Hvis du ikke har læst første del, finder du den her: 
🌱 1. Livsduelighed og det vi glemte at dyrke

🌿  2. Livsduelighed og duften af kompost

Som 19-årig rejste jeg til Spanien som WWOOF’er – Willing Workers on Organic Farms. Jeg arbejdede for kost og logi på små familielandbrug, der dyrkede efter permakulturprincipper. Der forstod jeg for første gang, hvor meget liv der gemmer sig i jord og kompost.

Vores lokum stod ti trin op ad en stige – en stol med hul i sædet og udsigt over oliventræerne. Alt blev genbrugt i naturens kredsløb. Det lugtede ikke engang. 🌱

Et år senere bugnede jorden af velkendte grøntsager 🍅🥒🌶️ men med en smag og karakter jeg aldrig har fundet i supermarkeders grøntafdeling.

Det slog jeg mig siden til tåls med. De næste 30 år. Ikke engang mine egne børn har jeg vist hvordan rigtige grøntsager skal smage. Og så siger man ellers at man skal give de bedste erfaringer videre til næste generation...

“Fødsel midt på bjergvejen – og jeg midt i det hele. Málaga 1996.”

🐐 En dag midt på en bjergvej stod jeg med et nyfødt gedekid i armene, mens solen ramte bjergskråningen. Mere end 15 geder lemmede samme dag, så farmer bad om hjælp til at samle flokken af nybagte mødre. Et øjeblik af ren glæde og jordforbindelse – spontant, enkelt og helt i balance med omgivelserne.

Fra naturens kredsløb til vores egne 🚽

Siden min "farmer-fase" har jeg – som de fleste – vænnet mig til systemet derhjemme: vi fortynder vores efterladenskaber med rent drikkevand og sender dem retur gennem et renseanlæg. Verden er blevet mere avanceret, men ikke nødvendigvis klogere.

I dag taler vi igen om selvforsyning, biodiversitet og grøn omstilling, men mens teknologien løber hurtigere, forsvinder stadig flere af de oprindelige grøntsagssorter.

Når frø forsvinder, forsvinder også vores modstandskraft – mod tørke, sygdom og afhængighed af import.

Grøn oprustning handler ikke kun om at dyrke planter. Det handler om at bevare evnen til at klare sig – som samfund og som mennesker.

Fra tanke til tilværelse

Jeg leder efter fællesskaber, hvor det er let at leve i overensstemmelse med sine værdier – og med ligesindede. Steder, hvor man kan leve bæredygtigt uden at miste roen. Ecovillages, deleøkonomi, lokale fødevarefællesskaber – ikke for selskabets skyld, men fordi jorden kalder igen.

💬 Hvad med dig – hvad glemte du at dyrke? Og hvad vil du gerne høste igen?

🌿 Derfor taler vi om grøn oprustning: tabet af sorter gør os sårbare, også som land.

👉 Næste indlæg i serien handler om På opdagelse i Permakultur i Ghana
Følg serien “Grøn oprustning” for flere fortællinger om livsduelighed, fællesskab og jordforbindelse.

🔗 Links
Til Zetland-artiklen der har inspiret mig

Til WWOOF som jeg til stor glæde, 30 år senere, erfarer stadig eksisterer.

Granada 1996 - hver dag tæt på naturen