Jeg har været på tur i Sverige - og taget en for holdet, så I ikke behøver tage turen... 🙂  Nej, det er en fin tur, men den er ikke for børn og sarte sjæle.

Kort fortalt:

• Kun for oppustelige boards
• River-finne nødvendig (og gerne ekstra i reserve)
• Vandfilter nødvendigt
• Letvægtsudstyr absolut en fordel
• Vogn til transport af board og/eller udstyr
• God fysisk form og positivt mindset

Forrige år var jeg på en tur på Gudenåen. Der er ufattelig smukt, men på hele turen var der et bagtæppe af lyde fra biler, motorcykler, lastbiler og fly, og når man så kom til en af de pladser, hvor man kunne overnatte, så var de oplyst om natten, så man ikke kunne se stjernehimlen. Jeg spurgte på facebook om der var nogen der kunne anbefale en tur med primitive, uoplyste pladser i Sverige, og jeg blev anbefalet åen Tidan.

Og her får man i den grad primitive pladser! Og primitive tilgangsforhold til åen, før og efter de fucking 25 kraftværker på den 170 km lange tur (i gennemsnit 1 hver 7. kilometer). Hvis nogen af Jer har padlet på Gudenåen (eller andre åer) ved I at det er pænt træls at skulle forbi de her gamle kraftværker, hvor man skal have boardet op og bære hele lortet om på den anden side, før man kan forsætte. Men på Tidan er der ikke nogen broer man kan lægge til ved, og der er ingen nogen pæne stier der går om til den anden side. Man skal kæmpe sig igennem tilgroede buskaser og brændenælder, der er ikke nogen kano-vogne man kan låne, og på mere end halvdelen af stederne skal man gå mellem en halv og fucking 4 km til stedet hvor man skal sætte boardet i vandet... Det er bare rigtig langt, når man har en masse bagage at bære på.

Så første ting man skal have styr på, er hvordan man får fragtet sig selv og sit udstyr forbi de her kraftværker. 

Der findes et kanoudlejningsfirma der sender folk på ture på åen. De giver dem en vogn med som de kan spænde kanoen på. Men det er stadig hårdt arbejde. Kanoen skal tømmes, sættes på vognen, udstyret skal tilbage i kanoen, og så skal der ellers skubbes og trækkes frem til isætningsstedet.
Det samme *kunne* man måske gøre med sådan en fætter:

https://www.kajak-outdoor.dk/splint-sup-board-vogn-i-rustfri-stal-punkterfri.html

Man kan få den leveret til samme pris med bredere hjul, hvilket jeg nok vil anbefale. Men jeg ved ikke om det system er den bedste løsning. 

En anden mulighed er en sammenfoldelig sækkevogn - men det skal være en seriøs model. Jeg har brugt en fra jem&fix, og her faldt gummiet af hjulene, fordi grusvejene bare er for hårde for det kinesiske bras. De holder ikke til det en uge. Helt bogstavligt.

Jeg vil anbefale denne:

https://ruxxac.com/ruxxac-cross-eng

Dels er den solid, dels er den lavet til at kunne blive repareret. Der er reservedelsnumre på alle dele! Den kan bl.a. købes her til 1400 kr (500-1.000 kr billigere end hos andre danske forhandlere):

https://jekashop.dk/ruxxac-cross-sammenfoldelig-saekkevogn

Men det er kun starten på alle vores prøvelser. Det er nemlig heller ikke altid helt let at finde hverken det sted man skal op eller sætte boardet i. Det er Kyrkavarns kanocenter der står for skiltning, og den er ... sparsom. En del af skiltene ligger ned eller er gemt bag græs. Og faktisk er skiltene ikke nok. Det forventes faktisk at man har dette hæfte:

https://kyrkekvarn.com/.../uploads/Kanot%C3%A4ventyr-web.pdf

- hvilket jeg ikke havde. Jeg mødte nogle tyskere i kano, der lod mig fotografere deres hæfte, og uden det havde jeg været på herrens mark. Og selv med det er man på herrens mark, for det er ikke verdens nemmeste kort at aflæse. Og det er direkte misvisende, når de beskriver afstandene. For ikke at sige løgn. Hvis de skriver 50 meter, så er det mindst 100 meter. Når de skriver 800 meter, så er det 1800 meter, og når de skriver 1500 meter kan det være 4 km. Og adgangen til de steder man skal sætte boardet i vandet, kan være spærret af med snor og skilte der siger "adgang forbudt".

Det er den slags man skal være forbered på. Man skal synes det er sjovt at bruge tid og kræfter på at finde de steder man skal i vandet...

Og bundforholdene er forfærdelige! Lige inden første kraftværk er der et længere stykke der er så lavvandet, at jeg måtte af og gå i vandet og trække boardet, fordi finnen hang fast i tangbunden, så jeg ikke kunne komme frem. Her ville en river-finne have hjulpet gevaldigt.

Og ikke ret langt oppe ad åen bliver en river-finne essentiel. Først kommer man til et stykke med stenbund og 0-10 cm vandstand. Og det er altså kampesten, ikke småsten. Her er man nød til at tage finnen af og trække boardet hen over stenene. Det siger sig selv, at det kan et hardboard ikke holde til, så man kan under ingen omstændigheder tage turen på hardboard. Det vil blive smadret på dag to.

Længere fremme kommer der mere dybde, men der er stadig sten. Store sten, der ligger overalt, lige under overfladen. Man er hele tiden i risiko for at padle ind i en, så det er temmelig risky at rejse sig på boardet. Boardet stopper temmelig brat når man støder finnen ind i sådan en tons tung kampesten, skulle jeg hilse og sige...

Men her er en river-finne måske løsning. Jeg har selv en (og for at spare vægt havde jeg ladet den blive hjemme...), og den udmærker sig ved at være blødere, så den giver mere efter, hvis man rammer noget.

Derudover skal man også have et vandfilter med. Der er ikke mange steder man kan få vand på turen, så det skal man selv stå for. Man har ikke lyst til at slæbe på flere liter (kg) vand. Og i det hele taget er det en tur der kalder lidt på noget letvægts outdoor-udstyr. Jo mindre man skal bære på, jo bedre. Og man skal have alt det med man skal bruge - man er ikke i nærheden af byer hver dag, og ikke sikkert man lige kan få det man skal bruge. 

Så er det bare en helt forfærdelig tur? 

Nej, på ingen måder - hvis man synes OCR-løb er sjovt... 😉 

Det er en fysisk krævende tur - jeg tabte mig tæt på 4 kg på en uge! Men alt er bare så stort og flot og vildt. Alt er på steroider. Det er en fuldstændig fantastisk tur, og jeg vil helt klart anbefale den. 

Hvis det er muligt, bør man ikke have en bagkant på hvornår man skal være hjemme. Der kan komme uforudsete problemer, og hvis man skal være fremme en bestemt dag, så kan det måske godt blive lidt stressende med de udfordringer man møder. 

Jeg valgte at tage en Flixbus fra København til Jönköbing, og en bus 131 derfra til Bottnaryd, og så gå det sidste stykke ud i skoven. Planen var at tage bus og tog fra Mariestad tilbage til Jönköbing. Men jeg løb tør for tid, så jeg stoppede i Tibro, efter 100 km, og tog bussen derfra. Men der er lidt langt mellem de steder man kan få en bus, så man skal være lidt langsigtet i sin planlægning.

Men måske kan man også snakke med Kyrkavarns kanocenter. Så vidt jeg forstod kunne tyskerne bare padle det antal dage de havde betalt for, og så ville de blive hentet det sted de nu var kommet til af kanocenteret. Det system har man vist også på Gudenåen. Jeg tænker, at man muligvis kan betale dem for at hente en på samme måde, også selvom man ikke lejer kano. Det er da værd at skrive til dem og spørge, hvis man synes det lyder fristende. 

https://kyrkekvarn.com/kontakt