Glasurprøver på en ny glasurbase tilsat forskellige farvende oxider og stains. Det er ikke alle stains, som vil samarbejde med glasurens oxider.

Glasurprøver lavet efter en opskrift jeg fik tilsendt af en anden keramiker med henblik på at omberegne glasuren til andre råvarer.

Fin mat glasur med tydelig phase seperation. Opskriften er hemmelig, da min hjemmelsmand fortsat bruger den professionelt.

Nye morgenmadsskåle.

Opskriften er fra en amerikansk bog ogskulle angiveligt give en mat glasur. Men råvarer til fremstilling af keramik er forskellige afhængig af hvor i verden de er gravet op af jorden. Så mine skåle blev blanke. Det kunne jeg godt have forudset, hvis jeg havde lagt opskriften ind i et beregningsprogram med analyserne af mine lokale råvarer. Med det var jeg for doven til Så jeg fik blank glasur. Farven er dog ret flot, så det går nok.

Jeg har denne gang farvet med kraprod på uldgarn bejdset med henholdsvis titanium oxalat og alun.

Garnet, der er bejdset med titanium oxalat blev en mørk gammelrosa.

Garnet der var bejdset med alun blev en klar orange.

Jeg farvede ved 60 grader i min elektriske henkogningsgryde.

Jeg overfarvede også noget mohairgarn, som jeg tidligere havde bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille. Det var blevet lidt for hidsigt lilla for min smag. Men efter en overfarvning med kraprod blev det en flot dyb bordeaux/lilla. Det passer nu fint som følgetråd til den lammeuld, som jeg farvede med en blandingssuppe af cochenille og titanium oxalat.

Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen.

Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve.

Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.

Farvetests i microbølgeovnen.

Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces.

Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver.

Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?

Lammeuld bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille lus. Garnet er 100% lammeuld fra Wadils. De 3 fed til venstre er lysegrå lammeuld og de 3 fed til højre er ubleget hvid lammeuld. Garnet er dejligt blødt efter farvning og vask. Billedet er af garnet efter det er blevet tørret.

Jeg bejdsede først garnet i titanium oxalat ved 75 grader C i ca en time og skyllede derefter garnet godt, så overskydende bejdse blev skyllet ud. Derefter blev garnet tørret og nogle dage senere havde jeg tid til at farve. Jeg farvede garnet med cochenille ved 85 grader C i ca en times tid. Skyllede og vaskede garnet. Farven lader til at være fint vaskeægte. Der var ikke særlig meget farve i sæbevandet, da jeg vaskede det.

Nu skal jeg lave lysægthedstest og strikke naturligvis

Håndstrikkede uldvanter med broderi og frynser.

Velkommen til 1. lektion af Clayborators sommerskole: Pitbrænding - UDSTYRET.
Traditionelt har pitbrænding været foretaget i et hul i jorden - heraf navnet pitbtænding af det engelske ord pit for hul. Jeg har også haft pitbrændt i et stort dybt hul i min græsplæne, men jeg blev træt af de ubekvemme arbejdsstillinger, så idag brænder jeg pitbrænding i en olietønde, der står på en lille fliseterrasse i plænen. Nogle få betonfliser en nok - du behøver ikke en hel terrasse som jeg har lavet.
Dette er en god og sikke måde at brænde på af flere årsager. For det første har du god kontrol over ilden, så den ikke breder sig, hvis der er tørt i naturen rundt om dig. For det andet undgår du at sten i jorden eksploderer under brændingen og skader dig og emnerne i pitten.
Tønden har jeg købt på dba. Det er en tønde på 200 liter. Den er 89 cm høj og 57 cm i diameter. Der er plads til 10-12 mindre emner.
Jeg har præpareret tønden med huller rundt langs bunden, så der kan komme passende med ilt ind i tønden nedefra under brændingen. Jeg har boret 8 huller med et metalbor på 12 mm. Hullerne er placeret ca. 7 cm fra bunden.
I bunden af tønden har jeg lagt noget hønsenet foldet sammen tre gange og så har jeg trukket lidt i det for at gøre det “luftigt”. Dette hjælper med til at luften, der kommer ind fra hullerne i bunden, kan komme ind under det underste lag træ og herved bidrage en en jævn og fuldstændig forbrænding. Det er efter min metode vigtigt, at bålet brænder godt med høj temperatur og uden at ose, fordi jeg ønsker farver på mine ting i stedet for bare sort. Hvis der ikke er ordentligt ild i bålet, så bliver potterne bare sorte og mørkegrå.
Ud over tønden med hønsenet i bunden skal du bruge træ, halm, grov savsmuld, optændingsposer eller blokke og tændvæske, så du nemt kan få startet bålet.