Carmen Koppel.
‘Kat’ blev instrueret af Ole Kröll, mens hovedrollerne blev spillet af Sonja Richter, Ditte Hansen og Jens Jacob Tychsen.
Jeg var måske ikke helt så begejstret for resultatet, som jeg havde været for ‘Fluernes hvisken‘ året før, hvilket fik mig til at overveje, om det var bogen, der var noget galt med, for filmatiseringen af samme fire år tidligere var heller ikke ubetinget vellykket. Til gengæld håbede jeg meget at komme til at arbejde mere med DR Drama, for hørespil er en stærk genre, når det kommer til gys, og jeg kunne virkelig godt lide samarbejdet, men sådan blev det ikke. Danmarks Radio forlod kort efter Radiohuset på Rosenørns Allé og flyttede ud i nye store, flotte og dyre bygningen i DR-Byen, og det blev mere eller mindre enden på DR Dramas radiohørespil. I hvert fald for mit vedkommende. Dem, jeg havde arbejdet sammen med, søgte andre steder hen, og sigtet blev igen sørgeligt elitært.
