Min tur til Sverige gik ikke helt som ventet - det blev til 100 km på 5 dage, i stedet for 170 på 7 dage.

Jeg vidste godt, at jeg ikke vidste hvad jeg gik ind til, og at der derfor kunne ske alt. Alligevel var min forventning, at solen ville skinne og jeg ville have medvind hele vejen...

Hvad jeg ikke havde forventet var, at der ville være 25 kraftværker, hvor jeg hver gang skulle have boardet op af vandet, pakke det hele af, gå mellem 100 meter og 4 km (!) med al oppakningen, sætte boardet i vandet, spænde det hele på igen, inden jeg kunne komme videre. Og jeg forventede ikke, at jeg skulle kravle op og ned af skrænter med buske og brændenælder for at komme op og i vandet.

Turen startede fint med ca 30 km første dag på søer og brede åer. Men sidst på dagen kom der et længere stykke med lavt vand, hvor jeg måtte stå af og trække boardet gennem vandet. Finnen hang fast i tangen, og jeg kunne slet ikke padle der. Og så kom der et kraftværk. Det vidste jeg godt der ville komme et par stykker af, så det tog jeg med godt humør. Af med oppakningen, bære det hele om til den anden side, og pakke boardet, og så videre.

Jeg finder en dejlig plads at overnatte på, og dagen efter er jeg frisk på endnu en dag. Og så kommer der endnu et kraftværk. Op med boardet, af med oppakningen, gå ca. 100 meter med taskerne, tilbage efter boardet, gå igen, pakke board, og så padle igen. Og kort efter endnu et kraftværk. Og endnu et. Og så lige et til, hvor jeg denne gang skulle gå 1,8 km med det hele…

Og så blev det lavvandet igen - men denne gang med stenbund. Her kunne jeg ikke bare trække boardet, for finnen hang fast i stenene, så jeg måtte løfte bagenden af boardet for hver 3 meter for at komme frem. På dag 2 fik tilbagelagt ca. 15 km. Og det var hårdt!

Først var jeg frustreret, grænsende til undertrykt desperation. Ville det forsætte sådan her? Kunne jeg overhovedet gennemføre med de forhold? Skulle jeg begynde at finde hen imod et sted med en bus, så jeg kunne komme tilbage til busen til danmark? Ham, der havde anbefalet turen, havde taget den i en oppustelig kano, og det er jo noget andet end et paddleboard.

Om aftenen på dag 2 kom der nogle tyskere i kanoer til pladsen, og de havde en kort der viste hvor man skulle op og i. Og der ville være 2 km til der hvor jeg skulle have boardet i næste morgen. Jeg syntes det var voldsomt langt, men heldigvis foreslog min kone mig at bruge den sammenklappelige sækkevogn jeg havde med.

Det havde jeg slet ikke tænkt på jeg kunne! Den var med for at hjælpe mig når jeg skulle skifte mellem tog og bus på vejen frem og tilbage, og den lå skilt ad i en taske, for ikke at fylde for meget. Men selvfølgelig kunne jeg da pakke den ud og bruge den, så jeg ikke skulle gå to gange, hver gang jeg skulle forbi et kraftværk.

Den gjorde, at jeg kunne se lidt mere perspektiv i at forsætte. Det var klart, at jeg ikke ville nå helt til Mariestad, men jeg havde da stadig 5 dage jeg kunne padle i, før jeg skulle begynde at vende næsen hjemad mod danmark.

Men der var flere steder hvor jeg skulle gå nogle meget lange stræk, så på dag 3 nåede jeg højst 10 km. Der var stadig steder med lavt vand og sten, og der var mange væltede træer der lå i vandet. Dels var det svært at komme frem, dels måtte jeg sidde ned det meste af tiden, fordi jeg hele tiden kunne støde ind i et skjult træ eller sten i vandet.

Men dagens lejr var på en "rigtig" campingplads, med bad og supermarked, og strøm til at oplade powerbank. Luksus! Det trængte jeg virkelig til på det her tidspunkt.

Men min sækkevogn var desværre ved at dø. Den har været med på en del ture, og den har kørt på mange grusveje, som har været ret hårde for dækkene. Allerede på vejen fra Bottnaryd og ud i skoven, til der hvor jeg skulle starte, røg dækket af de ene hjul. Om morgenen på dag 3 var dækket røget af det andet hjul, så nu kørte den bare på plastikhjulene, og de var begyndt at slingre...
Men hvor heldig kan man være? I den by var der en jem&fix, hvor man kunne købe præcis den samme sækkevogn!

Den knap så gode nyhed var, at man skulle gå fucking 4 km fra campingpladsen gennem byen til der hvor man kunne få boardet i vandet igen. Og da jeg lige skulle forbi jem&fix først, så blev det 5 km...

Men det var godt vejr, og nu havde jeg en ny og bedre sækkevogn, så alt var fint - lige indtil det begyndte at trække op til tordenvejr. Mit regntøj lå selvfølgelig i den nederste taske, så jeg satsede på jeg kunne nå frem inden det begyndte. Men det kunne jeg ikke. Pludselig stod det ned med hagl og regn, og jeg måtte søge læ under et halvtag. Men jeg kom frem, fik boardet i vandet og forsatte. Åen blev bedre - bredere og dybere, selvom der stadig er sten og væltede træer i vandet.

Og det var virkelig rart med den nye sækkevogn. Den er mere stabil, og jeg begynder at få mere styr på at pakke bagagen af og på, så det begynder at køre okay. Der er også nogle længere stræk uden kraftværker. Jeg overnatter på en fin plads i en lille landsby, og det hele er knap så stressende.

Men det er lidt uforudsigeligt hvad der sker i morgen, eller bare om 5 minutter, så jeg begynder at kigge på hvor jeg kan finde en bus tilbage. Det er dag 4 af 7 dage, og jeg beslutter, at jeg vil stoppe i Tibro. Det er ca 30 km væk, så det kunne jeg sagtens nå, og jeg kunne endda tage en bus hjem en dag tidligere, så jeg ændrede min reservation til bussen. Jeg kunne have forsat, men så ville jeg skulle padle et godt stykke før jeg igen ville komme til en by, og jeg risikerede at det ville blive lidt presset.

Så planen var, at på 5. dag ville jeg overnatte nær et kraftværk på halvvejen, og så tage det sidste stykke på 6. dagen. Men da jeg nåede frem, var hele området afspærret med privat-skilte, og jeg var nød til at forsætte. Jeg havde godt nok haft strid modvind hele dagen, og var allerede pænt træt, men jeg forsatte. Og jeg padlede og padlede, og et par gange tænkte jeg, at her kunne jeg godt slå lejr for natten - med så syntes jeg det måske alligevel var et lidt kedeligt sted, så jeg ende med at forsætte helt til Tibro - som jeg ellers havde planlagt at bruge to dage til.

Jeg valgte at slå lejr i en park midt i byen, 30 meter fra åen. Jeg fandt et sted hvor teltet kunne stå diskret ude i siden ved nogle træer, så det fungerede fint. Nu kunne jeg så bruge en dag på at dalre rundt i Tibro, eller jeg kunne ændre reservation til bussen igen - og jeg valgte det sidste.

--

Selvom jeg ikke nåede mine 170 km, og turen blev 2 dage kortere end planlagt, så endte det med at blive en ret okay tur. Jeg lærte en del, som jeg vil skrive om i andre indlæg, og jeg fik oplevet Sverige. Denne beskrivelse lyder måske som en lang række af problemer, hvilket det også på mange måder var, men det var i en guddommeligt landskab. Det var en følelsesmæssig rutsjebane, op og ned, men også en tur med så mange fede oplevelser.

Det mest problematiske var egentlig, at jeg havde en bagkant. Jeg havde ikke regnet med det ville blive et problem, fordi jeg følte, der var masser af tid til at nå turen. Men da det blev klart, at jeg ikke kunne nå det, så blev bagkanten en stressfaktor. Hvert problem betød, at jeg skulle revurdere min tidsplan - kan jeg nå det her, eller kan jeg ikke? Og det var faktisk lidt ærgerligt. Jeg endte med at få styr på tingene, og jeg ville gerne have forsat helt til Mariestad.

Men det kan jeg måske gøre næste år? Starte hvor jeg slap, og så tage den sidste del af turen? Det må jeg lige se på. Det er jo heller ikke helt gratis at tage sådan en tur, så nu må vi se. Der er jo også mange gode ture i danmark...